Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Claretta ... - Ordbøgerne: E - exemption ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
exhaustive—exigible
327
Clason—Claus
om ikke findes und(
328
landet og blev medlem af akademiet samt professor i
arkitektur ved høiskolen. G. staar som en af førerne
for den yngre arkitekturskole, særlig for den retning,
der vil bygge videre paa det historiske grundlag,
ligesom han ivrig har kjæmpet for benyttelsen af gode og
egte mat’erialer istedetfor pudsarkitektur. Han har
opført en række private og offentlige bygverker,
fremragende saavel i stilistisk som konstruktiv henseende.
Hans hovedverk er Nordiska museet i Stockholm.
Clason, Samuel (1867—), sv. historiker og stenograf.
Afhandlingen «Till reduktionens forhistoria» skaffede
ham 1895 doktorgraden, den Geijer’ske pris og en
docentpost i historie i Upsala. 1895—1904 amanuensis i
rigsarkivet, senere professor i historie i Lund. Skriver
(1907) det 19 aarh. af «Sveriges historia intill 20:e seklet».
Fra Våstmanlands lån indvalgtes han 1906 i rigsdagens
førstekammer, hvis høire han tilhører. G. var sekretær
i unionskomitéen 1895—98 og skrev herunder «Historisk
redogorelse for unionsfrågans tidigare skeden» (1898).
Foruden arkivstudier har han redigeret 3 bd. af A.
Oxenstiernas skrifter (1900) og (1887—90) «Hermes»,
organ for den Arend’ske stenografi.
Classen, Johan Frederik (1725—92), d. fabrikant
og legatstifter, f. i Kra. Kom under Fredrik V’s
Norges-reise i forbindelse med norske fabrikanter af
krigs-materiel og blev 1750 statsieverandør. Anlagde 1756
sammen med Just Fabricius et krudtverk og en
vaaben-fabrik ved navn Frederiksverk (s. d.). For hans meget
betydelige efterladte midler stiftedes bl. a. det bekjendte
Glassenske fideikommis.
Cla^ssis el. G las s es, havnestad ved den krigshavn,
som Augustus anlagde øst for Ravenna til den adriatiske
flaade. Var ved en kanal forbundet med Po.
Claude [klåd] (de France) (1499—1524), fr.
dronning, gift med Frans I. Efter hende har
Reine-Glaude-plommen navn.
Claude-Lorrain [klåd-låræ’], se Gellée.
Claudianus, G lau di us (d. omkr. 410 e. Kr.), den
betydeligste af de senere rom. digtere, f. i Alexandria,
i Rom fra 395. I Rom vandt han sig en beskytter i
Stilicho, hvem han forherligede i temmelig svulstige
digte, ligesom han ogsaa berømmede Honorius;
hovedverk: et ufuldendt episk digt om Proserpinas rov;
desuden har vi en række naturbeskrivende digte af ham.
Claudius, gammelrom. patricisk familie (gens Glaudia,
se ogsaa Glodius), der opr. skal være indvandret til
Rom fra Sabinerlandet; opnaaedé tilsidst gjennem sin
forbindelse med den juliske slegt keiserværdigheden;
bekjendtest er: 1. Appius G., der 451 f. Kr.
valgtes som en af decemvirerne (s. d.) for at skrive love;
gjenvalgt for 450 viste han sig tyrannisk og gjorde sig
forhadt; han fortsatte sit herredømme ind i 449, men
blev styrtet (se Virginia) og sat i fængsel, hvor han
dræbte sig selv. — 2. Appius G. Gæcus («den
blinde»), fremragende rom. statsmand; som censor 312
f. Kr. lod han anlægge en vandledning til Rom samt
Via Appia (s. d.); han skal ogsaa have optaget sønner af
frigivne i senatet (for at sikre sig indflydelse?). Som
gammel mand blev han blind, men kom dog i senatet
280 for at fraraade dét at slutte fred med kong Pyrrhos.
Han skal have havt betydning ogsaa som jurist og er
Tiberius Claiidius Nero Driisus
Germanicus.
r G, maa søges under K.
den ældste rom. forfatter, hvis navn vi kjender. — 3.
Publius G. Pulcher, søn af foreg.; konsul 249 f.
Kr., kommanderede en rom. flaade i første puniske krig
ved Drepana og blev fuldstændig slaaet af karthagerne
(man sagde senere, at han havde ringeagtet varslerne).
Han blev anklaget i Rom for uduelighed, men undgik
at blive dømt; han døde kort efter. — 4. Tiberius
G. Nero, se Tiberius. — 5. Tiberius G. Nero
Drusus Germanicus (10 f. Kr.—54 e. Kr.), f. i
Lug-dunum (Lyon), søn af Drusus; regnedes af Augustus og
Tiberius for ubegavet og
fik derfor ingen embeder
før under Galigula. Efter
dennes mord blev G.
ud-raabt til keiser 41 e. Kr.
Skjønt han før væsentlig
havde syslet med lærde
studier (historie o. 1.), viste
han sig som en dygtig
regent: han forbedrede
rets-pleien paa flere maader og
fremmede handelen ved
anlæg af en udmerket havn
ved Ostia, lod anlægge den
store claudiske
vandledning, tog sig af provinserne,
navnligGallien, ogbegyndte
erobringen af Rritannien.
I sit privatliv viste han stor
svaghed,navnlig overfor sine
hustruer Messalina (s. d.) og
Agrippina (s. d.); denne sidste forgav ham for at sikre sin
søn Nero regjeringen. — 6. G ai us G. Nero, se Nero.
Claudius II, Marcus Aurelius G. Goticus, rom.
keiser 268—70 e. Kr., f. i Illyrien, udraabt til keiser af
soldaterne, kjæmpede tappert og heldig mod alamanner
og goter, men regjerede for kort til varig at sikre riget.
Claudius, Matthias (1740—1815), t. folkedigter, f.
i Holsten. Under navnet «Asmus» skrev han som
redaktør af «Wandsbecker Rote» sine kjendte sange: «Der
Mond ist aufgegangen», «War einst ein Riese Goliath»,
«Wenn jemand eine Reise thut» o. fl. Han har ogsaa
skrevet om religiøse emner mod rettroenheden paa den
ene side og rationalismen paa den anden. Sine samlede
verker udgav han under titelen : «Asmus omnia sua
secum portans» (Asmus, som bærer alt med sig).
Clauren, Heinrich, pseud. for Heun, Karl.
Claus [klå], Émile (1849), belg. maler. Fremragende
som impressionistisk landskabsmaler.
Claus, Karl Friedrich Wilhelm (1835—99), t.
zoolog, blev 1863 ordinær professor i Marburg, kom
1870 til Gottingen. Kaldtes 1873 til professor i
zoologi og sammenlignende anatomi ved universitetet i
Wien samt til leder af den biologiske station i Triest.
G. hører til den nyere tids betydeligere zoologer.
Navnlig bør fremhæves hans undersøgelser over krebsdyrene
og cælenteraterne. Af disse kan igjen nævnes: «Die
frei lebenden Kopepoden» (1893), «Untersuchungen zur
Erforschung der genealogischen Grundlage des
Krustazeen-systems» (1876), «Untersuchungen iiber die Organisation
der Medusen» (1883) og talrige andre arbeider. Ogsaa
tømning: udstrømning: udmattelse.
exhaustive © udtømmende,
exhaustless uudtømmelig.
exhérédation (f) f,
arveløs-gjørelse. exhéréder gjøre
arveløs.
exhiber (f), exhibit ©
fremlægge, fremvise; © ogs. (kem.)
fremsUlle; udvise; udstille; ind-
give (klage); fremlagt dokument,
indlæg; udsUllingsgjenstand.
exhibitant, exhibiter ©
udstiller.
exhibiteur (?) m, fremviser,
exhibition © & (f) f,
fremvisning; fremlæggelse; © spec.
udstilling; stipendium.
exhibitioner © sUpendiat.
exhiiarant © (op)muntrende;
opmuntring. exhilarate
(op)-muntre, -live. exhilaration
opmuntring. oplivelse; munterhed.
exhort (g, exhorter (f)
formane, opmuntre; (f) spec. berede
(til døden)
exhortation © & (f) f,
opmuntring, formaning.
exhumation ©&(f) f,
opgrav-.ning.
exhume©, exhumer (?) grave
op, frem.
exigeant ® fordringsfuld,
exigence (?) f, exigency ©
behov, krav, forlangende; (?) ogs.
fordringsfuldhed.
exigent © presserende,
uopsættelig.
exiger (g forlange, (af)kræve.
exigible © & (?) inddrivelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
