Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Choræus ... - Ordbøgerne: E - établissement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 Christensen—Christian endeavour
ider C, maa søges under K.
284
Ord, som ikke findes ur
(Fot af atelier Rude & Hilfling.)
Halfdan Christensen.
Christensen, Halfdan (1874—), n. skuespiller, født
i Porsgrund, begyndte som litterat, men gik snart til
scenen, debuterede ved Bergens teater i 1896 og blev
en af dette teaters mest fremtrædende og afholdte
skuespillere. Da Nationalteatret i Kra. aabnedes i 1899, gik
han over til dette og har allerede fra første færd af
været en af dets mest anvendte og vurderede kræfter.
Der er en lyrisk aare hos
ham, men først og fremst
en klar intelligens, der
lader ham opfatte det
skarpt karakteristiske ved
de forskjellige figurer, og
han har evne til at
gjen-give det gjennem spil og
replik. Af de mange roller,
han har havt, kan
nævnes : I Ibsens stykker:
Falk i «Kærlighedens
komedie», Ejnar i «Brand»,
Peer Gynt, Osvald i
«Gengangere», Rosmer i
«Ros-mersholm», Ejlert
Løvborg i «Hedda Gabler»; i
Bjørnsons stykker:
Darn-ley i «Maria Stuart i
Skotland», Aksel i «De
nygifte», Sannæs i «En
fallit», Elias Sang i «Over
ævne» I og II, Langfred i «Laboremus», og i Gunnar
Heibergs stykker: Eivind Stabell i «Tante Ulrikke», Erling
Kruse i «Kjærlighedens tragedie». — Hans hustru Gyda,
f. Andersen (1872—), n. skuespillerinde, var først ved Ghra.
theater og har fra Nationalteatrets aabning i 1899 været
ved dette; af roller kan nævnes Anitra i «Peer Gynt>.
Christensen, Halvor Olaus (1800—91), n.
embedsmand og politiker, byfoged i Stavanger 1832 — 89,
repræsenterede denne by paa stortingene 1833—73 (undtagen i 1851,
1857, 1859). G., der hørte til stortingets
indflydelsesrigere og mest benyttede medlemmer (ofte præsident i
lagtinget, 1848 i stortinget), tilhørte den kreds af det
gamle embedsmandsparti, som særlig tog sigte paa Norges
fulde selvstændighed i unionen med Sverige og tog sig
med iver af flere vigtige reformer, særlig
statholderpostens ophævelse og indførelsen af aarlige storting.
Christensen, Hjalmar (1869—), n. forfatter og
kritiker. Han debuterede med den ungdommelige roman
«En frisindet» (1889); siden fulgte en række skuespil, af
hvilke det første, «Loths hustru» (1892), vistnok er det
værdifuldeste. Som fortæller har han ydet sit bedste i
den lille samling noveller «I unge aar» (1905). Ulige
betydeligere er dog G.s produktion som kritiker og
litteraturhistoriker. Den omfatter følgende arbeider:
«Unge nordmænd» (1893), «Nordiske kunstnere» (1895),
«Streiftog i oplysningstiden, I» (1898), «Af det norske
aandslivs historie. I N. Wergeland», s. a., «Vort
litterære liv» (1902), «Danske digtere i nutiden» (1904) samt
«Det 19 aarhundredes kulturkamp» (1905). Som
litteraturforsker er G. den kloge, kyndige og forstaaelsesfulde
dommer. Hans fremstillingsform er livlig og
underholdende, hans stil klar og sikker. — G. var 1893—98
J. C. Christensen.
étamage—étau
ansat som sceneinstruktør ved Christiania theater. Han
tog 1902 doktorgraden med en afhandling om Gustave
Flaubert.
Christensen, JensGhristian (1856—), d. politiker.
C. er gaardbrugersøn, gjennemgik Grundtvigs
folkehøi-skole, senere et seminarium, var 1877—1901
folkeskolelærer, fra 1886 i Stadil sogn ved Ringkjøbing. 1890 valgtes
han til folketingsmand for
denne by, hvorfra han
stedse senere er gjenvalgt.
Efter Christen Bergs død
(1891) blev han fører for
det Berg’ske venstre, 1895
medlem af reformpartiets
styre og fra 1897 dets
formand. 1901 blev han
statsrevisor efter Hørup,
en stilling, han ikke
til-traadte, da han 24 juli
s. a. blev kirkeminister i
Deuntzers ministerium.
C. var dets kraft og store
politiske evne, og da
Deuntzer jan. 1905 gik af,
blev C. ministerchef
(konseilspræsident) og
forsvarsminister. Hans
programtale i denne
egenskab fremkaldte venstres
sprængning, idet dettes mere radikale elementer gik over
til aaben opposition. Valgene 1906 viste imidlertid, at
C. havde et fast tag i folkets flertal. C. har, uden at
besidde den store statsmands overlegenhed, fremragende
egenskaber som politisk folkehøvding.
Christensen, Odin Tidemand (1851—), d. kemiker,
fra 1887 lærer i kemi ved den kgl. veterinær- og
landbo-høiskole. C. har udført en række grundige, uorganiske
undersøgelser, især over manganets forbindelser, og var
i en aarrække medarbeider ved «Jahresberichte iiber die
Fortschritte der Chemie». Har desuden skrevet
forskjellige lærebøger i kemi samt i «Frem» en populær
fremstilling af kemien.
Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin
Wildenradt(1845—), d.landskabsmaler, 1888 professor,
er mere paavirket af udenlandsk (fransk) kunst end sine
jevnaldrende; hans bedste egenskaber som maler er hans
farver og hans behandling af lys og luft.
Christensen, Sophus (1848—), n. oberstløitnant.
Var som frivillig attacheret den finske
garde-skytterbataljon i den russisk-tyrkiske krig 1877— 78. Foruden
af adskillige artikler i dagspressen og militære
tidsskrifter er han forfatter af flere brochurer, bl. a. «Om
den norske hærs krigsdygtighed», «Nationen og arméen»,
«Om forsvarets gjenreisning». I disse har han sogt at
paavise mangler ved arméen og dens uddannelse samt
redegjort for sin opfatning af, hvorledes de kan rettes.
Christiand’or, d. guldmynt, af 1827 = kr. 14.76, af
1775 = kr. 14.96.
Christian endeavour [kri’stjen dnde’vd] societies
(t. Entschiedenes Christenthum) er navnet paa en kristelig
ungdomsforening, som har til formaal at samle troende
justere, étalonneur m,
juster-mester.
étamage (f) m, forlinning.
étambot © m, agterstavn.
étambrai (f) m, (sjøudtr.)
(ma-ste)flsk.
étamer © fortinne; belægge
(speil).
étamine ® f, etamine;
sigtc-dug; (tilsjøs) flagdug; kummer.
nød; (bot.) støvtraad. passer
par l’é. sigte; prove liaardt;
(blive) gjennemhegle(t).
étaillure®f,fortinning; staniol.
étanche (f) (vand)tæt.
étan-chéité t’, (vand)tæthed.
étanche-ment m, dæmpning, stansning;
slukning, étancher stille, stanse;
dæmpe, slukke; stoppe (en læk);
tætte.
étan90n (f) m, stiver, bjelke,
étan^onner afstive,
étang ® m, dam.
étape (!) f, skifte, holdeplads,
station; (mil.) kvarter; dagsreise,
-marsch; marschdag; afsnit,
stadium.
étapier (f) m, proviantmester,
etat — (t) Etatm — (e) service;
profession — (|) état m.
Etat (t)m, etat; status; budget,
état ©m, (til)stand, forfatning;;
husstand; overslag, fortegnelse;
opgjør, status; væsen, krus;
stilling, stand, etat; haandverk,
profession É. stat. rige, land.
é.-major m, (general)stab(sbygning).
États-Unis m pl, de Forenede
stater.
étau (f) m, skruestikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
