Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Choræus ... - Ordbøgerne: E - établissement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
Choræus—Christensen
282
Ord, som ikke findes un
Choræus, Michael (1774—1806), sv. digter,
finlænder, har især skrevet læredigte og elegier i oplysningstidens
smag, hvoraf maa nævnes «fi^hrensvård» (1802) til minde
om Sveaborgs grundlægger og «Trollhåttan» (1800). Mere
poetiske er flere mindre digte, f. eks. «Ånkans visa» og
«En tanke på min egen graf». Hans samlede digte
udgaves 1815 med biografi af Franzén, der egtede hans enke.
Choschen, brystskjoldet, som hørte med til den
jødiske yppersteprests embedsdragt. Det bares i gyldne
kjeder og var forsynet med 12 guid indfattede ædelstene
med navnene paa Israels 12 stammer (2 Mos. 28, jfr.
3 Mos. 8, 7 ff.).
Chosen, «morgenrødens land», det indfødte navn
paa Korea.
Chosrev pasha (Mehemed) (omtr. 1763—1855), tyrk.
statsmand; opr. slave, 1804 statholder i Ægypten,
fortrængt 1806 af Mehemed Ali. 1822 storadmiral (Gapudan
pasha), erobrede 1824 Ipsara, men blev slaaet ved Samos.
1827—36 krigsminister; reorganiserede hæren efter
preussisk mønster. Sluttede 1833 den for Rusland gunstige
traktat i Hunajar Suclessi, 1838—40 storvesir.
Chosroes. 1. G. I Nuskervan (pers. Anosharvån,
«med udødelig sjæl»), en af de betydeligste af de
sas-sanidiske konger i Persien (531—79), regulerede
grundskatten, drog omsorg for handel og jordbrug, nærede
interesse for folkeoplysningen, retspleien, videnskabernes
trivsel o. s. v. Byzantinske, af Justinian forfulgte
filo-sofer fandt hos ham et fristed. Siden 540 laa han
stadig i krig med det østromerske rige. — 2. G. II
Par ves («den seierrige») (591—628), foreg.s sønnesøn,
laa ogsaa i krig med byzantinerne og erobrede derunder
Jerusalem og «bortførte Kristi kors» (614).
Chotan (Khotan), by i Øst-Turkestan, ved elven af
samme navn (bielv til Tarim), der hvor elven forlader
fjeldene og gaar ind i ørkenen, 1410 m. o. h., omtrent
40 000 indb. G. ligger ved den store sydlige karavanevei
fra Kasjgar til Kina og driver livlig handel med guid,
moskus etc Ogsaa nogen industri, væverier og
metal-støberier, særlig kobber. G. er en gammel berømt oase
og kom i 1758 i kinesisk besiddelse.
Choti’n, by i Rusland, guvernementet Bessarabien
ved Dnjestrs høire bred ved den østerrigske grænse;
23 839 indb. (1897). Industri; især garverier, lysestøberier,
teglverker og bryggerier.
Chouåner [Ui-] (fr. chouans) kaldtes de
kongeligsindede partigjængere i Bretagne og Maine under den fr.
revolution; navnet skal stamme fra deres fører Jean
Gottereau, kaldt Ghouan (af fr. chat-hiiant, natugle,
fordi han brugte ugleskrig som signal), som høsten 1793
begyndte guerillakrig mod republikens tropper («de blaa»).
G, blev gjentagne gange slaaet og 29 juli 1794 faldt
Gottereau. De senere ledere af bevægelsen var endnu
uheldigere; et forsøg, som de franske prinser sammen
med emigranter gjorde paa at slutte sig til reisningen,
mislykkedes, de blev slaaet ved Quiberon af Hoche, der
havde gjort ende paa opstanden i Vendée og nu med
ild og sverd forfulgte c. — Under direktoriet reiste c.
sig paany under anførsel af Gadoudal (s. d.), men blev
fuldstændig adsplittet af Brune, og da der blev udstedt
almindelig amnesti, underkastede alle sig. Dog vedblev
urolighederne til slaget ved Waterloo.
établissement—étalonner
ider C, maa søges under K.
Chr., fork. for G h r i s t u s.
Chrenovo’je, by i Rusland, guvernementet Voronesj,
0. f. Dons bielv Bitjug; 7401 indb. (1897). Ruslands
største statsstutteri, anlagt 1778.
Chrestomati (græ.), samling af udvalgte
forfatterstykker, i regelen til undervisningsbrug.
Chrétien (Créstien) de Troyes [kretjæ-dd-trwa’],
nordfransk digter i det 12 aarh., levede ved grevinde
Maria af Ghampagnes hof, senere hos grev Filip af
Flandern; er berømt for sin digtning om Artussagnene,
som fik stor udbredelse over de europæiske lande og
gav stof til nye digte. De bærer præg af en mildere
og finere kultur end de ældre «chansons de geste».
Chrié (græ.), eg. «brug, sentens», hos de græske
vel-talenhedslærere en bestemt form for behandlingen af et
(oftest filosofisk) udsagn, efter skemaet: quis, quid, cur,
contra, simile et paradigmata, testes: «hvem (der har
sagt det; hvad (indholdet); hvorfor (begrundelse),
modsætning (belysning ved modsætning), s a m m e
n-ligning og eksempler, vidnesbyrd», hvortil
kommer slutning. G. anvendtes ofte i skolerne.
Chrischona (af St. Ghristiana), den af Ghr. Fr.
Spittler i aaret 1840 grundede missionsanstalt ved den
høire Rhinbred, n.ø. f. Basel. Dens formaal er at
uddanne unge mænd for missionsarbeidet.
Chrrsma (græ., salve) er i den romerske kirke navnet
paa den indviede salveolje, som navnlig anvendes ved
konfirmationen, ordinationen, ved indvielse af kirker og
de hellige kar. Den græske kirke bruger c. ved daab,
konvertiters optagelse i kirken og keiserens kroning.
Christchurch [kraisttsm]. 1. By i England,
Hampshire, lidt ovenfor Avons udløb i den Britiske kanal,
v. f. øen Wight, 4204 indb. (1901). Gammel berømt
kirke. — 2. By paa N3^-Seeland, paa østsiden af sydøen
ved elven Avon, 57 051 indb. (1901). Har et universitet
(college), museum, kunstskole, domkirke etc. Grundet
1850 af den engelske kirke (Ganterbury association).
Dens havn er Lyttleton.
Christensen, Balthasar Matthias (1802—82),
d. politiker, var i yngre aar assistent ved den danske
koloniforvaltning i Guinea; blev 1839 overretssagfører i
Kjøbenhavn og kastede sig samtidig ind i det politiske
liv, var 1839—41 redaktør af «Fædrelandet» og blev
1840 medlem af kommunestyret, 1841 af Roskilde
stænderforsamling. G. var demokrat, kjæmpede for bondejordens
overgang til selveiendom, liberale skattereformer, alm.
vernepligt; deltog 1846 i stiftelsen af «Bondevennernes
selskab». I den grundlovgivende rigsforsamling spillede
han en fremtrædende rolle og havde betydelig
indflydelse paa udformningen af grundloven af 1849. Var
medlem af folketinget indtil 1853, sad 1853—66 i
landstinget og senere indtil sin død atter i folketinget. G.
havde ry som en ærlig og uegennyttig folkets mand
indtil det sidste.
Christensen, G hr i sten, eidsvoldsmand, se Kol ler ud.
Christensen, Ghristen (1806—45), d.
stempel-skjærer, gjennemgik akademiet og fik guldmedaljen som
billedhugger, lagde sig efter medaljørkunsten og
reiste udenlands, blev efter hjemkomsten akademimedlem
som anerkjendelse for den store Thorvaldsen-medalje
(endnu i brug). 1844 professor.
s’é. nedsætte sig; sætte bo;
komme i brug; opstaa; lægge sig for
to ankere.
établissement (f) m,
grundlæggelse, oprettelse, anlæg;
bosættelse; konstatering; indførelse,
ind-, nedsættelse; forsørgelse;
giftermaal ; anstalt, etablissement;
stiftelse; koloni.
etage - ® Etage f, Stockwerk
n; (1.) Erdgeschoss, Parterre n, (2.)
erstes Stockwerk - © flat, floor,
story; (1.) ground-floor, (2) first
floor - ® étage m; (2.) premier m.
étage ® m, etage; afsats, trin,
lag, række; grad, rang, stand,
étager opstille, ordne trinvis.
etagére - © Etagere f,
Stnfen-gestelln — © Canterbury, étagére,
whatnot - © étagére f.
étai ®m, (sjøudtr.)stag; stiver,
bjelke, étaiement m, afstivning,
étaim © m, kamuld.
étain (f) m, tin.
étal © m, slagterbænk, -bod.
étalage © in, ud-, opstilling;
udkramning. étalagiste m:
(marchand) é. gadesælger.
étale © (m), ro(lig),
ubevæge-lig(hed).
étaler(Dud-, opstille; udfolde;
smøre: gjøre sig Ul = s’é.
étalier (f) m: (gargon) é.
slagtersvend.
étalinguer ® (tilsjøs) gjøre fast.
étalon (f) m, hingst;
normal-maal, -vegt; myntfod.
étalonnage, étal on nem ent
® m, justering.
étalonner (?) bedække (hingst);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
