Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christophle ... - Ordbøgerne: E - etikette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291 Chrysanthémum
étoupin-étre ^^
et faatal er i kultur i længere tid. De dyrkede former
stammer fra de to i Kina og Japan hjemmehørende
arter, c. sinense og japonicum. De dyrkede c.-former
kan inddeles i tre grupper: 1. storblomstrede, 2.
smaa-blomstrede og 3. enkeltblomstrede, hvilke saa atter deles
i klasser. Af de storblomstrede er de saakaldte
japa-nesere de almindeligst dyrkede; disse byder megen
afveksling og er i det hele taget den formrigeste af alle
klasser. Til de smaablomstrede hører bl. a. klassen
pompon, som er særlig interessant derved, at den er
den ældste dyrkede c. De enkeltblomstrede ligner de
vildtvoksende arter mest, idet de har tungeformede
randkroner og utydelige, rørformede skivekroner.
Chrysanthémum-ordenen, se Ordener.
Chrysåor (græ. mytol.), et uhyre, der sammen med
Pegasos sprang frem af Medusas blod bærende et
guld-sverd i haanden (andre: søn af Poseidon og Medusa);
fader til Geryones og Echidna.
Chryséis nævnes i «Iliaden» som datter af [-Apollon-]>iesten-] {+Apollon-
]>iesten+} Ghryses; blev af grækerne fanget og givet som
l3ytte til Agamemnon; da Apollon derfor sendte pest
over Agamemnons hær ved Troja, gav denne hende fri
og sendte hende til hendes fader.
Chryselephantin (græ.), udført af guid og elfenben.
Paa c.-statuer fremstilledes klædebonnet af guld, de
blottede legemsdele af elfenben; berømte er Fidias’ statue
af Zeus i Olympia og Athene i Parthenon, Polykleitos’
statue af Hera i Argos.
Chrysi’ppos (omkr. 280—205 f. Kr.), græ. stoisk filosof,
elev af Zenon, leder af den stoiske skole i Athen fra
232 til sin død. Han skrev talrige skrifter, hvoraf vi
kun har mindre brudstykker. Han lærte, at grundstoffet
til alt var ilden, og at alt igjen gik op i ild, fremdeles
at sjælen var af legemligt væsen, ligesaa guddommen.
Chrysis, se Guldhveps.
Chrysoba’lanus icaco, guldplomme, et 3 m. høit
træ med hvide blomster og rundagtige blade.
Hjemmehørende paa Antillerne, men dyrket overalt i det varmere
Amerika for frugternes skyld. Disse er søde og ligner
noget plommer. Af frøene faaes en fed olje.
Chrysobery’l, et rombisk krystalliserende mineral,
der bestaar af beryllium-aluminiumoksyd (BeAlgO^).
Mineralet har stor haardhed og en vakker
gjennem-sigtig grøn farve. Rene varieteter er værdifulde ædelstene.
Findes i Brasilien, Ceylon, Sibirien, Nordamerika m. fl. st.
Chrysografl (græ.), kunsten at skrive eller male med
guld, hyppig anvendt i middelalderlige haandskrifter,
dels til initialer, dels (sjelden) til hele teksten. (Smukke
prøver paa chrysograferede initialer i Aslak Bolts bibel
i det Deichmanske bibliotek.)
Chrysoidm (G^gHi^Nj, kemisk forbindelse af
kulstof, vandstof og kvælstof, et azofarvestof, fremstillet
af saltsurt diazobenzol og metafenylendiamin. Giver
orangegul farve.
Chyrysoli’t, en ædel varietet af mineralet olivin
(s. d.). Anvendes tildels til smj^kkestene, men er paa
grund af den forholdsvis ringe haardhed let udsat for
at ripes. Forekommer i Lilleasien, Ægypten Ostindien,
Brasilien m. fl. st.
Chrysol5ras, Manuel (omkr. 1350—1415), græ. lærd
fra Konstantinopel, holdt forelæsninger over græsk 1397
ordenen—Chubut
ider C, maa søges under K.
292
—1400 i Florens og senere i andre ital. byer; fik stor
betydning ved at vække interessen for græske studier i
Italien; forfattede bl. a. en græsk grammatik.
Chrysomelidæ, bladbiller, s. d.
Chrysopa, guldøie, s. d.
Chrysophy’llum, guldblad, et 16 m. høit, i
Vestindien vildtvoksende og dyrket træ, hvis blade er
overtrukket med en guldgul filt. De runde, røde, æblestore
frugter viser paa tversnit en stjernefigur af 10
mandel-lignende sorte, meget velsmagende frø. Er i sit
hjemland en yndet bordfrugt.
Chrysops, se Kl eg.
Chrysonn er en guldlignende legering af to dele
kobber og én del zink og anvendes til galanterivarer.
Chryso^rrhoas («guldelven», hebr. Amana, nu Nahr
Barada), elv i Syrien, udspringer paa Antilibanon, løber
gjennem Damaskus og munder ud ø. f. byen i en sumpsjø.
Chrysosplénium, sé M a i g u 1 d.
Chrysostomos, Johannes (omkr. 345(47?)—407),
græ. kirkefader. Fik af sin fromme moder Anthusa en
god opdragelse. Efter en kort juridisk løbebane blev
han greben af kristendommen og døbt omkr. 368. Efter
moderens død drog han omkr. 374 ud i bjergene for at
leve som eneboer. Senere vendte han tilbage til
Antio-chia og blev 381 diakon og 386 presbyter. Som saadan
fik han en stor gjerning. Hans veltalenhed, som
skaffede ham navnet G , d. e. guldmund, fyldte kirken, og
menigheden hang ved ham med trofast kjærlighed. 398
blev han erkebiskop af Konstantinopel. Ved sin store
gavmildhed vandt han de fattiges hjerter. Derimod
skaf-ede hans sedelige strenghed ham mange fiender baade i
geistligheden og blandt stormændene. Da keiserinden
sluttede sig til disse, lykkedes det dem at faa G. afsat
og forvist (403). Folkets forbitrelse og et jordskjælv,
som man udlagde som en straf over hoffets fremfærd
mod G., bevirkede, at han blev kaldt tilbage; men aaret
efter maatte han paany gaa i landfl3^gtighed og døde i
Komana i Armenien. G. er en af den græske kirkes
største skikkelser. Af hans skrifter er navnlig hans
prækener berømte.
Chrzanov [Hrsånuv], by i Galizien, 10 170 indb. (1900).
Brændevinsbrænderi og likørfabrikation, akerbrug. handel.
Chrzanowski [lir san 6 f ski], A d al b ert (1788—1861),
polsk general, deltog i krigene 1812—15, mod tyrkerne
1829 og 1830 i det polske oprør som general og guvernør
i Warschau. Mistænkt for forræderi traadte han dernæst
for kort tid i rus. tjeneste. Fra Paris kaldtes han 1849
til Piemont, reorganiserede hæren og førte felttoget, der
endte med Novara-nederlaget.
Chtho’nios (græ., underjordisk)el. chthonisk, tilnavn
til flere græske guder, som havde forbindelse med
underverdenen, f. eks. Hades, Hermes (sjælefører), Dionysos.
Chthonisote’rmer kalder man i den fysiske geografi
saadanne flader i jordens indre, hvor temperaturen er
den samme. G. vil under større sletter paa
jordoverfladen i alm. ligge nogenlunde parallele, hvorimod de
under fjeldene har et mere ujevnt forløb. Bestemmelsen
af c. har været af vigtighed under projekteringen af de
store alpetunneler.
Chubut [tM-], Sydamerika. 1. Elv i Patagonien,
udspringer med tre arme paa Kordiljernes østskraaning
étOUpin (f) m, (sjøudtr.)
forladning.
étourderie (f) f, letsindighed,
tankeløshed.
étourdi (^ tankeløs, letsindig,
overilet; fortumlet, ør; m, fusentast,
vildstyring.
étourdir (g bedøve; gjøre
(ganske) ør, fortumlet; kuldslaa.
s’é. slukke sin sorg. s’é. sur
qc slaa af tankerne, forsage,
glemme. étourdissement m,
bedøvelse; bestyrtelse, forskrækkelse;
svimmelhed, rus; dreiesyge, kuller.
étotirneau (?) m, (zool.) stær;
(fig.) vindbøitel, hvalp.
étrange (f) besynderlig, sælsom,
underlig.
étranger ® fremmed, uden-
landsk; ukjendt; m, udlænding;
udlandet.
étrangeté (?) f, besynderlighed,
underlighed.
étranglé (?) for smal, trang,
étranglement m, kvælning;
sammen-, indsnøring: indklemning,
indsnævring; insekts) indsnit.
étrangler ® kvæle(s), strype;
sammen-, indsnøre.
étrape (?) f, stubljaa. étraper
skjære, slaa stubber.
étre ® være (til); befinde sig,
se ud; udgjøre. é. å tilhøre,
tilkomme; være ifærd med, optaget
af. é. de høre med til; være med
i, paa. y e. være med; være
hjemme, il s’en fut han
forsvandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
