Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chyluri ... - Ordbøgerne: E - etymologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297 Chee-foo-
Ord, som ikke findes und^
Chyluri, optræden af fedt i urinen. Aarsagen kan
være parasiter, navnlig i tropiske egne, h\or en
rundorm (filaria sangvinis) kan give c. Lidelsen sees ogsaa
ved forskjellige alvorlige sygdomme, som langvarige
betændelser o. a.
Chylus, den i tarmen og krøsets lymfekar
indeholdende fedtrige lymfe (s. d.), som under fordøielsen viser
en hvidlig farve paa grand af de talrige fra føden
optagne fedtkugler, som den indeholder.
Chyluskar, tarmens og krøsets lymfekar (se Chylus)
Chylustarm. 1. I videre betydning: midttarmen,
hvor føden opløses og opsuges. 2. I snevrere betydning:
insekternes entodermale midttarm.
Chymus, den ved fordøielsessafternes indvirkning til
en grødagtig masse omdannede næring.
Chytræus (eg. Kochhofe), David (1531—1600), t. luth.
teolog, professor i Rostock, organiserede 1569 den
protestantiske kirke i Østerrige og Steiermark. Han nød stor
anseelse og har udgivet flere kirkehistoriske, dogmatiske
og polemiske skrifter.
Chærophy^llum, slegt af de skjermblomstrede, ligner
af udseende hundekjæks, men til forskjel fra denne har
frugten intet neb, og smaafrugterne har oljekanaler i
furerne. Af arter, hvoraf ingen tilhører vor
vildtvoksende flora, kan merkes den hvidblomstrede,
ildelugtende c. aureum, hvis stængel er kantet og rødplettet.
Den er tidligere fundet ved Kristiania.
Chætopoda, børsteorme, s. d.
Ciaconna [tsa-], se Ghaconne.
Cialdmi, Enrico (1813 — 92), ital. general, deltog i
oprøret 1831, kjæmpede 1833 mod Don Miguel i Portugal,
1835 mod carlisterne i Spanien, hvor han blev
oberst-løitnant. 1848 atter i Italien for at deltage i krigen
mod Østerrige. 1855 kjæmpede han paa Krim, og i den
ital. krig 1859 udmerkede han sig ved Palestro og blev
generalløitnant. 1860 førte han de sardinske tropper
gjennem Kirkestaten, indtog Gaéta og en række andre
fæstninger og blev af Victor Emanuel udnævnt til
general, hertug af Gaeta og, for kort tid, statholder i
Neapel. 1866 kom G. ikke til at virke synderlig. 1876
— 81 gesandt i Paris.
Ciampoli [isa-], Domenico (1855—), ital. digter,
for tiden bibliotekar ved Vittorio Emanuele-biblioteket
i Rom. Har skrevet noveller med motiver fra sin
fødeegn Abruzzerne, samt en række romaner. Han har
• ogsaa skrevet studier over slavisk litteratur,
^ Cibber [si’b9], Golley (1671 — 1757), eng. skuespiller
og dramatiker, ansat ved Drury-Lane teatret, hvor han
gjorde stor lykke i naragtige gammelmandsroller. 25
aar gammel skrev han sit første lystspil, der blev
indledning til et meget frugtbart dramatisk forfatterskab.
Han skrev væsentlig lystspil, ofte med sterk satirisk
tendens. En stor selvbiografi: «Apology for the life of
G. G.» var hans sidste arbeide.
Ciborium, se Alter.
Cibotium, slegt af familien cyatheaceæ, træagtige
bregner med palmelignende krone af dobbeltfinnede
blade. Et par arter dyrkes til pryd, saaledes c.
glauce-scens fra Kina og den meksikanske art, c. schiedei, hvis
blade er blaagrønne paa undersiden, men glinsende
grønne paa oversiden.
-Ci^cero 298
r C, maa søges under K. etymologi-eurig
Cibrårio [tsi-], Giovanni Antonio Luigi, greve
(1802—70), ital. statsminister, nationaløkonom og
historiker, traadte 1824 i sardinsk statstjeneste, varetog
1832—33 flere diplomatiske hverv i udlandet og tog aug.
1848 i kong Alberts navn Venezien i besiddelse for den
sardinske krone. Som generaltoldintendant 1850 indførte
han organiseret grænseopsyn samt handelsstatistik; 1852
blev han finans-, dernæst indenrigs- og 1855
udenrigsminister. 1856 efterfulgtes han af Cavour; han trak sig
nu tilbage til privatlivet og helligede sig videnskabelige
interesser. En række værdifulde arbeider om Savoyens
kongehus skyldes hans pen, samt betydelige
socialøkonomiske skrifter. Hovedverker: «Della Schiavitu e
del Servaggio e specialmente dei servi agricoltori», 2 bd.,
1868—69, samt «Storia dell’ economia politica nei medio
evo», 3 bd., 1839 og senere.
Cibuneys, de forlængst uddøde, fredelige indianske
beboere af Kuba og de omliggende smaaøer.
Cicåda, cicade’llidæ se G i ka der.
Cicer, slegt af de erteblomstrede; belgene er opblæste
med 1—2 store, kantede, ujevne, snabelagtig tilspidsede
frø. Den fra Orienten stammende c. arietimim, kikerert,
bukert, en fodhøi, kjertelhaaret plante med takkede
smaa-blade og hvide eller blegblaa blomster, er helt fra de
gamle romeres tid dyrket i Sydeuropa helt op til
Sydtyskland, mest dog i Spanien, i hvilket land de melrige
frø har stor betydning som folkenæringsmiddel. Ellers
kan de spises raa, kogte eller ristede. I Tyskland bruges
kikererten mest til kaflesurrogat.
Ci^cero. 1. Marcus Tullius G. (106—44 f. Kr.),
berømt rom. taler, forfatter og statsmand, f. i Arpinum af
ridderstand, fik en
ud-merket opdragelse og
uddannelse, studerede
talekunst, filosofi og jus. Aar
80 vandt han allerede
navn ved dygtigt forsvar
af den paa livet anklagede
Sextus Roscius, reiste saa
til yderligere uddannelse
til Grækenland. Efter sin
hjemkomst fik han,
takket være sin dygtighed,
af folket forskjellige
embeder overdraget (kvæstur
75, ædilitet 69, prætur 66).
Han sluttede sig til
folkepartiet, forøgede sin
anseelse ved den heldige
anklage mod Verres (s. d.),
og 66 bidrog han til at
skaff’e Pompeius overkommandoen mod Mithradates.
Som konsul 63 undertrykte han Gatilinas
sammensvergelse, hvorfor han, forfængelig som han var,
muligens tillagde sig større fortjeneste end fortjent. Nu
følte han sig som senatets og konservatismens fører og
blev derved farlig for triumvirerne, som derfor ved P.
Glodius’ hjælp (s. d.) fik ham landsforvist 58. Aaret
efter kaldtes han hjem, men havde nu mistet sin
politiske indflydelse. 51—50 bestyrede han redelig og
godt Kilikien. I borgerkrigen gik hau med Pompeius,
M.T. Cicero.
etymologi — ® Etvmologie f
- © etymology - (f) étymologie f.
euch, euer (t) eder(s).
Eucharist ©, eucharistie (f)
f, nadveren; @ ogs. (rei.)
taksigelse; ® ogs. (ark.) høikor.
eucharistic
eucharisti-que (f) nadver-.
eucologe ® m, ritual, liturgi,
eufemisme — ® Euphemismus
m — @ euphemism — (f)
euphém-isme m. eufemistisk — (t)
eu-phemistisch — © euphemisUc —
® euphémique.
eufraise (f) f. (bot.) øientrøst.
euh (g ja saa ! hm hm ! aa ! saa !
Eule (^ f, ugle; støvekost.
Eulenflucht f, skumring.
Eulen-spiegel(ei) m (f), uglspil(streg).
eulogic(al) © lovprisende, ro-
sende, eulogist lovpriser,
pane-gyriker. eulogium, eulogy
lovprisning, forherligelse, eulogize
lovprise, forherlige, rose.
eunuk — ® Eunnch m — ©
eunuch — (?) eunuque m._
eupatoire (?) f, (bot.)
hjorte-trøst.
euphemize © formilde,
forskjønne, tilsløre.
euphonic ©, euphonique (f)
vellydende, vellyds-.
euphonie (f) f, euphony ©
vellyd, velklang
euphrasy © (bot.) øientrøst.
euphorbe(f) f, (bot.) vortcmelk;
springfrø.
euphuism © sogt, sirligt sprog,
eurig ® eders.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
