Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausel ... - Ordbøgerne: E - exigu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327 329
Clausel—Claussøn
Ord, som ikke findes under C, m;
G.s lærebøger i zoologi er med rette høit skattet og
udkommer fremdeles i nye oplag.
Clausel [kloscél], Bertrand (1772—1842), fr. officer.
Deltog i revolutions- og napoleonskrigene. 1814 i
Bourbonernes tjeneste, men sluttede sig 1815 til Napoleon.
1815—20 i Nordamerika. Efter julirevolutionen 1830
kommando over Algerie, marskalk 1831. 1735—37
generalguvernør over Algerie; kjæmpede heldig mod
Abd-el- Kader.
Clausen, Claus Lauritz (1820—92), d.-amer. prest,
kom i sin tidlige ungdom under grundtvigiansk
paa-virkning. Reiste 1841 til Norge, hvor han blev kjendt
med Hauges venner. Han blev opfordret til at reise til
Amerika for at virke blandt de norske emigranter og
udvandrede 1843. G. var den første ordinerede prest
blandt nordmænd i Amerika. Da disse i 1851 sluttede
sig sammen til ét kirkesamfund, blev han valgt til
«superintendent», men samfundet opløstes allerede det
følgende aar. I 1853 deltog han i dannelsen af den
Norske s^mode. Han udtraadte i 1868 og var med at
stifte de Norsk-danske konferens. Under borgerkrigen
blev han feltprest ved det bekjendte femtende Wisconsin
regiment, men maatte allerede 1862 slutte paa grund af
svækket helbred.
Clausen, Georg (1852—), eng. maler. Følger den
franske naturalistiske og impressionistiske skole.
Kraftfulde bondebilleder og engelske landskaber med fint
gjengivne luftvirkninger.
Clausen, Henrik Nikolai (1793—1877), d. teolog
og politiker, professor i teologi. G., der var sterkt
paa-virket af Schleiermacher, udgav 1825 sin første bog:
«Katholicismens og protestantismens kirkeforfatning,
lære og ritus», som fremkaldte Grundtvigs modskrift
«Kirkens genmæle», og derved gav anledning til en
langvarig kirkekamp. Blandt hans øvrige skrifter kan
nævnes kommentarerne til de synoptiske evangelier
(1847—50), Johannes-evangeliet (1855) og Romerbrevet
(1863), «Det nye testaments hermeneutik» (1840),
«Udvikling af de kristelige hovedlærdomme» (1843), «Kristelig
troslære» (1853) og «Det evangeliske kirkelivs nutid og
fremtid» (1859). Ved siden af sit videnskabelige arbeide
tog G. ogsaa levende del i sin tids politiske liv, som en
af det nationalUberale partis ypperste førere. Efter hans
død udkom hans selvbiografi: «Optegnelser om mit levneds
og min tids historie» (1877).
Clausen, Jenny Blicher- (1865—1907), d.
forfatterinde, udgav tyve aar gl. sit første bind «Digte» under
merket «John Bentsen»; senere fulgte bind efter bind,
der snart skaffede sin forfatter en stor popularitet. De
betydeligste af disse senere arbeider er den dramatiske
digtning «Violin», 2 dele (1899, 1903) og romanerne
«Inga Heine» (1898) og «Farbror Frans» (1902). — B.-G.s
smag holder ikke altid maal med hendes fantasi, saa
formen i hendes verker altfor ofte er dilettantisk. Hendes
motiver og idéer er i høi grad paavirket af Ibsenske
arbeider, navnlig «Peer Gynt» og «Brand».
Clausewitz, Karl von (1780—1831), preus. general,
kjæmpede 1812 i rus tjeneste, traadte atter efter freden
1814 i preus. tjeneste og blev 1818 direktør for
krigsskolen i Berlin, i hvilken stilling han udfoldede en stor
og for de tyske officerer betydningsfuld virksomhed
exigu—exorciser
som militærforfatter. Han havde en glimrende
fremstillingsevne og udmerkede sig ved sin kritiske
behandling af krigshistorien. G. skylder sine skrifter en stor
del af sin berømmelse.
Claushavn (grønl. llimanak), handelssted i
Vestgrønland, 69° 5’ n. br., tæt s. f. Jacobshavns Isfjord;
det hører under kolonien Kristianshaab.
Clausholm, d. hovedgaard i Randers amt, bygget af
grev Konrad Reventlow, hvis datter Anna Sophie 1712
bortførtes af kong Fredrik IV, som egtede hende. Efter
kongens død blev dronning Anna Sophie forvist til G.,
hvor hun døde. Fra dronning Anna Sophies tid har G. et
pragtfuldt udstyr med stuklofter, gobeliner og vægmalerier.
Clausilia, en artsrig slegt af smaa landsnegle.
Clausius, Rudolph Julius Emanuel (1822—
88), t. fysiker, 1840 lærer ved artilleri skolen i Berlin,
1855 lærer ved polytechnicum og 1857 professor ved
universitetet i Ziirich, 1867 professor i Wiirzburg og
1869 i Bonn. G. viste (1850), at Garnots princip lod
sig forene med Mayers og Helmholtz’s opdagelse af
ækvivalens mellem varme og arbeide, en bedrift, som
blev banebrydende i termodynamiken (s. d.). Hans
andet hovedverk er grundlæggelsen af den kinetiske
gasteori (1857). Ogsaa paa andre omraader har han
gjort vigtige undersøgelser.
Claussen, Sophus (1865—), d. forfatter, har
udgivet tre digtsamlinger samt adskillige novellistiske og
journalistiske arbeider af forskjelligt værd, saaledes
«Unge bander» (1894), «Kitty» (1895), «Antonius i Paris»
(1896), «Junker Firkløver» (1900); endvidere et skuespil
«Arbeidersken» (1898). — G. har navnlig betydning som
lyriker; hans opfattelse af dansk natur er indtrængende
og fin, han eier et rigt fond af humor, og hans digtnings
form er i høi grad særegen.
Claussøn (Friis), Peder (1545—1614), n. geistlig,
f. i Egersund, blev 1566 prest i Undal efter faderen,
Glaus Friis, og kort tid efter provst i Lister provsti,
senere tillige kannik i Stavanger og kapitlets
viceformand. G. arbeidede ivrig for udbredelsen og
befæstelsen af den lutherske lære og var herunder den
dygtige biskop i
Stavanger, Jørgen Erikssøn
(s. d.), en god
medhjælper. Han forstod at
skaffe sig indflydelse
over almuen, som han
bevægede til at opgive
sin modstand mod den
nye forordning om
tienden, der var vedtaget
paa herredagen i Skien
1576, hvor G. selv havde
været med blandt
deltagerne. iMest bekjendt
er G. dog som
topogra-fisk-historisk forfatter og
sagaoversætter. Han har
forfattet historiske og
topografiske optegnelser
om Island, Færøerne
og Grønland, en Norges
Peder Claussøii (Friis).
exigu (f), exiguous ©
(for)-liden, ringe, kneben.
exiguité ® f, exiguity ©
lidenhed, ubetydelighed, ringhed.
exil ® m, exile ©
(landsifor-visning, landflygtighed,
udlændighed; © ogs. (sb) forvist,
landflygtig = exilé (f) m.
exile ©, exiler (f)
(lands)for-vise.
exility © smekkerhed, spæd
bygning; svaghed.
exist exister (?) eksistere,
være til, leve; bestaa, gives, findes.
existence © & (f) f. eksistens,
tilværelse, liv.
exit © (teaterspr.) han, hun
gaar; udgang, sortie; bortgang,
afgang (ved døden).
exocet (f) m, flyvefisk.
exode (f) m, Exodus © 2den
Mosebog; (masse)udvandring.
exogen © plante som vokser
udvendig, exogenous eksogen,
exomphalos © navlebrok.
exonerate ©, exonérer (^
frigjøre, frifinde, fritage, frikjøbe.
exoneration ©, exonération
(f) f, befrielse, lettelse, frikjøbelse.
exorable (f) som lader sig røre,
bevæge.
exorbitance, exorbitancy ©
ualmindelighed; ubluhed.
exorbitant © & ® umaadelig,
overdreven: ublu, blodig.
exorcise ©, exorciser (f)
uddrive, (bort)mane,
exorciser, exorcist ©, exor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
