Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cinnabarit ... - Ordbøgerne: E - eventyrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Ci’rka-
om ikke fmdes
évideti ce—évitage
Themsens kiideelve; 7536 indb. (1901). Betydelig
industri i klæde, tepper, knive. I nærheden findes Royal
agri-ciiltural college, et berømt landbrugsinstitut, opr. 1845.
Ci^rka, se Girca.
Cirka’ssien, se Tsj er kessi en.
Cirkel, en plan figur begrænset af en krum linje,
c.-linjen el. c.s periferi, med den egenskab, at alle
dens punkter har samme afstand fra et indvendigt punkt,
centrum (0). Denne afstand kaldes radius (OA).
En korde (BC) er en ret
linje mellem to af c.s
punkter; en korde gjennem
centrum kaldes en diameter
(AD); den er dobbelt saa
lang som radius. En sekant
(EF) er en ret linje, der
skjærer c. i to punkter (B
og C), en tangent berører
c. i ét punkt (I). En bue
(BIC) er en del a f periferien. Et a f s n i t el. segment
(BCIJ begrænses af en bue og en korde, et udsnit el.
sektor (BOCI) begrænses af en bue og to radier. — C.s
kvadratur er den opgave at bestemme et kvadrat lig c.s
areal; denne opgave har beskjæftiget mange matematikere
lige fra oldtiden, indtil det i det 19 aarh. blev
matematisk paavist, at løsning ved passer og linjal er umulig.
Denne opgave har i oldtiden været af betydning for
matematikens udvikling, n (pi) betegner forholdet
mellem periferiens længde og diameteren og er ens for alle
c. Den ældste bestemmelse skyldes Archimedes, der
satte den — som i regelen bruges. Bedre er værdien
3.1415926, men nøiagtig kan værdien ikke findes. C.s
areal er tt gange radiens kvadrat, medens c.s længde er
:t gange diameteren.
Cirkelbevis, se Bevis.
Cirkelsag, en tynd cirkelrund staalskive med tænder,
som bringes til at rotere om sin akse med f. eks. 800
omdreininger pr. minut. Bruges til opsagning af planker
til bord og til kapning af tømmer.
Cirkulation (lat.), kredsløb; cirkulere, være i
omløb, gaa fra haand til haand. — (Bot.).
Foranderlige strømme i
protoplasmaet, saavel i den
del af dette, som
ligger langs cellevæggen,
som i de gjennem
saftrummet udspændte
strenge. I en og samme
celle kan der
samtidig være et større
antal saadanne strømme.
Nødvendig for bevægel
sen er surstof og en vis
varmemængde ; livligst
er strømningen i
beskadigede plantedele. C.s
fysiologiske betydning
er vistnok den at føre
de forskjellige
plante-stoffe om i cellen. —
(Fysiol.). Se Blod.
Cirrhipédia 308
inder G, maa søges under K.
Cirkulær, kredsformig; cirkulære, rundskrivelse,
omgangsbrev, skrivelse til tiere om én og samme sag.
Cirkumcellioner (d. e. qui circa cellas rusticas
versa-hantur, som færdes omkring i landsbyerne), en
sværmerisk religiøs og social retning inden den donatistiske
bevægelse (s. d.) i Nord-Afrika i 4 aarh.
Cirkumfere’ns (lat.), omkreds, omfang.
Cirkumfle’ks, se Ake ent.
Cirkummeridiånhøide, en stjerne- el. solhøide nær
meridianen; af flere saadanne kort før og efter
kulminationen beregnes sand høide i meridianen; bruges
navnlig paa sjøen, hvor man maa undvære faststaaende
instrumenter.
Cirkumpolår betegner, hvad der ligger omkring
himmelpolerne. — C.-stjerne er en stjerne, hvis
afstand fra himmelpolen er mindre end stedets
pol-høide, og som derfor stadig er over horisonten; til
c.-stjernerne hører i vore egne Polarstjernen,
Karls-vognen, Capella m. fl.
Ci’rkus (lat.), hos romerne plads, hvor kamplege,
navnlig veddekjørsel og hesteveddeløb, aflioldtes. Opr.
afholdtes slige fester i Rom vistnok paa Campus
Martins; men tidlig henlagdes de til dalen mellem Palatium
og Aventinerhøien, saaledes at tilskuerne sad paa
skraa-ningerne, og kampen foregik i dalens bund. Her skal
Tarquinius Priscus efter traditionen have bygget C.
maximus; en virkelig bygning kom dog først paa Cæsars
tid; udvidelser omtales først under Augustus og Trajan;
i sin største skikkelse rummede c. vistnok 200 000
mennesker. Resterne af C. m. er nu kun ubetydelige;
bedre bevaret er et c., som er bygget af Romulus,
Maxentius’ søn. I Bovillæ ved foden af Albanerbjergene
er ogsaa ret betydelige rester af et c.; overhovedet
fandtes overalt i Romerriget c. Indretning af G.
maximus: Arenaen var omtr. 650 m. lang og omtr. 130 m.
bred; midt gjennem arenaen paalangs gik en lav mur,
spina, omkring hvilken der kjørtes; paa enderne af spiiia
var anbragt tre kegledannede søiler, metæ. Vognene,
som deltog i veddekjørselen, stod i atlukker, carceres,
paa den ene smalside, indtil løbet begyndte.
Siddepladsene var ordnede opstigenae i tre etager; i den
nederste sad senatorerne
og senere keiserfamilien.
— Det moderne c., som
virker ubetydelig
sammenlignet med det
an-tike, har overalt samme
arena (manege).
Præstationerne indskrænker
sig ikke til opvisning i
ridning og kjøring, men
omfatter ogsaaoptræden
af akrobater, klovner,
danserinder, dresserede
dyr etc.
Cirpan, by i
Øst-rumelien paa den
frugtbare Filippopel slette ;
14 928 indb, (1900).
Cirrhipedia,
ranke-fødder (s. d.).
Veddekjørsel i Cirkus maximus.
(Efter maleri af E. Forti.)
bevis(middel); vidne(r); gjøre
indlysende: bevise.
évidence (f) f, øiensynlighed,
klarhed, tydelighed, vished,
evidens
evident ©, évident ®
(sole)-klar. indlysende, paatagelig.
évider ® udskjære, ■ hule,
-hugge, -bore: rifle, kannelere: udvaske;
lægge sidste haand paa.
évier ® m, (kjøkken)vask.
evig - Ct) ewig - @ eternal,
everlasting, perpetual; {for e.) for
ever - ® éternel; (stadig)
perpé-tuel; continuel; (uendelig)
inter-minable; (fore.) å. pour jamais,
pour toujours, å perpétuité.
evighed - ® Ewigkeit f - (g)
eternity; perpetuity: (aldrig i e.)
never to all eternity - (?) éternité;
perpétuité f; (aldrig i e.) au grand
jamais.
evil (e) ond, slet; onde.
skyggeside. evildoer u-,
ildgjernings-mand.
évingant (f) overbevisende,
evince © (be)vise; røbe, ytre.
évincement (D m, fortrængen,
évincer (f; (jur.) sætte ud;
fortrænge, stikke ud.
evincible @ paaviselig,
beviselig
éviration ® f, kastrering,
eviscerate @ udtage
indvoldene af.
evitable (e), évitable (f) und-
gaaelig
évitage (f) m, évitée f,
svai-ning, svaierum.
Cirkel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
