Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chloris ... - Ordbøgerne: E - essen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
estacade—esthetic(al)
275 Chodsjent -Cholon
Ord,"som ikke findes under C, m;
276
nder K.
portræter. Mest kjendt ved sine stukne og raderede
romanillustrationer (over 2000 blade), der væsentlig har
værd som kulturhistoriske skildringer af tysk borgerligt
liv. Kunstnerisk staar de meget under hans franske
forløberes. Bedst i lidet format, hvor den svage tegning
ikke kommer saa sterkt frem. Hans malerier er
middel-maadige og blottet for en Watteaus og en Ghardins
finhed. Interessante er hans 108 tegninger (i
Berlinerakademiet), hvori han skildrer sin reise til Danzig i
1773 (udg. i lystryk 1883).
Chodsjent, by i Vest-Turkestan, prov. Samarkand,
ved elven Syr-darja, 30 076 indb. (1897). G. ligger ved
den vestlige indgang til det frugtbare Ferganabækken,
hvor der dyrkes bomuld, og har bomuldsindustri. Den
gjælder for den ældste by i det midtre Asien.
Chodzko [kå’dzkå]. 1. Alexander G. (1804—91),
polsk forfatter og sproglærd, 1829—41 rus. konsul i
Persien, 1858—84 professor i slavisk litteratur ved
College de France i Paris. Har udgivet videnskabelige
verker paa fransk og engelsk over persisk poesi og
grammatik samt en række arbeider over slavisk sprog
og litteratur. — 2. Ignacy G. (1794—1861), polsk
forfatter. Foruden oder og sange i klassisk stil har han
bl. a. skrevet en række fortræffelige skildringer af
litauiske tilstande under titelen «Litauiske billeder» og
«Litauiske traditioner». — 3. Leonard G. (1800—71),
polsk historieskriver. Tilbragte den største del af sit
liv i Paris, kjæmpede i julirevolutionen paa de liberales
side som Lafayettes adjutant. Udgav paa polsk og
fransk et stort antal biografiske, historiske og geografiske
skrifter, hvoraf kan nævnes «Histoire populaire de la
Pologne» og «Observations sur la Pologne et les polonais».
Choi, by i det n.v. Persien, prov. Aserbeidsjan, n. f.
Urmiasjøen, omtrent 25 000 indb. Omegnen er frugtbar,
og der dyrkes ris, bomuld og frugt.
Choiseul [swazø’l]. l.Étienne Francois G., greve
af Stainville, hertug af G. og Amboise (1719—85), fr.
statsmand. Ledende minister i Frankrige 1758—70, først
udenrigsminister, senere krigs- og marineminister. Hans
politik gik ud paa at isolere England. Fik 1761
afsluttet den bourbonske familietraktat (s. d.), fik dauphinen
(Ludvig XVO gift med den østerrigske prinsesse Marie
Antoinette, erhvervede Korsika 1769. G. var en
ud-merket dygtig, klog, kundskabsrig, fordomsfri og frisindet
mand, fremmede efter evne handel og industri, ven af
det videnskabelige aandsliv, modstander af jesuiterne.
Ludvig XV’s mætresse fru Dubarry fik ham styrtet 1770.
— 2. Marie Gabriel Auguste Laurent, greve af
G-Gouffier [swazø’l-gufje’J (1752—1817), fr. arkæolog,
studerede græsk arkæologi som gesandt i
Konstantinopel. Under revolutionen flygtede han til Rusland,
hvor han blev direktør for kunstakademiet. Vendte 1801
tilbage til Frankrige, hvor han levede for sin videnskab.
Choiseul [swazø’l], ø i Stillehavet, en af Salomonsøerne
(ø. f. Ny-Guinea), mellem Bougainville i v. og Isabella i ø.,
omtr. 5850 km.^ ubekjendt folketal. Tilhører Tyskland.
Choisy-le-Roi [swazi’-Id-rwa’J, by i det nordvestlige
Frankrige, depart. Seine, smukt beliggende 11 km. s. f.
Paris, 35 m. o. h.; 11 607 indb. (1901). Industri i
porcellæn, glas, kemikalier samt handel med vin og kul.
Chokand, se Kokan.
Chokolade fremstilles ved særlige processer af frøene
af det i Amerika hjemmehørende kakaotræ (theobroma
cacao). Dette blev allerede tidlig dyrket af indianerne,
som af frøene tilberedte en drik «chokolatl», der havde
en meget bitter smag. Europæerne lærte sig dog snart
at gjøre drikken mere smagelig, bl. a. ved at tilsætte
sukker. De bønnestore frø sidder i længderækker i
den agurklignende, haardskallede frugt, og mellem
dem er der en saftig, spiselig masse; det er dog kun
frøene, som anvendes til c.-fabrikationen. Ved denne
bringes frøene først i enslags gjæring, tørres derpaa og
ristes svagt, hvorved frøskallen bliver sprød, saa den
ved frøenes knusning let blæses bort. Saa males de
væsentlig af to tykke kimblade bestaaende kjerner paa
maskiner, der er varme nok til, at frøenes fedtstof
smelter, og massen bliver deigagtig. Denne masse
ud-gjør da, tilsat sukker og af krydderi især vanilje, i
af-kjølet tilstand den til plader dannede faste c. Tilsættes
der c. kondenseret melk, faaes den saakaldte melke-c.
— G. har høi næringsværdi, idet den foruden sukker
indeholder meget fedtstof, kakaosmør (i kakaobønnerne
45—50 pet.), desuden 10—15 pet. kvælstof holdige stoffe
og indtil 13 pet. stivelse; af theobromin er der omtr.
1^/2 pet. — G. fremstilles i alle civiliserede lande;
tidligere fik man den bedste c. fra Frankrige, Schweiz og
Holland. Til Norge indførtes i 1906 af kakaobønner
580000 kg.; af c. og c.-pulver indføres aarlig 110 000 —
120 000 kg. — Der er i Norge 7 c.-fabriker, hvis interesser
varetages af de Norske c.-fabrikanters forening, og et par
udenfor denne. Den samlede aarlige produktion af c. og
kakao er ca. 1.2 mill. kg.
Cholagoga (græ.), galdeafsondrende midler, særlig
rabarber ansees for_ at være et c.
CholecystektasT, udvidning af galdeblæren paa grund
af hindring for galdens udtømmelse ved betændelse,
galdesten eller svulster.
Cholecysti’tis, betændelse i galdeblæren ved infektion
af galden, ofte sammen med galdesten.
Cholelithi^asis, galdestensygdom, s. d.
Cholesteatom, perlesvulst, smaa faste, indtil
kirsebærstore, perleglinsende svulster, som bestaar af flade
celler og kolesterin. De findes i hjernen, bens^^stemet,
talgkjertler o. a. steder.
Cholesterin, se Kolesterin.
Cholet [sålæj, by i Mellemfrankrige, depart.
Maine-et-Loire, 60 km. s.v. f. Angers, ved Maine, har 15 335
indb. (1901). Betydelig industriby, især i bomulds- og
lærredsstoffe; stor handel med slagtekvæg.
Cholia’mbe (græ.), «haltende jambe», ogsaa kaldt
ska-zont, et vers, som bestaar af fem jamber og en trokæ
el. spondé: ^ ^ ^ ^ ^ ^ anvendt af
græske og latinske, men ogsaa af moderne digtere.
Cholin (GgHigNOg), kemisk forbindelse af kulstof,
vandstof, surstof og kvælstof, er en i dyreorganismen og
planteriget meget udbredt base, der navnlig forekommer
i hjernen og eggeblomme i forbindelse med
glycerin-fosforsyre og fedtsyrer som lecithin.
Choltn, by i det russisk-polske guv. Lubin, ved Uker,
bielv til Bug; 19 236 indb. (1897). Stor handel med kvæg.
Cholon [såld’], by i den franske koloni Kochinkina,
Bagindien, lige s. f. Saigon, omtrent 130 000 indb. G.
forfatning; etablissement, institut;
huslholdning). war e. krigsfod.
estacade ® f, pæleverk,
havnebom.
estafet ©, estafette (f) f,
ilbud.
estafier ® m, væbnet lakei;
drabant; lømmel.
estafilade (?) f, rift, flenge,
estafilader skjære, flenge.
estame (D f, (kam)uld.
estaminet (?) m. vertshus,
kneipe; (kafé’s) røgeværelse.
estampage (?) m, aftrykning;
prægning, stempling.
estampe ® f, kobberstik; (en
bois) træsnit; radering.
estamper ® tage aftryk af;
præge, stemple; tage ved næsen.
estampeur (?) m, gravør;
præger; snyder.
estampillage (^m, stempling,
estampille (|) f, (paatrykt)
stempel; stempel(jern).
estampiller ® stemple,
estasi (?) fuld, salig,
estate (e) bo, formue;
(land)-gods; stand; stade. man’s e.
manddomsalder.
esteem © skatte (høit); agte(lse).
ester (?): e. en jugement
møde i retten.
estere (?) f, sivmatte,
esthéticien ® m, æstetiker,
(en) smagens mand.
esthetic(al) esthétique
(?) æstetisk; (?) ogs. f, æstetik =
esthetics @ pi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
