Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chloris ... - Ordbøgerne: E - essen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273 Chloris—Chodowiecki
Ord, som ikke findes under C, maa søges undi
af Alexander I’s løfte om Polens gjenreisning tog han
senere tjeneste i den polske hær som divisionsgeneral,
men trak sig, fornærmet af storfyrst Konstantin, paany
tilbage. 1830 kaldte Polens oprør atter G. frem paa
skuepladsen, og han overtog diktaturet. Da hans
bestræbelser for at udvirke en forsoning med tsaren vakte
misnøie, nedlagde han i jan. 1831 sit hverv for som
soldat at kjæmpe for sit land. Miskjendt og
tilbagetrukken boede han senere i Krakow.
Chloris (græ. mytoL). 1. En nymfe gift med
Zephy-ros, af romerne sidestillet med Flora (s. d.). — 2. Datter
af Niobe og Amfion, gift med Neleus, moder til Nestor.
Chlorophyceæ, grønalger, se Alger.
Chlorophytum, sydafrikansk, til liljefamilien hørende
slegt, af hvis arter c. elatiim variegatum, der har
hvidstribede blade, dyrkes som ampelplante.
Chloropla’ster, bladgrøntlegemer, s. d.
Chlorose, blegsot (s. d.).
Chlotar (ældre form for Lothar, Luther, fr. Glotaire),
konger af Merovinger-ætten. C. I (d. 561) fik efter sin fader
Ghlodvig landet nær Soissons 511, myrdede sin faldne
broder Ghlodomers smaa sønner 524, deltog i erobringen
af Burgund 532, kjæmpede uheldig mod sachserne 557,
samlede hele Frankrige 558. — G. II (d. 628), sønnesøn
af G. I. Efter faderen Ghilperiks mord 584 herskede G.s
moder Fredegund i Neustrien. G. fortsatte hendes kamp
mod Sigeberts æt i Austrasien, og efter at have henrettet
Sigeberts enke Brunehild 613 var han herre i hele
Frankrige. G.s støtter var biskop Arnulf af Metz og
hushovmesteren Pipin, de første fremtrædende medlemmer af
Karolinger-ætten. Gav vigtige love. — G. III, frankisk
konge 656—70, døde 15 aar gl. Riget styredes af Ebroin.
— G. IV var 717—19 modkonge mod Ghilperik II;
støttedes af Karl Martel.
Chlysto’vtsjini (rus., «piskere»), en gammel, vidt
udbredt rus. sekt, hvis tilhængere i sine religiøse møder
pisker hverandre under sang og dans, til de besvimer
og begynder at profetere.
Chmel [liinæl], Joseph (1798—1858J, østerrigsk
historiker. Ungdomsarbeide: «Geschichte Kaiser
Friedrichs IV», siden stor udgivervirksomhed, saaledes udgav
han: «Regesta chronologica-diplomatica Ruperti regis
Romanorum» (1843) og «Regesta chronol.-diplomatica
Friderici imperatoris Romanorum» (1838—40), desuden
flittig medarbeider ved «Archiv fiir Kunde
osterreichi-scher Geschichtsquellen>.
Chmielnik [l^mjæl-J, byer i Rusland. 1. By i prov.
Kielfe (Polen), i nærheden af Galiziens grænse, 9628
indb. (1897). Flere markeder. — 2. By i prov. Podolien,
ved elven Bug, 14 281 indb. (1897). Flere fabriker.
Chmielni’tski [l^mjæl-], Nikolaj Ivanovitsj
(1789—1846), rus. komediedigter; deltog i krigen 1812
—14 og traadte senere i statstjenesten. Hans komedier,
der hovedsagelig er mere eller mindre frie oversættelser
af franske digtere (f. eks. Moliére) og efterligninger efter
fr. mønster, udmerker sig ved livlige, vittige repliker og
et let sprog. De var i sin tid meget yndet.
Chmielo’wski [Ismjæl-], Piotr (1848—), polsk
litteraturhistoriker af ypperste rang. Foruden en mængde
bidrag til forskjellige tidsskrifter har han bl. a. skrevet
«Polske forfatterinder i 19 aarh.», «Vore romanforfattere».
Chnum.
274
essen—establishment
«Kvinderne hos Mickiev^itz, Slowacki og Karisinski» og
«Skitser fra den polske litteraturs historie». Hele hans
rige produktion vidner om grundige kundskaber, skarpt
blik og udmerkede stilistiske evner.
Chnum, ægypt. skabergud, som
ved pottemagerskiven former de
menneskelige lemmer; blev i
Ele-fantine til katarakternes gud, og
afbildes med væderhoved ligesom
nilguderne; sammenstilledes ogsaa
med solguden og benævntes da
Ghnum-Ré.
Choan (græ.), de to indre
næse-aabninger, gjennem hvilke hos alle
hvirveldyr med undtagelse af
fiskene næsehulen bagtil staar i
forbindelse med svelget.
Choariztn, se Ghiva.
Choa’spes, se K ere ha.
Choc (chok) [såk] el. attak
benævnes den sidste del af kavaleriets
anfald tilhest, enten dette foregaar
sluttet eller i sværm. Medens den
første og hovedsageligste del af
anfaldet rides i reglementsmæssigt
eksercergalop, øges farten paa de
sidste 60 — 80 m. før sammenstødet
med fienden saa meget, som de
daarligste heste kan springe, idet der kommanderes
«marsch-marsch». Hensigten hermed er at søge
modstanderen redet overende.
Chocho’l (rus., «haartop») bruges af storrusseren
som øgenavn for lillerusseren.
Choctaw [tså’ktå], indianerstamme, paa opdagelsernes
tid 0. f. nedre Mississippi, s. f. de nærbeslegtede
chicka-saw (s. d.). Ligesom for disse blev berøringen med de
indtrængende fremmede fordærvelig ogsaa for c., der
sammen med sine stammefrænder blev drevet mod vest
og omsider maatte slaa sig ned i Indianerterritoriet,
hvor de fra det 19 aarh.s midte under rolige forhold er
gaaet jevnt frem i folketal.
Choczim [l^åtsi’m], se G hot in.
Chodavendikjår, tyrkisk vilajet i Lilleasien,
omfatter den nordvestlige del af halvøen s. f.
Marmara-sjøen, er 73 800 km.^ og har 1 626 000 indb. Deles i 5
sandschak’er; hovedstad Brussa.
Chodkiéwicz [-vits], Jan Karol (1560—1621), polsk
feltherre, overtog 1602 kommandoen over den polske
hær i Lifland og kjæmpede med held mod svenskerne;
men forholdene i Polen gjorde, at hans held ikke fik
betydning. 1611 sendtes G. af kong Sigismund til
Rusland for at støtte den falske Dimetrij, men havde ikke
lykken med sig og maatte udstaa meget, før han 1618
naaede hjem. 1620—21 var han anfører i krigen mod
tyrkerne.
Chodorkow, by i Rusland, guvernementet Kiev, ca.
90 km. s.v. f. Kiev; 5733 indb. (1897). Sukkerfabriker.
I nærheden findes 950 grave fra broncetiden.
Chodowiecki [kådåvjcÉUki], Daniel Nicolaus
(1726—1801), t. maier, kobberstikker og raderer.
Begyndte som emaljemaler og gik derefter over til miniatur-
essen ® spise. Essen n,
spisning; mad; maaltid; ret.
essence (e) & ®f, væsen;
(udtrukken) kraft, essens; (e) ogs.
parfumere. en e. © in natura.
essential ©, essentiel (?) (m),
væsentlig, vigtig; væsentlig
betingelse; hovedsagen; (e) ogs. æterisk
(olje); (f) ogs. paalidelig,
tilforladelig-
Essgeld (t) n, kostpenge.
Ess-gier f, graadighed. Essloifcl m,
spiseske. Esslust f, appetit,
esseulé (?) ensom,
essieu (?) m, akse(l).
Essig (t) m, eddike. zu E.
werden gaa i vasken.
essor (?) m, flugt; sving;
opsving.
essorer (g tørke (i luften).
essoriller (?) studse (en hunds)
øren.
essouflement m,
anndeløs-hed, forpustethed. essouflé
andpusten, aandeløs. essoufler tage
veiret fra en.
essui (g m, tørkehus, -loft,
-plads.
essuie-main (?)m, haandklæde.
essuie-plumes m, pennetørker.
essuyer (?) (af)tørke; (maatte)
lide, døie; være udsat for.
est (?) øst(lig), østre,
establish (e) befæste ; fastsætte,
bestemme; bevise; grunde, oprette,
e. oneself etablere (nedsætte) sig.
the Established Church
statskirken.
establishment (e) anlæg,
grundlæggelse, oprettelse; organisation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
