Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cogito ... - Ordbøgerne: F - fabrikere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Cogito—Coi^mbra
358
Ord, som ikke findes t
løges under K.
fabrikere-facial
ved en almindelig afstemning. Han fuldendte ogsaa
sammenslutningen af de to rumænske lande.
Cogito, ergo sum (lat.), «jeg tænker, altsaa er jeg
til», Descartes’ (s. d.) filosofiske grundsætning.
Cognac [kååa’k], by i det vestlige Frankrige, depart.
Charente, i en vakker "^egn; 18 747 indb. (1901). G. er
midtpunktet for tilkirkningen af druebrændevin (se
Konjak). Den hed i oldtiden Gondate, senere
Conia-cum og efter 12 aarh. Goignac. I den senere
middelalder var G. et grevskab og kom i 16 aarh. under kronen.
I mai 1526 sluttedes her den hellige ligue mellem Frans
Henrik VIII af England, pave Glemens VII, hertug Frans
af Milano og republiken Venedig mod Karl V.
Cogniet/Tcåncé/, L é o n (1794—1880), fr. historiemaler.
Meissonniers lærer. «Kvinderne ved graven» (i
Madeleine-kirken), «Napoleon i Ægypten» (loftsmaleri i Louvre),
Cognomen (lat.), binavn, tilnavn.
Cogoléto el. Gogo let to, landsby i Norditalien,
prov. Genua, ved Genuabugten; 3087 indb. (1901).
Tilvirkning af blyhvidt, kalk og papir. G. er et af de
steder, som gjør fordring paa at være Golumbus’ fødested.
Cohen (hebr. coheii el. kohen, prest), hyppig
forekommende jødisk familienavn; ved siden deraf findes
formen Gohn.
Cohen, Emil Wilhelm (1842—), t. mineralog og
geolog, blev 1871 docent i Heidelberg, 1878 professor i
Strassburg og indehar fra 1886 samme stilling i
Greifs-wald. Besøgte i begyndelsen af 1870-aarene
diamantog guldforekomsterne i Syd-Afrika. G. har leveret talrige
betydningsfulde videnskabelige arbeider, saaledes 1879—
81 sammen med Benecke «Geognostische Beschreibung
der Umgebung von Heidelberg». 1881—83 udgav han
«Sammlung von Mikrophotographien zur
Veranschau-lichung der mikroskopischen Struktur von Minerallen und
Gesteinen». G. har nydt stor anseelse som vidensk. lærer.
Cohen, Hermann (1842—), t. filosof, prof. i filosofi
i Marburg, er en skarpsindig filosof, den ny-kantiske
retnings hovedmand. Foruden en kritisk fremstilling
af Kants filosofi i «Kants Theorie der Erfahrung» (1871),
«Kants Begriindung der Ethik» (1877) og «Kants
Be-griindung der Åsthetik» (1889) udgiver han en
fremstilling af sin egen filosofi i «System der Philosophie»,
hvis to første bind indeholder: «Logik der reinen
Erkenntniss» (1902) og «Ethik des reinen Willens» (1904).
Sin logik bringer han i nøie forbindelse med matematik,
og sin etik med retsvidenskaben. 1907 udkom grundlag
til en religionsfilosofi: «Religion u. Sittlichkeit».
Cohn, Glara Viebig (1860—), t. forfatterinde,
uddannede sig først for musik i Berlin, men egtede derpaa
forlagsboghandler Gohn og begyndte en meget omfattende
forfattervirksomhed. Flere af hendes bøger behandler
emner fra Eifel og Posen, hvor hun opholdt sig
længere tid. Af hendes noveller kan nævnes: «Kinder
der Eifel», «Vor Tau und Tag», «Naturgewalten», af
hendes romaner: «Rheinlandstochter», «Es lebe die
Kunst», «Das Weiberdorf», «Die Wacht am Rhein»,
«Das schlafende Heer», «Einer Mutter Sohn». Har ogsaa
skrevet et par skuespil. G. fortæller med stort liv og
anskuelighed og i et kraftigt og realistisk sprog.
Cohn, Ferdinand Julius (1828—98), professor i
botanik og bestyrer af det plantef^^siologiske institut i
Breslau. Har leveret betydelige arbeider over bakterier
og alger. Var siden 1870 udgiver af tidsskriftet «Beitrage
zur Biologie der Pflanzen».
Cohn, Gustav (1840—), t. socialøkonom, blev 1869
professor i Riga, 1875 i Zurich og siden 1884 i Gottingen.
Skrev de indgaaende og værdifulde «Untersuchungen
iiber die englische Eisenbahnpolitik» (2 bd., 1874—75),
fortsat med «Die englische Eisenbahnpolitik der letzten
10 Jahre» (1883) og endel senere afhandlinger i emnet,
som er hans specialitet. Som transportøkonom er han
tilhænger af statsbanesystemet og tilhører forøvrigt den
«katedersocialistiske» retning. Hans hovedverk er et
velskrevet, men som universitetsbog lidet anvendt
«System der Nati^naløkonomie» (3 bd., 1885—98),
suppleret med flere bind monografier om transport-,
finans-og forvaltningsvæsen.
Cohn, Hermann Ludwig (1838—1906), t. øienlæge
i Breslau. 1874 ekstraordinær professor, 1904
geheime-medicinalraad. Foruden som øienlæge og lærer har han
havt stor betydning for øiets praktiske hygiene, særlig
for forebyggelse af nærsynthed hos skolebørn.
Cohnheim, Julius >riedrich (1839—84), t. læge,
prof. i patologisk anatomi i Kiel, Breslau og Leipzig.
Bekjendt for sine histologiske undersøgelser med nye
metoder (fryse- og guldmetode) og sine arbeider om
cirkulationens patologi, emboli, stase og især betændelse,
hvor han revolutionerede den gjængse opfatning ved at
lære, at det essentielle i betændelsen bestod i en
udvandring af hvide blodlegemer. Bekjendt er hans
«A11-gemeine Pathologie».
Cohoes [kdhoz], by i de Forenede stater, New York,
15 km. n. f. Albany, ved Hudsons bielv Mohawk, som
der danner en høi fos, 23 910 indb. (1900). Stor
fabrikvirksomhed, uld- og bomuldsfabriker.
Coillard [kwalldr], Francois (1834—1904), fr.
missionær, gjerne kaldt Zambesemissionens apostel, blev
1857 udsendt til Basutomissionen i Sydafrika, hvor han
1858 anlagde en station, Leribe. Foretog 1877—79
sammen med sin hustru en undersøgelsesreise til
Banyay-stammen og landet omkr. Zambese og grundede 1880 den
franske Zambesemission blandt Barotse-folket. (Samme
folk som Makololo, der omtales af Livingstone.) Den
franske missionsvirksomhed i disse egne har baaret rig
frugt. G. udgav 1898 «Sur le Haut Zambese».
Coimbatore el. K a i a m b a t u r, distrikt og by i det
s. Forindien, præsidentskabet Madras, inde i landet ø. f.
Kalikut. Distriktet er omtr. 20 000 km.^ med 2 201 752
indb. (1901). Der findes store skoge af teaktræ;
producerer bomuld og tobak. Byen har 53 080 indb. (1901).
Coi^mbra. 1. Distrikt i Portugal, prøv. Beira, 3 883
km.2 med 332 168 indb. (1900). Den østlige del er
opfyldt af Serra da Estrella og dens fortsættelse Serra de
Louså. 2. Hovedstad i nævnte distrikt, ligger vakkert
mellem vinhaver, oliven- og orangelunde paa høire bred
af Mondego; 18 144 indb. (1900). G. er bispesæde og
har Portugals eneste universitet; stiftet 1290 i Lissabon
af kong Dionysius og 1308 flyttet til G.; det bestaar af
5 fakulteter med 70 professorer og mere end 1200
studenter. Til universitetet hører et observatorium,
etnografiske og naturhistoriske samlinger og en botanisk
have. 1 nærheden, paa den anden side af elven, ligger
fabrikere (t) fabrizieren
-© make, munufacture, (i slet
forstand) fabricate — (f) fabriquer,
manufacturer, faire, produire.
facade — (t) Facade,
Vorder-seite f - © facade, ^ front(age)
-® face, facade f.
face © & ® f, ansigt; forside;
side(flade); (over)tlade; udseende;
© ogs. mine, udtryk; frækhed,
dristighed; (vb) stille sig ansigt til
ansigt med, møde; have udsigt til,
vende (mod); gjøre front (imod);
trodse; bedække, klæde, belægge,
forblænde; kante; pryde med op-
facétie © f, facetiæ © pi,
vittighed(er).
facétieux (f), facetious ©
vittig, spøgefuld, lystig.
facette - (f) FaceUe,
Schleif-seite f — © facet - (?) facette f.
facettere — ® facettieren —
© facet — ® facetter.
Fach (t) n, rum; skuf;
sideflade; fag.
facheln (^ vifte.
Facher (t) m, vifte,
fach er (?) ærgre, fornærme,
gjøre vred.
fåcherie ® f, uenighed, splid,
knude (kurre) paa traaden.
fach er n ® vifte,
fåcheux (D ærgerlig,
fortiæde-lig, fatal; pirrelig, vanskelig:
generende, paatrængende; ro,
plage-aand.
Fachgenoss (^ m, kollega.
Fachwerk n bindingsverk,
facial © & (D ansigts-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
