Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cobbler ... - Ordbøgerne: E - extractible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Cobbler
Ord, som ikke finde
formation» (1824—27). Udvalg af «Political vorks» (9
bd., 1848).
Cobbler, sherry c., en kjølende sommerdrik, som
tilberedes af is-sukkervand tilsat sherryvin og
citronskiver. Opsuges gjennem straa el. hule makaronistænger.
Cobden, Richard (1804—65), eng. politiker og
nationaløkonomisk agitator, gjennemførte frihandelen i eng.
næringsliv. C. vokste op i
fattige kaar og blev sin
egen lykkes smed, kom
tidlig til velstand som
handelsmand og fabrikant
af trykte bomuldsvarer,
katuner, hvoraf enkelte
sorter en tid endog blev
kaldt C. prints. Allerede
1835—36 skrev han nogle
polit.-økon. brochurer og
var snart midt oppe i en
stor radikal bevægelse, hvis
traade løb sammen i
Manchester, hvor G. hoede, og
hvis maal først og fremst
var at faa afskaffet den
høie korntold, men som
i det hele krævede fuld
frihed paa det økon. livs
omraade, saaledes at produktion og handel, saavidt
gjørlig uhemmet af statens indgreb og lovmageri, kunde
udfolde sig under fri konkurrance; udviklingen skulde
ene være betinget af de økonomisk kræfters frie
samspil. Opfattet som doktrinær, individualistisk
ensidighed kaldes den hele retning efter sit oprindelige
hovedsæde «manchesterskolen». G. var sjælen i den hele
frihandelsbevægelse, og den skyldte sin merkelig hurtige
fremgang ikke mindst hans altid beredte energi, hans
ildfulde veltalenhed og vindende personlighed. 1839
grundlagdes det snart overordentlig mægtige forbund
cAnti-corn-law league» (s. d.), hvori kampen mod de af
middelklasserne saa forhadte kornlove organiseredes. 1841
kom G. ind i underhuset, hvor han, fra 1843 af
støttet af John Bright (s. d.), udrettede underverker;
allerede efter et par aar var godseiernes modstand brudt,
og da den Peel’ske regjering indsaa, at bevægelsen ikke
længer var til at modstaa, foreslog den selv 1846
korntoldens ophævelse og fik loven herom vedtaget i begge
huse. Kampen havde lagt beslag paa G.s hele
arbeidskraft, og han havde herunder tilsat sin formue. En
nationalsubskription til fordel for ham indbragte ca.
1.4 mill. kr. 1846—47 reiste G. gjennem Europa, feiret
overalt som den store forkjæmper for en stor sag. Han
indvalgtes 1847 paany i parlamentet, hvor hans arbeide
herefter navnlig var viet liberale reformer og fredspolitik.
1859 tilbød Palmerston ham en plads i sit kabinet, men
G. afslog; han vilde staa helt uafhængig for at virke for
sit livs andet storverk, istandbringelsen af den
engelsk-franske handelstraktat af 23 jan. 1860, idet det ved M.
Ghevalier’s (s. d.) hjælp var lykkedes ham at vinde
Napoleon IH for frihandelspolitiken. Traktaten blev
epokegjørende ved at afgive forbilledet for en lang række af
lignende overenskomster rundt om i Europa og blev
Richard Cobden.
-Cocagna 350
ider C, maa søges under K. extractible-extravaguer
derved bestemmende for den den hele økon. udvikling i
den nærmest følgende tid. G.s styrke laa i hans
personlige optræden, som var præget af overbevisning, ærlighed,
hjertevarme; i den økonomiske videnskab var han en
dilettant, men hans skrifter og taler har interesse som
historiske dokumenter. De foreligger samlet som «The
political writings of R. G.» ved Sir Louis Mallet (2 bd.
1867) og «Speeches on questions of public policy» ved
John Bright og Thorold Rogers (2 bd. 1870), begge i flere
udg. [Litt.: L. J. Vogt, «Frihandelens fremgang og seir i
Storbritannien og Irland» (Kra. 1864); den bedste
biografi er John Morleys «Life of R. G.» (2 bd. 1881, senere
i talrige udg. ogsaa som folkeskrift). Sml. ogsaa
«Frihandelsforeningens tidsskrift», red. af L. Holst (bd. I—
III, Kbh. 1862) og art. Frihandel.]
Cobden-klubben (eng. G. dub) er en i London 1866
stiftet forening, hvis formaal er at virke for de af R.
Gobden forfegtede idéer: «frihandel, fred og velvilje
mellem nationerne». Den spillede længe en ledende rolle
inden den internationale frihandelsbevægelse og virkede
navnlig gjennem udsendelse af brochurer eller større
soc.-økon. arbeider, foredrag og afholdelse af polit,
banketter. Den blev i 1890-aarene trængt i baggrunden
af andre polit.-økon. sammenslutninger, men bestod
endnu i 1907.
Cobenzl, Johann Ludwigjoseph, greve af (1753
—1809), østerr. statsmand, 1774 gesandt i Kbh., 1777 i
Berlin, 1779—97 i St. Petersburg, hvor han stod i høi
gunst hos Katharina II. 1797 undertegnede han freden
i Gampo Formio, 1801 freden i Luneville, blev derefter
udenrigsminister til 1805. G. var en glødende
modstander af den franske revolution.
Cobet [kåbæ], Garel Gabriel (1813—89), holl.
filolog, 1846 prof. i Leiden; han beskjæftigede sig
væsentlig med studiet af græsk og har i en række kritiske
verker ydet vigtige bidrag navnlig til forstaaelsen og
forbedringen af græske tekster, ligesom han har udgivet
flere græske forfattere.
Coburg (Tyskland), se Køb ur g.
Coburg [kohdg]. 1. By i Australien, Victoria, lige
n. f. Melbourne, omtr. 5 000 indb. Stort fængsel,
Pent-rigde stockade. — 2. Halvø paa nordkysten af
Australien, n. f. Van Diemens bugt, 132° ø. 1.
Cocabusk (erythroxylon coca), en i de sydamerikanske
Andesbjerge vildtvoksende og i hele Sydamerika dyrket
busk med smaa ovale eller lansetformige blade og
uanseelige blomster. Bladene er, tørret og rullet sammen
til smaa kugler og tilsat lidt læsket kalk, et uundværligt
stimulerende middel for indianerne, som tygger dem,
som malaierne tygger betel og europæerne tobak.
Goca-tygningen er meget gammel; der fandtes saaledes
allerede ved spaniernes ankomst til Peru store cocaplantager,
og der fortælles, at de indfødte betragtede c. som en
gave fra solguden. — Den aarlige produktion af
coca-blade i ^Sydamerika anslaaes til ca. 15 mill. kg. Af c.s
blade udvindes alkaloidet kokain (s. d.).
Cocagna [-a’na] (cuccagna), «slaraffenland», bruges
især om ital. folkefester med maduddelinger. I
Frankrige kjendes måts de cocagne, fedtindsmurte
klatre-stænger, i hvis top der var anbragt lækre sager for den,
som naaede tiltops.
extractible © udtrækkelig,
uddragelig.
extractif extractive ©
uddragnings-, udtræknings-.
extraction © & ® f.
udtrækning, uddragining); afstamning,
ekstraktion.
extractor © udtrækker;
fødselstang.
extrader ® udlevere.
extradition © & (f) f,
udlevering.
extrados © & (?) m,
(hvælvings) ryg, yderflade.
extraire (f) udtrække, uddrage,
destillere.
extrait (f) m, uddrag, udtog,
ekstrakt.
extrajudiciaire (f), extra-
judicial © udenfor retten,
mindelig.
extra-légal ® ulovlig,
extraneous © fremmed,
udenfor-, udenomliggende.
extraordinaire (f),
extra-ordinary © overordentlig,
usedvanlig; paafaldende, merkværdig.
extraordinaries (S) pi, tilfældige
udgifter.
extravagance © & (g f,
overspændthed ; daarskab;
ekstravagance; overdrivelse, ødselhed.
extravagant © & ® urimelig,
overspændt; eksti’avagant; © spec.
uregelmæssig, letsindig. ødsel;
overdreven, unaturlig; sb m,
overspændt menneske, nar.
extravaguer (f) vrøvle; tale,
handle i vildelse; ekstravagere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
