Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clement ... - Ordbøgerne: E - expire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Clement—Clermont
338
Ord, som ikke findei
tilværelse, gav ham det rigeste stof til hans senere
forfatterskab. Efter borgerkrigen reiste han rundt i
de Forenede stater og holdt foredrag og var ogsaa en
stund redaktør i San Francisco. Sin første store
humoristiske bog skrev han efter en reise, som han
gjorde med et selskab til Europa, og hvis oplevelser
han derpaa skildrede. Det er den berømte «Innocents
abroad» (1869), i hvilken han med uforligneligt humor
satiriserer ligemeget over sine landsmænd som over
europæerne. Denne bog fulgtes af en lang række andre,
alle præget af det samme lune, hvis hovedegenskab er
det uforstyrrelige alvor, hvormed de mest barokke
situationer skildres og uensartede ting sammenstilles. Men
bag hans overgivne og kaade spot merker man en mandig
aand, en hader af humbug og hykleri. Blandt hans
senere arbeider kan nævnes: «Life on the Mississippi»
(1874), «Tom Sawyer» (1876) og forts. «Huckleberry Finn»
(1884), «A tramp abroad» (1880), «A yankee at king Arthurs
court» (1889), i hvilken han gaar løs paa konventionelle
nedarvede fordomme, og «The man that corrupted
Hadleyburg» (1900) samt en mængde skizzer og essays.
Flere af hans arbeider er oversatte til nordiske sprog.
Paa dansk foreligger «MarkTwain i udvalg» ved V. Møller
(1904—05, 4 bd.); paa norsk: «Huck Finns eventyr»,
oversat af Hilditch (1889).
Clement (d. 1536), d. «skipper», d. e. sjøkaptein, feidede
efter Kristian ITs forjagelse paa egen haand mod
Fredrik I, hvis skibe han erobrede og bortførte. 1531—32
deltog han i Kristian U’s tog til Norge; 1534 traadte
han i grev Kristoffers tjeneste, erobrede Aalborg og slog
den jydske adelshær ved Svenstrup; men 18 dec.
erobrede Johan Rantzau Aalborg tilbage, og efter to aars
fangenskab skal G. være blevet henrettet paa Viborg
landsting.
Clément [klemå’], Charles (1821—87), fr. kritiker
og kunsthistoriker. Hans hovedverk er «Michel Ange,
Léonard de Vinci, Raphaéb (1861, 4 udg. 1881).
Desuden har han skrevet monografier over Géricault,
Pru-dhon, Decamps o. a.
Clément [klemå’], Jacques (1565—89), en fr.
dominikanermunk, som af katolsk fanatisme myrdede kong
Henrik III 31 juU 1589. Blev straks selv dræbt af
kongens tjenere.
Clément [klemå’], Jean Pierre (1809—70), fr.
historiker og nationaløkonom. Har skrevet en række
ypperlige, grundige arbeider om Colbert og Frankriges
indre forhold i 17 aarh.; desuden bl. a.
«Beskyttelsessystemet i Frankrige fra Golberts tid til 1848».
deme’nti, Muzio (1752—1832), ital. pianovirtuos
og komponist, romer af fødsel, men virkede hovedsagelig
i England, hvor han en tid som dirigent for den ital.
opera i London har uddannet mænd som Meyerbeer,
Moscheles, Kalkbrenner, Field. Han drev ogsaa en
piano-forretning. Hans mest bekjendte verk «Gradus ad
par-nassum» har øvet en betydelig indflydelse paa
klaver-tekniken, særlig fingersætningen.
Clementinerne el. den pseudoclementinske
litteratur er navnet paa en samling oldkirkelige skrifter,
som med urette tillægges Glemens fra Rom. Af disse er
tre skrifter bevarede: «Homili», «Recognitiones» og
«Epi-tome». Indholdet er historisk værdiløst. Teologisk seet
expire—exploiteur
er skrifterne udtryk for en jødekristelig gnosticisme.
Affattelsestiden er usikker; den ansættes sedvanlig til
anden halvdel af 2 aarh. eller til 3 aarh. — G. er ogsaa
navn paa en del kirkeretslige bestemmelser, som stammer
fra pave Glemens V.
Clemmensen, Andreas Laurits (1852—), d.
arkitekt, har bygget en mængde offentlige bygninger,
deriblandt Kreditkassen for huseiere (prægtig
renaissance-maner) (1890) og Immanuelskirken paa Frederiksberg
(1893 og 1905). G. var en af de første arkitekter, som
i høiere grad anvendte keramisk udsmykning.
Cledme, slegt af kapersfamilien, urter eller
halv-buske, oftest med sammensatte blade. Nogle arter dyrkes
som prydplanter, saaledes den hvidblomstrede c. spinosa
og c. pungens med mørkfiolette blomster. I Arabien
vokser c. ornithopodioides, hvis frø bruges til sennep,
«levantinsk sennep».
Cle’psine, se Bruskigler.
Clerck, Karl Alexander (1710—65), sv.
entomolog, har bl. a. skrevet: «Svenska spindlar» (1757,
farvelagte figurer) og «Icones insectorum rariorum> (1759,
farvelagte figurer).
Clerfait [klærfæ’], Francois Sébastien Gharles
Joseph de Groix, greve af (1733—98), østerr.
feltmarskalk, udmerkede sig allerede i syvaarskrigen og
kjæmpede med berømmelse mod tyrkerne 1788— 89.
Deltog i den franske revolutionskrig 1792, i hvilken han
overtog anførselen mod Dumoriez, overfaldt de franske
ved Aldenhoved 1793 og afgjorde slaget ved Neerwinden;
beseirede 1795 Jourdan ved Hochst, stormede
Mainzer-forskansningerne og trængte de fr. tilbage over Rhinen.
Clerica (lat.), tonsur.
Clericus (lat.), geistlig. G. clericum non decimat
(lat.), den ene geistlige tager ikke tiende af den anden,
d. e. den ene ravn hugger ikke øiet ud paa den anden.
Clerk [klddk], af lat. clericus, i middelalderen
benævnelse paa geistlige (underordnede) personer. Efterhaanden
d. s. s. skriver, kontorbetjent, i denne betydning endnu
i Frankrige og tildels i England. C h i e f-c. (eng.), den som
staar i spidsen for personalet i de større forretninger.
G. of parliament og c. of the house of
com-mons, overhusets og underhusets bureauchefer. G. of
the peace, de engelske fredsdommeres sekretærer.
Clerkenwell [klåskdnwel], østre bydel i London,
hovedsagelig beboet af urmagere og juvelerer; 63 704
indb. (1901).
CX^vmont [klærmo’]. 1. G. el. G.-Ferrand, by i
Mellem-Frankrige, depart. Puy-de-Dome, ligger 407 m.
o. h.; 47 943 indb. (1901). G^ er en livlig by; den er
gammeldags bebygget, med krumme, steile gader og har
bygninger, som er opført af mørk lava. Mod n.v. ligger
bydelen Mont Ferrand, som i middelalderen var
hovedbyen. 1 G. findes flere mineralkilder. Byen er
bispesæde og har mange institutioner for kunst og videnskab,
et meteorologisk observatorium, et bibliotek paa 90 000
bd., en botanisk have. Der fabrikeres læder, kemikalier,
lys, maskiner og drives en betydelig handel med kvæg,
vin, frugt, smør og ost. — 2. G.-en-Beauvaisi s, by i det
nordvestlige Frankrige, depart. Oise, 5723 indb. (1901),
har et gammelt slot og en bekjendt sindssygeanstalt. —
3, G.-l’Hérault, by i det sydlige Frankrige, depart.
expire (e), expirer ®
uddunste: udaande. (hen)dø; udløbe.
expiree © udtjent (dimitteret)
straffange.
expir;^ (e) udløb, død.
explain (e) forklare,
explanation © forklaring,
ex-planatory forklarende, oplysende.
explétif ® (m), expletive ©
(gram.) udfyldende; fyldeord; ©
ogs. ed expletory © udfyldende,
explicable © & (f) forklarlig,
explicateur (f) m, forklarer,
explicatif (f), explicative ©
forklarende.
explication ® f, forklaring,
fortolkning, tydning; (skolespr.)
oversæUelse.
explicit ©, explicite ©
udtrykkelig, klar, tydelig.
expliquer (?) forklare, fortolke,
(ud)tvde, udlægge ; (skolespr.)
oversætte.
explode © (lade) eksplodere,
springe; bryde ud; bringe i
miskredit. ud af verden; udpibe,
exploder © tændladning.
exploit © & (D m, bedrift, daad;
® ogs. stevning.
exploit ©, exploiter ®
eksploitere, udnytte.
exploitable (f) frugtbringende,
rig (paa udbyUe).
exploitant ® m, udnytter;
driftsherre, særl. bergverkseier.
exploitation (?) f, udnyttelse;
brug, avl, drift; udsugelse.
exploiteur (g m, driftsherre;
blodsuger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
