Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cockerill ... - exuviæ ... - Ordbøgerne: F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
faar-fabrikat
Codiæum—Cogalniceanu
356
Ord, som ikke findes i
det gamle testamente, hele det nye testamente, Barnabas’
brev og fragmenter af Hermas’ hyrdebog. Den blev fundet
af den bekjendte forsker Tischendorf i St.
Katharinaklosteret paa Sinai. Findes nu i St. Petersburg. — 4.
G. argenteus (sølvbogen) fra omkr. 500, indeholder
fragmenter af biskop Ulfilas (311—81) oversættelse af
evangelierne paa gotisk (mesogotisk). Det er et
pragt-haandskrift med sølvbogstaver paa purpurfarvet
pergament, vistnok oprindelig bestemt for den gotiske
kongefamilie. Da svenskerne i trediveaarskrigen erobrede Prag,
tog de den med til Sverige. Senere kom den til Holland,
men blev atter kjøbt tilbage og findes nu i
universitetsbiblioteket i Upsala. — 5. C. aureus (guldbogen), et
haandskrift i 4® i K.biblioteket i Stockholm, indeholdende
de fire evangelier paa latin i en oversættelse, som er
forskjellig fra Vulgata. Udgivet af J. Belsheim (Kra.
1878). — G. (jur.) betegner i det romerske retssprog
en samling af love eller forordninger. Blandt de mest
bekjendte er G. Theodosianus (fra aar 438) og særlig
den paa denne og nogle andre samlinger byggede C."
Justinianus fra 529, hvoraf en revideret udgave blev
offentliggjort i 534. Denne udgjør en væsentlig del af
«Gorpusjuris (civilis)» (s. d.).
Codiæum (vortemelkfamilien), en slegt, særlig rig paa
dyrkede former. De fleste af disse nedstammer fra c.
pictiim fra Sydhavsøerne og er paa grund af de
sterkt-farvede blade, der oftest er gule og røde med grøn bund,
yndede prydplanter.
Cod liver oil [kåd li’vd åil], se Torskelevertran.
Cod, ms., fork. for codex manuscriptus (lat),
haandskrift.
Codogno [kådå’nå], by i Italien, prov. Milano, 22
km. s.ø. f. Lodi, 11 594 indb. (1901). Silkevæverier og
handel med parmesanost.
Codrington [kå’diiijtn]. 1. Sir Edward G. (1770
—1851), eng. admiral. Udmerkede sig i slaget ved
Trafalgar 1805 som fører af linjeskibet «Orion». Blev
1826 chef for Middelhavseskadren, tvang Ibrahim pasha
til vaabenstilstand (sept. 1827), men da denne ikke
overholdtes, ødelagde han i forening med en fransk-russisk
flaade fuldstændig den tyrkisk-ægyptiske ved Navarino
(20 okt. 1827). G. desavoueredes officielt og gik ud af
aktiv tjeneste; først 1831 blev han chef for Kanalflaaden
og 1839 øverstkommanderende i Portsmouth. — 2. Sir
William John G. (1804—84), eng. general, foreg.s søn,
var brigadechef ved Alma og Inkjerman 1854,
divisions-general juni 1855 og fik (11 nov. s. a.) overkommandoen
over den engelske hær paa Krim. 1859—65 guvernør
paa Gibraltar.
Codronchi-Argeli [kådrå’nki artseli], Giovanni,
greve (1841—), ital. politiker, 1871 deputeret, 1889
senator, 1875—76 generalsekretær i indenrigsministeriet,
1888 præfekt i Neapel, 1896 civilkommissær i Palermo
og 1897 undervisningsminister.
Cody [ko’di], William Frederick (1845—1906),
almindelig kaldt Buffalo Bill, var speider og fører for
unionstropperne i borgerkrigen (1861—65), indgik 1867
kontrakt med Kansas pacificbaneselskabet om at levere
kjød til dets arbeidere og dræbte i den anledning 4280
bøfler paa 18 maaneder. Tjente fra 1868 paany
regjeringen som speider mod sioux- og cheyenneindianerne.
Organiserede 1883 et cirkusforetagende «Wild West»,
hvormed han 1887 bereiste Europa.
Coehoorn [kWhorn], Menno van (1641—1704), holl.
ingeniørgeneral, deltog i forsvaret af Maastricht og
beleiringen af Grave 1673 og anvendte her de efter ham
opkaldte smaa morterer til bekastning af løbegrave o. s. v.
Stod som forsvarer af Namur overfor Vauban og
erhvervede sig dennes høieste anerkjendelse. Deltog i den
spanske arvefølgekrig i erobringen af talrige faste pladse.
Hans verker om krigsbygningskunsten danner grundlaget
for det senere nederlandske befæstningssystem.
Coelho [koe’ljii], Francisco Adolph o (1847—),
portug. filolog, 1878 prof. i Lissabon, har forfattet
sprogvidenskabelige, folkloristiske og pædagogiske verker:
«Origen da lingua portugueza» (1870), «Os dialectos
romanicos na Africa, Asia e America > (1880—82),
«Dic-cionario etymologico da lingua portugueza» (1890) o. a.
Coello [kåe’ljå], Alonso Sanchez (ca. 1515—90),
sp. maler. Elev af Antonis Mor i Madrid. Arbeidede
i Lissabon og Madrid. Filip II’s hofmaler. Bedst i
sine portræter, f. eks. i Briissel og Berlin.
Coen [kun], J an Pieterszoon (1547—1629),
grundlægger af det hollandske kolonivælde i Ostindien. Traadte
1607 i det ostindiske kompanis tjeneste, blev 1617
generalguvernør, erobrede og ødelagde 1619 fæstningen
Djakatra og anlagde der Batavia. Vendte 1623 hjem,
blev 1627 atter generalguvernør og bekjæmpede energisk
fyrsterne af Bantam og Mataram. Døde af kolera under
en beleiring af Batavia.
Coeur [kør], Jacques (ca. 1398—1456), fr.
stor-kjøbmand, bankier og politiker, traadte i 1430-aarene i
venskabsforhold til Karl VII, adledes 1440, blev 1442
medlem af kongens raad og var snart rigets mægtigste
mand, ikke mindst i kraft af sine umaadelige
pengemidler, som satte ham istand til at sætte Frankriges
finanser paa fode baade ved at forstrække kongen med
store laan og ved at fremme landets næringsveie. Selv
drev han en mængde økonomiske foretagender som
gruber, saltverker, klædesvæverier og derhos et
omfangsrigt skibsrederi og en betydelig import- og eksporthandel
paa Levanten. I sin fødeby Bourges byggede han et slot,
som nu tjener som raadhus (se bill. bd. I, sp. 1249). Ved sit
overmod skaffede han sig mange fiender; de anklagede
ham 1451 for at have ryddet af veien kongens elskerinde
Agnes Sorel. Han blev fængslet og 1453 dømt til
landsforvisning. Hans formue konfiskeredes. Det lykkedes
ham at flygte til sin gamle velynder paven, som satte
ham i spidsen for en ekspedition mod de vantro.
Herunder døde han paa Ghios.
Co^ffea, se Kaffetræet.
Colfem, se Koffein.
Cogalniceanu, Mihail (1806—91), rumænsk
statsmand og historiker. Udnævntes i ung alder til professor
i Jassy og har bl. a. skrevet «Histoire de Moldau et
Valachie». 1863 førsteminister for det samlede Rumænien.
Da hans udkast til en ny landbolov, der vilde ophæve
bøndernes ufrihed og gjøre dem til selveiere, mødte
modstand i kamrene, gjorde han 1864 statskup, opløste
kamrene, udstedte en ny forfatning med større frihed,
gjennemførte landboloven tilligemed en række andre
vigtige reformer og lod den hele omveltning stadfæste
faar - ® Sehafn - © sheep;
(kjødet) muUon - ® mouton;
(hun-) brebis f; (menighed)
ouail-les f pl. faarehyrde - (t)
Schå-fer m — (e) shepherd - (g
berger m.
fabel - ® Fabel f - (e) fable;
(fig.) romance, story - ® fable f.
fabelagtig - ® fabelhaft - (e)
fabulous; fabled — (?) fabuleux;
qui tient du roman, fabeldigter
— (t) Fabeldichter m — ©
fabu-list - ® fabuliste m.
fable - (t) fabeln - © fable
— ® déraisonncr, extravaguer,
délirer.
fabric©bygning; tekstur: stof.
fabricien, fabricier ® m,
kirkeverge.
fabrik - ® Fabrik f - ©
(manu)factory - (f) fabrique;
(støre) manufacture, usine f.
fa-brikarbeider - (f) Fabrikarbeiter
m — © factory (mill) hand
(operative) — (D ouvrier m (de fabrique).
fabrikby - ® Fabrikstadt f —
© manufacturing town - (f) ville
(f) industrielle, manufacturiére.
fabrikdrift - (t) Fabrikbetrieb
m — © manufacturing trade — (f)
Industrie (f) manufacturiére.
fabrikant - ® Fabrikant m
— © maker, manufacturer — ©
fabrikant, manufacturier m.
fabrikat - (t) Fabrikerzeugnis,
Fabrikat n — © manufacture,
pro-ducts - (f) produit (m)
manufac-turé; article (m) de fabrique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
