Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chufu ... - Ordbøgerne: E - être ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Ord, som ikke finde:
Og falder ud i Atlanterhavet paa 43° 18’ s. br. Den er
ikke seilbar. — 2. Guvernement i Argentina, 242 039 km.^
stort, ligger paa begge sider af elven G. og er lidet
kjendt. De vigtigste byer er Puerte Madryn og Rawson,
der er hovedstad og ligger ved elven C. ca. 5 km. fra
dens munding.
Chufu, se Gheops.
Chulalongkorn, Phra Paramindr Maha (1853—),
Siams konge siden 1868. Blev sterkt engelsk paavirket i
sin opdragelse, var mindreaarig til 1873 med Suri-Wongse
som regent; begge var ivrige for indførelse af europæisk
kultur og bedre udnyttelse af landets hjælpekilder.
Foretog 1907 en reise til Paris og flere europæiske hoffer;
besøgte ogsaa Norge.
Chulm, før en selvstændig stat, nu en del af
Afghanistan, ligger i den n. del af dette land ved grænsen af
Buchara. Hovedstaden C., som engang var en mægtig
by. ligger nu i ruiner.
Chulos [tsulosj (sp.), tyrefegtere tilfods (jfr. Torero).
Chun, Karl (1852—), t. zoolog, 1883 professor i
zoologi i Konigsberg, 1890 i Breslau, 1898 Leuckarts
efterfølger i Leipzig. Betydelige arbeider om laverestaaende,
flercellede dyr samt om den pelagiske dyreverden i det
hele taget. Vigtigste arbeider: «Die Gtenophoren des
Golfes v. Neapel» (1880); «Die canarischen
Siphono-phoren» (1891 — 93); «Die Dissogonie, eine neue Form
geschlechtlicher Zeugung» (1892); «Die pelagische
Thier-welt in grøsseren Meerestiefen» (1888); «Atlantis» (1895
— 96). Leder af den tyske dybhavsekspedition med
damperen «Valdivia» (1898—99). Populært er
ekspeditionen fremstillet i hans verk: «Aus den Tiefen des
Weltmeeres» (1900) Redegjørelsen for dens
videnskabelige udbytte er (1907) under publikation.
Chuquet [sykæ’], Arthur Maxime (1853—), fr.
filolog og historiker, siden 1893 professor i germansk
filologi ved Gollége de France, fra 1888 redaktør af
«Revue critique d’histoire et de litterature». Forfatter
af en række bøger om revolutionskrigene og om
Napoleon I («La jeunesse de Napoléon», I—III).
Chuquisaca [tsnkizåka], Sydamerika, depart. i
repu-bliken Bolivia, 68 420 km.^ 204 434 indb. (1900).
Gjennem-strømmes i n. af Rio Grande og i s. af Pilcomayo. Den
vestre del gjennemskjæres af grene fra Kordiljerne, den
østre, der hører til Ghacoomraadet, er usund. Akerbrug
og fædrift; der findes lidt guid, sølv og kobber.
Chur [kor], by i det s.ø Schweiz, kanton Graubiinden,
nær Plessurs udløb i Rhinen, 596 m. o. h.; 11 532 indb.
(1900). Byen ligger ved indgangen til alpeveiene over
Albula, Julier, Splugen og Bernhardin og var før
alpe-banernes bygning en betydelig speditions- og stapelplads,
nu har den i denne henseende liden betydning. Byen
har en domkirke, et bibliotek paa 80 000 bd. I
nærheden ligger mineralkilden Pasugg.
Church [tms], Sir Richard (1784—1873), græ.
general, traadte ind i den eng. hær 1800, deltog i
felttoget i Ægypten, tjente siden i Neapel, blev 1827
øverstbefalende for den græske landmagt. Hans forsøg paa
at undsætte Akropolis strandede, men 1828 tvang han
Misolonghi og Lepanto til overgivelse og tvang tyrkerne
til at rømme Akarnanien. 1843 bidrog han til den frie
forfatnings indførelse, blev senator og 1854 general.
Chufu—Churchill 294
Ider C, maa søges under K. etre-étron
Church [Um], Richard William (1815—90), eng.
teolog, sterkt paavirket af Newman og Oxford bevægelsen.
Forfattede en studie over Anselm (1843) og udmerkede
biografier af Spenser (1879) og Bacon (1884), samt
«History of the Oxford movement» (1891), «Gathedral
and university sermons» (1892) og «Village sermons» i
tre serier (1892 — 97).
Church army [mts aomi], kirkearméen, en
organisation i forbindelse med den eng. statskirke med det
for-maal at redde løsgjængere og landstr^^gere, stiftet i London
af presten W. Garlile 1882. I 1888 begyndte man med
en række ar hei ds hjem for mænd, og dertil er senere
kommet hjem for kvinder, gutter og piger, hjemløse,
forbrydere, som er straffet første gang, o. s. v. Hertil
kommer logihuse o. m. a. Bestyrerne af hjemmene
(«fathers» og «mothers») er hovedsagelig udgaaet fra
arbeiderklassen.
Churchill [tsd’tsil], gammel anseet eng. adelsslegt
fra Dorsetshire. Af dens mere bekjendte medlemmer
erWinston G. (omkr. 1620—88), en ivrig royalist og
tilhænger af Stuarterne.
— Hans ældste søn John
G. blev 1702 hertug af
Mariborough (s. d.);
men da han døde
sønne-løs, arvede hans dattersøn
Gharles Spencer, 5te jarl
af Sunderland,
hertugtitelen ; en ætling af
denne føiede navnet G.
til sit familienavn
Spencer. Slegtens stamgods
er Blenheim House
(se W o o d s t o c k). —
Randolph Henry
Spencer-G., lord (1849
—95), eng. statsmand,
blev 1874 medlem af
parlamentet for
Wood-stock, var konservativ,
men dannede 1880 «the
fourth party», som paa
det heftigste bekjæmpede Gladstone (Midlothians Molok)
og hans liberale politik. G.s fremskridtsvenlige
konservatisme gik ud paa at vinde arbeiderne ved
politiske og sociale reformer, ligesom han vilde
omorganisere det gamle toryparti i demokratisk retning.
I Salisburys første toryministerium blev G. minister
for Indien (juni 1885—febr. 86), angreb heftig
Glad-stones home-rule-program under valgene i 1886 og
foreslog navnet «unionister» som betegnelse for denne
plans konservative og liberale modstandere. Gladstone
led et knusende nederlag og i Salisburys paafølgende
andet konservative kabinet (1886—92) blev G.
skatkammerkansler (juli 1886), samtidig med at han var de
konservatives leder i underhuset; men allerede dec. s. a.
gik han af, fordi han ikke vilde gaa med paa det store
militærbudget, som hans kolleger ønskede. Efterhaanden
trak G. sig nu ud af den aktive politik, foretog af
helbredshensyn en reise til Sydafrika 1891—92 og
op-traadte for sidste gang 1893 mod Gladstones nye home-
R. H. Spencer-Churchill.
étre ® m, Ulværelse; væsen,
skabning.
étrécir (f) indsnævre,
étricis-sement m, ind , forsnævring,
étreignoir (f) m, skruetvinge
étreindre ® binde, presse,
trykke fast sammen; snøre; knuge,
trykke.
étreinte ® f, sammenpresning,
-trykning; tryk; omfavnelse.
étrenne ® f, hansel, haand-,
stedpenge; indvielse; (pl) nytaars-
^ étrenner (^ give (en noget) til
nytaar: give (faa) handset; indvie,
krympe: faa prygt.
"étres (?) m pl, værelser, rum.
étrésillon (?) m, stiver, bjelke,
étrésil|onner afstive.
étrierfm, stigbøile; (bas (m)
å) é. ridegamasche.
étriére (?) f, stigbøilerem.
étrille (?) f, strigle, étriller
strigle; gjennemhegle, jule; flaa
(for penge).
étriper (g tage tarmene ud af.
s’é. optrevles, flosse.
étriqué (?) snæver, trang, knap.
étriquer gjøre for trang; knappe
af paa; afkorte.
étriviére ^ f, stigrem; (coups
(m pl) d’)étriviéres pisk, prygl.
étroit (?) trang, smal;
snæverhjertet; indskrænket; inderlig,
fortrolig.
étroitesse (?) f, snæverhed.
étron (?) m, lort. étronner
skide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
