Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cobbler ... - Ordbøgerne: E - extractible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
utoir
351 Cocanada—Cockerell
Ord, som ikke findes und(
Cocanada, by i Forindien paa vestkysten af den
Bengalske bugt, i den nordi, del af Godavaris delta, 48 096
indb. (1900). Vigtig havneby, udfører bomuld, ris,
sukker og cigarer.
Cocca, Pizzo di, Italien, den høieste top i
Berga-masker-alperne (3 052 m.); bestiges fra Bondione i
Seriodalen.
Coccéji, Samuel von, friherre (1679—1755), t.
jurist og statsmand, f. i Heidelberg, blev prof. i
Frankfurt a. d. O., senere præsident i overappellationsretten
og storkansler. Han forbedrede Preussens retsvæsen.
Coccejus, Johannes (Jan Cock) (1603—69),
reformert teolog, 1650 professor i teologi i Leiden, har
udfoldet en rig og meget alsidig forfattervirksomhed. Den
centrale idé i hans teologi er pakten (lat. fædus, deraf
navnet føderalteologi), der fremtræder først som
gjer-ningernes pakt eller naturpakt i Guds forhold til Adam.
Efter syndefaldet opretter Gud sin nye pakt, naadens
pakt, med menneskeslegten. Den er først proklameret
i protevangeliet (1 Mos. 3, 15), og fuldendes i Kristus.
Saaledes maa hele frelseshistorien forstaaes ud fra dette
synspunkt, idet det gamle testamentes indhold er
forbilledlige typer paa, hvad kristendommen bringer. C.
vandt mange tilhængere (cocceianerne), som snart kom
i strid med de ortodokse calvinister. Den hollandske
teologi var i lange tider præget af modsætningen
ortodoksi og cocceianisme.
CoccTdier, se Sporozoer.
Coccmellidæ, se Marihøne.
Coccoloba, slegt af syrefamilien. Herhen c. uvifera,
et vestindisk, 9 m. høit træ med lange, røde frugtklaser.
Ved udkogning af veden faaes vestindisk kino, der
bruges som egte kino (s. d.). Et par arter dyrkes ogsaa,
væsentlig for bladenes skyld, som prydplanter, saaledes
c. obovata og pubescens.
Cocco’steus er en devonisk fiskeslegt tilhørende
panser-fiskene. Hoved og forkrop var dækket, medens
bagkroppen var nøgen.
Coccothråli^stes, kirsebærfugl (s. d.).
Co’ccus, se Skjoldlus.
Cocentaina, by i Spanien, prov. Alicante, n. f. Alcoy
ved foden af Moncabrer (1 386 m. h.); omtr. 7 000 indb.
C. har ruiner af gamle befæstninger, et slot tilhørende
hertugen af Medina Geli. Papirfabriker.
Cochabamba, Sydamerika. 1. Bjerge, der udgjør en
gruppe af Ånderne i det mellemste Bolivia. De bestaar
af silur, naar en høide af 5 000 m. og kan passeres i et
3 900 m. høit pas. — 2. Depart. i republ. Bolivia, 60 417
km.^ med 328 163 indb. (1900); har et tempereret, sundt
klima med tilstrækkelig nedbør og er derfor meget
frugtbart. Akerbrug og kvægavl hovednæringsvei. — 3.
Hovedstad i ovenn. depart., anlagdes 1565 under navnet Ciudad
de Oropesa, 2 560 m. o. h.; har 30 050 indb. (1900), er
bispesæde med 15 kirker og 10 klostre, uld- og
bomulds-væverier, læderfabriker.
Cochenille [kåtseni’lje] el. skarlagenlus (coccus
cacti), en i Mexico hjemmehørende skjoldlus, der lever
paa kaktus og paa grund af det præglige røde farvestof,
den indeholder (cochenillerødt), er gjenstand for avl i
egne kaktusplantager el. «nopalerier», hvorfra insekterne
indsamles, tørres og bringes i handelen. Der gaar ca.
352
r G, maa søges under K.
70 000 tørrede insekter paa 1 pund c.-rødt. Den meste
c. faaes nu fra de Kanariske øer, hvorfra alene i et
enkelt aar udførselen har udgjort 400 000 mill. c. Avlen
er dog nu gaaet meget tilbage efter opfindelsen af
anilinfarverne. Tidligere spillede ogsaa den polske c.
(por-phyrophora polonica), der lever paa rødderne af
forskjellige planter, en stor rolle i Europa som farvemiddel.
Cochin [kåsæ’], Charles Nicolas, den yngre (1715
—90), fr. tegner og raderer. Mest kjendt for sine
raderede vignetter og titelblade til bøger 1 Louis XVI’s
stil med rammer omvundet med rosenguirlandere,
amoriner o. s. V. Vignetter til «Tartufe», Rousseaus «Oeuvres»,
Hénauluts «Histoire de Franco. C.s tegninger udførtes
ofte af andre i radering. [Litt.: Goncourt, «L’årt au
XVIIIe siede».]
Cochin [kå’tsin]. 1. Engelsk vasalstat i Forindien,
præsidentskabet Madras, paa s.v.-kysten af halvøen,
3525 km.2 med 800 000 indb. (1901), d. e. 225 pr. km.’-^
G. ligger mellem havet og Ghatsfjeldene og har store
skoge af teaktræ. Der dyrkes te, kokosnødder, ris og
pepper. Af grunde laguner langs stranden udvindes salt.
Hovedstad Ernakolam. 2. By i Forindien, før hovedstad
i G., nu brit. besiddelse, 19 274 indb., hvoraf mange
kristne. Havnen er daarlig, men er allerede meget
besøgt af skibe. C. var den første by, portugiserne erobrede
i Indien; i 1502 grundede Vasco da Gama her et
handels-faktor i.
Cochinkina, se Kochinkina.
Cochléa. 1. Skallet hos sneglene (s. d.). — 2.
Sneglehuset, en del af det indre øres benlabyrint, omslutter
det Gorti’ske organ, hørenervens vigtigste endeparti (se
Øret).
Cochlearia, se Ko kle are.
Cochrane [kå’krdn], Thomas, jarl af Dundonald
(1775—1860), eng. admiral; blev 1800 chef for briggen
«Speedy» og erobrede med den i løbet af 10 maaneder
en spansk fregat og over 50 skibe, men blev 1801 taget
af tre franske linjeskibe. 1805 laa C. ved Azorerne,
hvor han gjorde talrige priser. Blev 1806 medlem af
underhuset. Ødelagde 1809 en del af den franske
Atlanterhavsflaade paa reden i Aix, men’ kom i strid
med sin chef Lord Gambier, fordi denne ikke havde
støttet ham nok, og med admiralitetet, som han angreb
1 parlamentet. Blev 1814 anklaget for børssvindlerier,
dømt trods sin uskyldighed og udstødt af parlamentet
og flaaden. C. gik nu 1818 i Chiles tjeneste i
befrielseskrigen mod Spanien, erobrede fæstningen Valdivia 1820
og Gallao. Var 1823—25 i brasiliansk tjeneste og
kommanderede 1827—28 den græske flaade, men kunde
intet udrette af mangel paa penge og mandskab. Vendte
hjem 1828, rehabiliteredes og udnævntes til
kontreadmiral 1832, blev chef for Vestindieflaaden 1848—51
og rigskontreadmiral 1854. C. var yderst forvoven og
koldblodig, glimrende begavet, men en ubændig og
voldsom fribytternatur. [Litt.: «Autobiografy of a seaman»,
2 bd., 1860.]
Cockburn [kohdn], G. Land, den n.v.-lige del af
Baffins Land, den store ø v. for Davisstrædet og
Baffins-bugten og n. for Labrador.
Cockerell [kå’kdrdl], Charles Robert (1788—
1863), eng. arkitekt og arkæolog, tilhørte den internatio-
extravasate ©. extravaser
(f) lade udtræde (blod).
extravasation (e),
extra-vas(at)ion (f) f, (blod)udtrædelse.
extreme extréme ® yderst;
yderlig, overordentlig, uhyre: høiest,
størst, yderliggaaende; sb m,
yderkant, -grænse; yderlighed; høieste
grad; (mat.) yderled.
extrémité (f) f, extremity ©
ydergrænse, -punkt; (pl)
ekstremiteter, hænder og fødder; det
yderste, yderste nød; yderlighed,
fortvilet beslutning, handling.
extricate © udrede, udvikle,
greie; befri. extrication
udredning, løsvikling; udvikling.
extrinséque (f), extrinsic ©
ydre, udvortes.
extrude © udstøde; fordrive.
uddrive. extrusion udstødelse,
fordrivelse.
extuberance ©bule, kul.
ex-tuberant frem-, udstaaende.
exuberance ©, exubérance
(f) f, overflod, fyld(igh)e(d),
frodighed.
exuberant ©, exubérant (f)
overstrømmende, frodig.
exubérer (f) svulme, bugne.
exudation © udsvedning,
ex-Ude © udsvede.
exulcération (g f, (let) byld.
exulcérer fremkalde byld.
exult ©, exulter (g juble,
hovere.
exultant © jublende,
hoverende.
exultation © jubel; hoveren.
exutoire (f) m, fontanelle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
