Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cirrhose ... - Ordbøgerne: E - évitement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Cirrhose
Ord som ikke findes undi
Cirrhose, kronisk betændelse i bindevævet, som
ledsages af en tilgrundegaaen af de karakteristiske
vævs-elementer i de angrebne organer; herved svinder disse
ind og formindskes i størrelse samt bliver haarde, faste
og ujevne paa overfladen. C. optræder hyppigst i leveren
og nyrerne, især hos alkoholikere; tildels ogsaa i leveren
og andre organer ved kræft.
Cirro-cu’mulus, c.-stratus, cirrus, se Skyer.
CFrrus (bot.), slyngtraad, ranke.
Ci’rsium, tistel, slegt af de kurvblomstrede, oftest
temmelig store og tornede urter med fjærfligede blade
og røde blomsterkurve, enlige eller flere sammen. Alle
kurvens blomster er rørformede. I Norge 6 vildtvoksende
arter, hvoraf især åkertistel (c. arvense) og v e i t i s t e 1
(c. lanceolatum) er alm. Paa myrene vokser c. palustre,
en vakker, slank art, ofte noget mørk i farven, med
mange smaa kurve tæt sammen i spidsen af den hoie,
udelte, vinget tornede stængel. Særlig i fjeldlierne findes
hvidbladtistel (c. heterophyllum), hvis oftest hele
blade er hvidfiltede paa undersiden. Flere arter dyrkes
i haver og parkanlæg, saaledes den nordamerikanske
indtil 2V2 m.høie c. altissimum med purpur-rosa blomster
og den fra Persien stammende meterhøie c. spectabile.
Cirta, by i det gamle Numidien, gjenopbygget af
Konstantin den store, efter ham kaldt Constantina, nu
Constantine (s. d.).
Cis (lat.), «paa denne side af», ofte anvendt i
sammensætninger: c.-alpinsk, paa denne side (den nærmest
Rom liggende) af (s. f.) Alperne; c.-padansk, paa denne
side af Po; c.-rhenansk, paa denne side af Rhinen;
modsat trans.
Cis (mus.) er det med forhoiede c. G.-d u r akkord
er c.-eis-gis, c.-moll c., e, gis. G.-d ur toneart har 7,
c.-m o 11 4 J som fortegn.
CisalpTnske Gallien, hos romerne navnet for
Norditalien (Posletten) mod syd indtil Rubicon, beboet af gallere.
CisalpTnske republik (cisalpinsk, se Gis), oprettet
juni 1797 af Bonaparte, anerkjendt i Gampo Formio
okt. 1797. Den bestod af de cis- og transpadanske
re-publiker, omfattende Lombardiet og Montona, der før
var Østerriges, de venezianske besiddelser Bergamo,
Brescia og Gremona, hertugdømmerne Modena,
fyrstendømmerne Massa og Garrara samt de pavelige Bologna,
Ferrara, Mesola og Romagna. Hertil kom enkelte
dele, der hørte under Graubiinden. lalt 42 500 km.’^
med omtr. 3.5 mill. indb. Direktorialforfatningen
indførtes og nær tilknytning til Frankrige. Omstyrtet 1799,
men gjenreist med ny forfatning 1800, omdøbt 1802 til
den Italienske republik, med Bonaparte som præsident,
og 1805 kongerige med Napoleon som konge. Med hans
vælde faldt denne statsdannelse 1814.
Cis-dur, se Gis og Toneart.
Ciselering (af fr. ciseau el. ciselet, meisel),
bearbeidelse af en metalgjenstands overflade med meisel, fil,
gravstik, punsel o. s. v. Bruges saavel til at fjerne
støberand og andre ujevnheder efter støbning som til
udar-beidelse af finere detaljer paa støbt eller drevet (hamret)
arbeide.
Cisiojanus (lat.), verssamling, der brugtes som
kalender helt ind i 18 aarh,, da den fortrængtes af vøre
almanakker. Versene, et slags lat. heksametre, angav
é vitement—evol \
I—Ci^sta 310
• c, maa søges under K.
rækkefølgen af fest- og helgendage, idet der var ligesaa
mange stavelser i verset som dage i maaneden. Navnet
kommer af begyndelsesordene, en forkortelse af
cricum-cisio, Kristi omskjærelsesfest, 1 januar.
Cisjurånsk, hvad der ligger paa denne side (regnet
fra Frankrige) af Jurabjergene.
Ciskaukåsien, den del af Kaukasien, som ligger n. f.
Kaukasus’ hovedkjede, omfatter guvernementet Stavropol
tilligemed provinserne Kuban, Terek og Dagestan. Jfr.
Transkaukasien, landet s. f. Kaukasus.
Cisleithånien, en alm. brugt, men ikke officiel
betegnelse paa den del af det østerr.-ung. monarki, som
ligger paa «denne side» af elven Leitha (regnet fra Wien).
Disse lande har en fælles repræsentation i det østerr.
rigsraad.
Cis-moll, se Gis og Toneart.
Cis- og transformer, se Stereokemi.
Cispadånske Gallien (se Gis), hos romerne den
sydlige del af det cisalpinske Gallien, landet s. f. Pø.
Cispadånske republik (se Gis), oprettet 1796 af
Bonaparte (i lighed med den Transpadanske n. f. Pø),
omfattende hertugdømmet Modena, samt Reggio, Ferrara
og Bologna, pavelige legationer. Direktorialregjering
indførtes, men allerede 1797 slugtes republiken af den
Gisalpinske republik (s. d.).
Cissey [sisæ’J, Ernest Louis Octave Gourtot de
(1810—82), fr. officer og politiker. Tjeneste i Alger.
Deltog i Krimkrigen. 1854 brigadegeneral. Deltog i
kampene ved Metz 1870, i krigsfangenskab. 1871 medlem
af nationalforsamlingen. Trængte 22 mai ind i Paris
og besatte venstre Seine-bred. 5 juni krigsminister indtil
Thiers’ fald mai 1873. Efter ministeriet Broglies fald
1874 ministerchef og
krigsminister, gik af
1876. 1880 afsked som
officer som følge af nogle
afsløringer, som en
proces mod oberst Jung
havde bragt. Blev dog
rehabiliteret af en
par-lamentskommision.
Ci^ssus, klatrende
slyngplanter, nær
be-slegtet med vinranken.
C. discolor, som hører
hjemme paa Java,
dyrkes paa grund af sine
fløielsagtige, mørkerøde,
med sølvgraa tegninger
prydede blade. En
anden dyrket art er c.
antarctica fra Australien,
hvis blade er egrunde
og blankgrønne.
Ci^sta (lat., kiste),
den arkæologiske
benævnelse paa mindre
skrin af forskjellig art.
Smaa cylindriske c. af
bronceblik, gjerne med
rig figurornamentik, Cista: Den ficoro
évitement ® m: (gare, voie
® d’)é. vlgespor.
éviter ® undgaa; sky; (intr.)
evne — ® Anlage, Fåhigkeit f,
Verrnogen n — @ ability (to),
faculty (for, of), power (of, to),
(raad) means; (pl) ogs. parts — (f)
faculté f; (anlæg) disposition f.
don, talent m; (magt) pouvoir m,
puissance f; forces, f pl; (raad)
moyens m pl. evnerig — (t)
be-gabt — Te^ gifted, of great powers
— (D bien doué. (plein) de talent.
evne vb — (g vermogen — (e)
to be able — (f) pouvoir, étre en
état de, capable de.
évocable (g som kan
fremkaldes.
évocateur ®(m), aandemaner;
manende, vækkende.
évocation (f) f, (frem)maning;
besvergelse.
evoke évoquer (f)
fremmane, besverge; fremkalde; (f) ogs.
indstævne for høiere ret.
évoluer (^ (mil.) foretage
evolutioner, manøvre; dreie sig;
udvikle sig.
evolution (é), évolution ® f,
udfoldelse, udvikling; (mil.)
manøvre; @ ogs. (mat.)
roduddragning; (t) ogs. dreining.
évolutio(n)isme ® m,
udviklingslæren.
evolutionist
évolution-(n)iste ® m, tilhænger af
udviklingslæren.
evolve (g udfolde, udvikle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
