Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christophle ... - Ordbøgerne: E - etikette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ot. nf Ferdinand Buyle, A s )
W. c:. Christophersen.
289 Christophle—Chrysanthémum 290
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K. etikette-étoupillon
Chrodegang (d. 766), erkebiskop af Metz, virkede
for at knytte den franske kirke fast til Rom. Desuden
reformerede han med stor energi geistligheden og gav
en kannikeregel.
Chromatin, cellekjernens vigtigste bestanddel (se art.
Celle), antages i kjønscellerne at være de arvelige
egenskabers bærer; karakteriseres kemisk ved sit indhold af
nukleoproteider (forbindelser af eggehvide og nukleinsyre).
Chromatophorer, pigmentrige celler, som findes i ,
huden hos mange dyr, og som ved bevægelser af sit
farvestofrige cellelegeme i kort tid kan fremkalde
betydelige forandringer af hudens farve. Disse bevægelser
af cellerne reguleres gjennem nervesystemet. — Særlig
kjendt for sin evne til hurtig farveveksling er
blæk-spruterne og kamæleonerne (s. d.).
Chromosom, se Celle.
Chronique scandaleuse [kroni’k skådalø’z] (fr.),
bysladder, som især gaar ud paa at berette ting, som maa
nedsætte en persons anseelse og vække forargelse.
Chro’nos (græ.), «tiden», undertiden tænkt som Gud,
ogsaa falskelig stillet lig med Kronos (s. d.).
Chro’tta, et af Europas ældste strygeinstrumenter,
antagelig af britisk oprindelse, afløstes i det 13 aarh. af
violinerne, men har endnu holdt sig hos landbefolkningen
i England og Frankrige.
Chroust, Anton (1864—), t. historiker, 1898 prof. i
Wiirzburg, skrev «Untersuchungen uber die
langobardi-schen Konigs- und Herzogsurkunden» og har udgivet
aktstykker til trediveaarskrigens historie o. fl.
Chrudim, by i Østbohmen, ved Elbens lille bielv
Chrudimka, 111 km. ø. f. Prag, 270 m. o. h.; 13045
indb. (1900). Betydelig fabrikby med industri: sukker,
sprit, møllebrug, bryggerier og store hestemarkeder.
Chrys . , ,, Chryso . . . (græ.), i sammensætninger:
guld..., sml. Krys... og Kry so...
Chrysamm el. flavofenin er et gult azofarvestof,
fremstillet af benzidin og salicylsyre.
Chrysamm sy re (Cj^H^^N^Oi^), kemisk forbindelse
af kulstof, vandstof, surstof og kvælstof, erholdes som
gule krystaller, naar aloe opvarmes med koncentreret
svovls3^re.
Chrysa’nder, Friedrich (1826—), anseet t.
musik-forfatter, forfatter af den store Håndel-biografi, en af
Handel selskabets stiftere og redaktør af den monumentale
tyske Håndel-udgave. Han udgav i tiden efter 1860
aarbøger for musikalsk videnskab, var senere redaktør
af «Allgemeine musikalische Zeitung» og udgiver af
Bachs klaververker samt «Denkmåler der Tonkunst».
Chrysanilin (Cj gH^ gNg), kemisk forbindelse af
kulstof, vandstof og kvælstof, er hovedbestanddelen i det
gule farvestof fosfin, der faaes som biprodukt ved
ros-anilinfabrikationen.
Chrysanthémum, slegt af de kurvblomstrede; urter
med hele eller fligede blade og store blomsterkurve med
hvide eller gule tungekroner i randen. C. leucanthemum,
den hvide prestekrave, vokser i Norge paa tørre bakker
og enge nordover til Nordlands amts sydgrænse. Hist
og her findes som ugræs ogsaa den gule prestekrave, c.
segetum. — Af denne slegt er der en stor mængde
kulturformer, og hvert aar bringer stadig flere hundrede nye.
De fleste forsvinder dog før eller senere igjen, og kun
1893, Schweiz 1894, var
formand i komitéen for
statskontrol med skibes
sjødygtighed 1894—95,
formand i
konsulatkomitéen af 1891 og medlem
af den unionelle
konsulatkomité af 1902, var
Norges
generalkommissær ved
verdensudstillingerne i Filadelfia 1876
og i Paris 1900. C. har
havt betydningsfuld
andel i arbeidet for
oprettelse af eget norsk
konsulatvæsen og gik
1905 ind i dette som
dets ældste og mest
fremtrædende medlem.
— 2. Christian
Eilert Rasch C. (1840
—1900), foreg.s broder, var stor forretningsmand i
Kristiania, navnlig inden træmassebranchen. I de
op-adgaaende tider i 1890-aarene antog C.s forretninger
et omfang, der ikke svarede til de kapitaler, over
hvilke han raadede. Han kom derfor i
vanskeligheder og maatte indstille sine betalinger 13 juni 1899.
Hermed aabnedes den handelskrise, som i de
følgende aar lammede Kristianias forretningsliv. Boet, som
havde en uprioriteret gjæld af ca. 14 mill. kr., afsluttedes
med en dividende af noget over 6 pct. (og ca. 2.5 pct.
i privatboet). — 3. Søren Andreas C. (1849—), n.
diplomat, foreg.s broder, var 1879—1905 n. og sv.
generalkonsul i Buenos Ayres og blev 1906 udnævnt til n.
minister for Argentina, Paraguay og Uruguay.
Christophle, Albert (1830 — 1904), fr. politiker, blev
1871 medlem af nationalforsamlingen, 1876 af
deputeretkammeret, var 1876—77 minister for de offentlige
arbeider, 1878—95 guvernør for Crédit foncier.
Christophoros, den hellige, levede efter sagnet i
Samos i Lykien, hvor han led martyrdøden under
keiser Decius eller keiser (kong) Dagnus(?). Den
middelalderlige legendedigtning beskjæftigede sig med
forkjærlig-hed med hans liv. I en bekjendt variation berettes det,
hvorledes han søgte at tjene den sterkeste herre. En
tid tjente han satan, men forlod ham, da han merkede,
at han frygtede korset. Han levede derefter som
eneboer ved en rivende bæk, som han hjalp vandringsmænd
over. En nat bar han Kristus over i barneskikkelse.
Da han undrede sig over, hvor tungt barnet var,
udbrød dette: «Du bærer ikke alene verden, men ogsaa
den, som har skabt verden», og dykkede ham derefter
under vandet, døbte ham og gav ham navnet C., d. e.
«den, som bærer Kristus».
Christopulos, Athanasios (1770—1847), nygræ.
digter. Han blev opdraget i Bukarest, studerede derpaa
medicin i Pest og Padua, var en tid hovmester for fyrsten
af Valakiets børn, men levede siden for det meste
i Grækenland, optaget af digterisk arbeide. Han har
skrevet kjærligheds- og drikkesange.
Christus, se Jesus.
etikette - (t) Aufschrift f,
in-haltszeUel m; Umgangsform,
Hof-sitte, Etikette f - (é) etiquette,
(seddel) label - (?) étiquette f.
etlich (t) nogle, en del.
Etmål (D n, (tilsjøs) døgn.
etna (e) spiritus(koge)apparat.
étoffe (?) f, stof, tøi; anlæg,
evner; slags, kaliber, surdeig.
étofFé ® rig(t udstyret), over-
daadig; klangfuld (stemme); kraftig
(hest).
étoifer (f) udstyre, montere,
indrette (rigt).
étoile (g f, stjerne. é. qui
file, filante stjerneskud
étoilé (f) stjernebesaaet. -klar.
-lys, -formet.
étole (f) f, stola, messehagel,
étonnement (?) m, forbauselse,
forundring. étonner forbause,
forundre.
étoufFé (^ kvalm, lummer.
étoufFement ® m, kvælning;
dæmpning; beklemmelse.
étouffer (f) (være nær ved at)
kvæle(s); slukke (ild), dæmpe (lyd);
undertrvkke, neddysse.
étouiffoir (?) m, kulslukker;
(mus.) dæmper.
étoupage (?) m, tætUng,
stopping.
étoupe (g f, stry; drev.
étouper (g tætte, stoppe (med
stry).
étoupier (?) m, -iére f,
drev-piller(ske): f. (bær)strie.
étoupille ® f, (mil.) fjengrør.
étoupillon (?) m, prop (til
fænghul).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
