Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christianissimus ... - Ordbøgerne: E - étayer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Christiani^ssimus—Christie
286
Ord, som ikke findes under C, ma
unge til virksomt kristeligt arbeide i nøie tilslutning til
deres kirke. Den første forening dannedes 1881 af den
nordamer. kongregationsprest dr. F. E. Clark. Senere har
denne bevægelse faaet stor udbredelse baade i Amerika
og Europa.
Christiani^ssimus, se Allerkristeligste konge.
Christian science [kri’stjdn sai’dns], en
religiøsterapeutisk bevægelse, som skyldes fru Mary Baker Eddy
(f. 1821 i New Hampshire). Hun mente at være blevet
befriet fra svære lidelser og sygdomme ved udelukkende
at stole paa Guds godhed. 1875 udgav hun en bog herom:
«Science and health, with key to the scriptures» (252de
oplag, Boston 1903). 1876 dannede hun «Foreningen for
G. s.», og 1879 fik denne sin første kirke i Boston.
Grundtanken er, at alle moralske og fysiske onder kun
er indbildning. Dette følger nødvendig af, at Gud som
den absolut gode er alt i alle. Naar mennesket bliver
sig dette bevidst, vil alle formentlige lidelser af sig selv
forsvinde. Saaledes er den kristelige indsigt i menneskets
sande aandelige natur midlet til at overvinde al sygdom
og nød. Denne bevægelse, ogsaa kaldt «the mindcure»,
har vundet stor udbredelse ikke blot i Amerika, men
ogsaa i Europa.
Christiansen, Arne Ejnar (1861—), d. forfatter,
har skildret det høiere bourgeoisis liv i skuespil som
«En egoist» (1882) og «Modne mænd» (1897) og
romanerne «Joppe» (1889) og «Hjarl» (1894). Af helt anden
art er de romantiske skuespil «Broder Rus» (1888) og
«Peter Plus» (1890) og det vegtige filosofiske drama
«Gosmus» (1897), vistnok Gs betydeligste verk. Blev
1899 direktør (artistisk leder) for det Kgl. teater.
Christiansen, Christian (1843—), d. fysiker, prof.
i fysik, har som lærer havt vidtrækkende betydning,
ligesom ogsaa hans eget videnskabelige arbeide paa mange
punkter har været banebrydende. Hans teoretiske og
eksperimentelle undersøgelser, offentliggjort bl. a. i
«Wie-demanns annaler>, «Poggendorfs annaler» og det
danske «Videnskabernes selskabs skrifter», bevæger sig
over omraader som: Lysbrydning i vædsker, anomal
dispersion, vædskers og luftarters varmeledningsevne
(«ledningssøilen»), gnidningselektricitet, elektroteorien
m. fl. — G.s vandluftpumpe. Af større arbeider nævnes:
«Lærebog i fysik», «Indledning til den matematiske fvsik»
(1887—89), «Elemente der theoretischen Physik» (1894).
Christiansfeld, by i Sønderjylland, nær Haderslev,
anlagt 1773 af Brødremenigheden. I slutningen af 18
og begyndelsen af 19 aarh. øvede denne menighed en
ikke ringe indflydelse paa den danske kirke, i hvilken
rationalismen da for en stor del herskede.
Christianssted, by paa den dansk-vestindiske ø
St. Groix, 5500 indb. Den er sæde for øens styrelse og
har flere store og vakre offentlige bygninger.
Christie. 1. Nikola G. (1818-1902), serb.
politiker, blev statsminister okt. 1883 under kritiske
omstændigheder og bekjæmpede den radikale opposition
med voldsomme midler. Han gik af i 1884, men stod
atter i spidsen for regjeringen 1888—89 og
gjennem-førte en ny statsform. 1894—95 var han for tredje
gang statsminister. — 2. F i 1 i p C. (1819—1905), serb.
politiker, 1860 udenrigsminister, 1870 gesandt i
Konstantinopel, 1873—74 indenrigsminister. Havde forskjel-
nder K. étayer—éthéré
lige diplomatiske hverv, indtil han 1885 blev guvernør
for den serb. nationalbank.
Christie, Edvard (1849—), n. embedsmand, gik
efter jur. embedseksamen 1871 og en stipendiereise ind
i indredepartementet, hvis ekspeditionssekretær han blev
1883. I 1890 blev han udnævnt til borgermester (1894
første-borgermester) for Kra., en stilling, der fuldt ad
lagde beslag paa hans administrative og repræsentative
evner, og fra hvilken han 1907 trak sig tilbage for at
blive byfoged i Kra.
Christie, Eilert Christian Brodtkorb (1832—
1906), n. arkitekt, f. i Bergen og brodersøn af præsident G.
Han studerede arkitektur i Hannover og Karlsruhe under
Hase og Eisenlohr samt paa flere reiser i England og
overtog straks efter sin hjemkomst ledelsen af
Trond-hjems domkirkes restaurering. Dette arbeide blev hans
store livsverk, hvori han nedlagde sin betydelige
arbeidskraft, sin utrættelige flid og sin varme begeistring for
opgaven. C. naaede før sin død at faa gjenreist det
hovedsageligste af
anlægget og efterlod tegninger
og skisser, der i
væsentlig grad kan tjene som
grundlag for det videre
arbeide. Det hele bærer
præget af hans fine
kunstneriske evne, hans
hensynsfulde pietet for det
overleverede og hans
sjeldnekombinationsevne.
Om enkelte dele af
arbeidet, særlig midttaarnet
og hans planer til
vestfronten, har der dog
været meningsforskjel.
C. har ogsaa leveret
planer til restaureringen af
Haakonshallen og
Mariakirken i Bergen samt til
flere landskirker, som
Værnes, Vossevangen og
Ullensvang kirker. Han har endvidere udført flere
nybygninger saasom kirkerne i Borgund, Lærdal, Aardal,
Holmedal og Sogndal.
Christie, Hartvig Caspar (1826—73), n.
naturvidenskabsmand, uddannet som mineralog, 1859 lektor,
1866 professor i fysik, desuden fra 1860 lærer ved
krigsskolen. C. var en mangesidig kundskabsrig og
interesseret mand. Han arbeidede saaledes ivrig for den
tekniske undervisnings fremme som et led i landets
industrielle udvikling. C. var en af grundlæggerne af
den «Norske haandverks- og industriforening» og var
meget benyttet som medlem af direktioner og
kommissioner. 1869 blev han medlem af Kra. formandskab.
C. var en fortræffelig lærer i sine fag, og han skrev
flere for sin tid udmerkede lærebøger i fysik.
Christie, Wilhelm Frimann Koren (1788—1849),
af en oprindelig fra Skotland indvandret familie, født
i Kristiansund, juridisk kandidat 1799, var fra 1801
ansat i det danske kancelli, men droges til hjemlandet
og udnævntes i 1808 til sorenskriver i Nordhordland ved
(Fot. af Aune, Tronclhjem.)
E. C. B. Christie.
étayer (?) afstive; støtte,
etch @ radere, etching
etse-kunst, radering.
été ® m, sommer,
éteignement ® m, slukning,
éteignoirm, slukker, snydeskaft.
éteindre (?) slukke; læske (kalk);
dæmpe, svække; udrydde, ophæve;
afbetale, amortisere.
étendage (?) m, klædesnorer;
tørkerum, -plads.
étendard ® m, standart,
rytterfane; parti; (bot.) fane.
étendelle, étenderie ® f,
tørkeplads.
étendre (?) (ud)strække, -brede,
-sprede,-spænde; smøre; fortynde,
spæde; udvide, étendu udstrakt,
stor, udbredt; udførlig, étendue
(f) f. rum; (ud)strækning, størrelse,
omfang.
eternal éternel (f) evig.
éterneiie (f) f, evighedsblomst.
éterniser (?), eternize (^
forevige; trække ud, i langdrag;
forlænge i det uendelige.
éternité (f) f, eternity @ evig
bed.
éternuer (?) nyse.
éternu-ment m, nysing.
ététement ® m, kapning,
ététer kappe.
éteuf (?) m, bold. renvoyer
l’é. give svar paa tiltale,
éteule (?) f, (aker)stub.
ether (e), éther ® m, æter.
éthéré (?), etherial (e) æterisk,
flygtig, aandig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
