Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cleasby ... - Ordbøgerne: E - expectant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
expel-expiration O^^^ ^^^^^ ^
urette, at man har tillagt ham skrifterne: andet G.-brev,
Glementinerne (s. d.) og de apostoliske konstitutioner.
Første G.-brev er derimod utvilsomt cgte og henregnes
til de saakaldte apostolske fædre. Det foreligger i norsk
oversættelse («Vidnesbyrd fra kirkefædrene», IV, Kra.
1881). — 2. G. II, pave 1046—47, hed oprindelig Suidger
og var biskop af Bamberg. Som pave søgte han at
modarbeide simonien. — 3. G. III, 1080—1100,
modpave. — 4. G. III, 1187—91, oprindelig Paolo Scolari,
afsluttede sine forgjængeres stridigheder med romerne
og tog bolig i Lateranet. Da Jerusalem 1187 faldt i de
vantroes hænder, lykkedes det ham at bringe det
saakaldte tredje korstog istand. Under ham blev den
skotske kirke løst fra sit lydighedsforhold til den
engelske og stillet umiddelbart under den apostoliske stols
styrelse. — 5. G. IV, 1265—68, oprindelig Guido Le Gros,
franskmand, først advokat og raadsherre ved Ludvig IX’s
hof, gik af sorg over sin hustrus død i kloster, blev
biskop, kardinal og tilsidst pave. Arbeidede paa at
tilintetgjøre Hohenstaufernes indflydelse og oplevede
denne slegts undergang. — 6. G. V, 1305—14, oprindelig
Bertrand de Got, af aquitansk adelsslegt, tog paa Filip
den smukkes opfordring bopæl i Avignon i Frankrige,
hvorved han indledede pavernes «babyloniske fangenskab».
Beskyldtes for gjerrighed, nepotisme, simoni og
usede-lighed. Ophævede 1312 efter Filips ønske
tempelherrernes orden (s. d.). — 7. G. VI, 1342 — 52, oprindelig
Pierre Roger, benediktiner, overvandt den tyske konge
Ludvig Bairer og fik Karl IV valgt til konge, tidskrev
1350 et nyt jubelaar. Førte et pragtfuldt hof i Avignon.
— 8. G. VII, 1378—94, modpave. — 9. G. VIII, 1425—29,
modpave. — 10. G. VII, 1523—34, oprindelig Giulio
Medici, uegte søn af Giuliano Medici, som m3Tdedes i
domkirken i Florens 1478. Søgte at danne et forbund
mod Karl V, hvilket førte til, at Rom blev erobret af de
keiserlige tropper (6 mai 1527). Paven blev beleiret i
Engelsborg og maatte slutte fred paa haarde vilkaar.
Derefter kronede han keiseren i Bologna 1530. Hans
haab om ved keiserens hjælp at undertrykke
reformationen mislykkedes, da han ikke kunde bekvemme sig
til at gaa ind paa keiserens ønske om et koncilium.
Under hans papat løsrev ogsaa England sig fra
romerkirken, da G. ikke vilde give Henrik VIII dispensation
til at skille sig fra sin dronning. — 11. G. VIII, 1592
—1605, oprindelig kardinal Ippolito Aldobrandini, søgte
med held ved Frankriges hjælp at sætte grænser for
Spaniens mægtige indtlydelse. Holdt 1600 jubelaar i
Rom. S. a. blev Giordano Bruno brændt som kjetter.
— 12. G. IX, 1667—69, oprindelig Giulio Rospigliosi,
søgte forgjæves at bilægge den jansenistiske strid. —
13. G. X, 1670—76, oprindelig Emilio Altieri af Rom,
blev pave 80 aar gammel. — 14. G. XI, 1700—21,
oprindelig Giovanni Francesco Albani fra Urbino, var en
lærd og dygtig pave, som rundhaandet sørgede for kunst
og videnskab. Stod under den spanske arvefølgekrig
paa Bourbonernes side, hvorved han kom i strid med
den østerrigske keiser. Stillede sig paa jesuiternes side
overfor jansenismen. — 15. G. XII, 1730—40. Under
hans styrelse led pavestolen en række politiske nederlag.
— 16. G. XIII, 1758—69, oprindelig Garlo Rezzonico fra
Venezia, var en from, men svag pave. Da flere katolske
Clemens Alexandrinus—Clemens
336
nder C, maa søges
nder K.
stater begyndte at udvise jesuiterne, søgte han ved
flere edikter at forsvare ordenen. Disse faldt imidlertid
magtesløse til jorden overfor fyrsternes og folkenes
modstand. — 17. G. XIV, 1769 — 74, oprindelig Lorenzo
Ganganelli, franciskaner, gav omsider efter for magternes
forestillinger og ophævede Jesuiterordenen ved det
berømte brev «Dominus ac redemptor noster» af 21 juli
1773. Efter hans død gik der forskjellige rygter om, at
han var blevet forgiftet.
Clemens Alexandrinus, eg. Ti tus Flavius (d. før
216), en af oldkirkens betydeligste teologer, søgte i sin
ungdom paa reiser til Stor-Grækenland, Syrien og
Palæstina at vinde det størst mulige kjendskab til
kristendommen. Hans hovedverk er en trilogi, som udvikler
kristendommens væsen som den sande visdom i
modsætning til gnosticismens. Dens første del: «Logos
protreptikos» (d. e. formaningstalen (til grækerne)) er en
apologi, hvori han paaviser hedenskabets falskhed, men
dog samtidig anerkjender sandhedsmomenterne i den
græske filosofi, særlig hos Platon. Den anden del:
«Pædagogos» (d. e. opdrageren) fremstiller i detaljeret
form den kristelige sedelære. Den tredje del:
«Stro-mateis> (d. e. brogede vævede tepper) indeholder i
«broget» form en del tanker om den fuldkomne
kristelige visdom.
Clemens Bonifåeius, pseud. for A s b j ø r n s e n, P. Ghr.
Clemens, Jacques (omtr. 1475—1558), med tilnavnet
non papa (ikke paven) til adskillelse fra pave Glemens
VII, betydelig nederlandsk komponist, kapelmester hos
Karl V. Hans kompositioner er væsentlig messer, motetter,
salmer.
Clemens, Johan Frederik (1749—1831),
d.kobberstikker, f. ved Stettin. Elev af Preisler. Udførte
pladerne til «Peder Paars» efter Wiedewelts tegninger.
Studerede senere i Paris. Stak 1787 det udmerkede blad
«Sokrates» og «Ossian» efter Abildgaard. Samtidig udgav
han «Niels Klim» med egne stik. Kaldtes 1788 til Berlin
for at stikke efter Gunninghams tegning «Fredrik H’s
revu», et blad, som det tog ham fire aar at fuldføre
og vandt ham europæisk ry. Reiste 1/92 til London
for at stikke Trumbulls
«iMontgomerys død», hvil- IBHSSKP^SFT!^
ket arbeide betaltes med
1050 £. G. har udført
mange gode portrætstik,
og han hører i det hele
til Danmarks ypperste
kunstnere.
Clemens, Samuel
Lang horne (1835—),
Amerikas berømte
humorist «Mark Twain».
Han førte som ung et
meget bevæget liv, var
bogholder, lærer,
guldgraver, lods paa
Mississippi og blev endelig
redaktør i Buffalo. De
mangeartede oplevelser
og indtryk, han havde
under denne eventyrlige
s. L. Clemens.
expel (e) fordrive; for-, udvise;
udstøde.
expend (e) anvende, ofre; (for-,
op)bruge, udlægge; udtømme.
expenditure © udgivelse;
udlæg, udgift{er): forbrug.
expense @ udgift, omkostning;
bekostning.
expensive (e) kostbar,
expen-siveness kostbarhed.
experience (e), expérience ®
f, erfarings, øvelse; (f) ogs. forsøg,
eksperiment; © ogs. prøve, forsøge;
erfare.
experienced © erfaren,
experiment © forsøg,
eksperiment; eksperimentere.
expérimenter (f) prøve,
forsøge; erfare, eksperimentere.
experimental ©,
expéri-mental (f) erfaringsmæssig.
experimentalist ©,
expéri-mentateur® m. eksperimentator.
expert © & (f) (m), sagkyndig,
expertise (?) f undersøgelse,
besigtigelse (ved sagkyndige).
ex-pertlser (f) undersøge, besigtige,
expertness © erfaring;
dygtighed, øvelse.
expiate ©, expier (f) (ud)sone.
expiateur, expiatoire
ex-piatory © forsonende, forsonings-,
son-.
expiation © & (f) f, udsoning;
© ogs. sonoffer.
expiator © (ud^soner.
expiration © & ® f,
udaan-ding; død; ende, udløb;
uddunstning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
