Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cogito ... - Ordbøgerne: F - fabrikere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
facile-fact Ord, som ikke findes ur
Quinta das lagrimas («taarernes landsted»), hvor Peter den
grusommes dronning, Ines de Gastro, holdtes fangen, og
klosteret Santa Clara, hvor hun blev myrdet. — G. har
faaet navn efter den romerske by Gonimbrica, der laa
lidt sydligere; blev 1064 erobret fra maurerne. 1755
led den meget af jordskjælv.
Coi^n el. G o in a, by i Spanien, prov. Malaga, 20 km.
s. v. f. Malaga, 12 326 indb. (1901). G., som er en af
Andalusiens vakreste byer med 2000 frugthaver, udfører
frugt og hvidt marmor.
Coir, kokostrevler, 15—30 cm. lange, brune trevler,
som faaes af kokosskaller ved at lade disse ligge i vand,
indtil alle de blødere dele er raadnet bort, G. er meget
sterke og holdbare og anvendes til taugverk, matter etc.
Coira, se G hur.
Coiter (Koyter), Volcher (1534—90), holl. læge,
bekjendt anatom. Udgav et topografisk-anatomisk atlas
og anatomiske skrifter (om eggets udvikling, synsnerven,
ben og muskler i øregangen). Opdagede de øverste
næsemuskler og ganglierne i rygmarvsnerverne. Ogsaa
fortjeneste af den komparative anatomi.
Coitus (lat.), samleie, parring. G. illicitus, c.
damnatus, blodskam, c. anticipatus, samleie før
egteskabet.
Coix lacryma-Jobi, jobstaare, et ostindisk prydgræs
med eiendommelige, draabeformede, som modne blaagraa,
stenhaarde og perlelignende frugter. Dyrkes i haver.
Cojutepeque [kåliutepéke], by i republiken San
Salvador, Mellemamerika, en tid landets hovedstad,
11 620 indb. (1901).
Coke [kok], Sir Edward (1552—1634), eng. jurist,
speaker i underhuset (1593), solicitor general og i 1594
attorney general, senere medlem af geheimeraadet. Efter
at være afskediget af Jakob I sluttede han sig til
oppositionen i underhuset. Forfatter af «Institutes of the
laws of England», der sammen med hans «Reports» har
havt megen betydning for den senere retsudvikling i
Enjland.
Cokkarassa, en af Finmarkens høieste fjeldtoppe,
1131 m., sydvest for Porsangerfjordens bund, Kistrand
herred. Det er en af de vestligste toppe af den
fjeld-række, der under fællesnavnet Gaisserne hæver sig i syd
for Porsangerfjorden og Laksefjorden.
Col (fr.), hulvei eller bjergpas, findes i en mængde
navne paa pas i Vestalperne (svarende til norsk «hals»),
f. eks. G.-di-Tenda (1873 m. o. h.), G.-de-Traversette
(3155 m. o. h.), G. de-la-S eigne (2538 m. o. h.),
G.-de-B a 1 m e (2204 m. o. h.). Navnet benyttes ogsaa i
Jura-bjergene: G.-d e-T r a v e r s n. for Neuchåtelsjøen, og i
Pyrenæerne som G.-d e-1 a-Pe r c h e (1620 m. o. h.) og
G.-d e-Ganfranc (1632 m. h.).
Col (con il), col r, colla (con la), c ol lo (con lo),
ital. musikudtryk, f. eks. colla destra, med høire
haand, colla parte, med hovedstemmen, colF ar co,
med buen, colla punto dell’ areo, med buespidsen,
col leg no, med buestokken, coil’ ottava, med
tilsat oktav.
Colanødder, se næste art.
Colatræet (cola acuminata), et med kakaotræet
be-slegtet, tropisk, vestafrikansk træ, hvis frø, colanødder,
tygges af negerne. Frøene, som er indesluttet i belg-
Coi’n—Colbert
360
der C, ma
kapsler, smager aromatisk og bittert; de er rige paa
næringsstoffe (stivelse) og stimulerende stoffe, koffein og
theobromin. Frøene kan tilberedes i lighed med
kakaobønner, saaledes f. eks. som chokolade; de har dog endnu
faaet liden anvendelse i Europa.
Colban, Adolphine Marie (1814 — 84), n.
forfatterinde, f. i Kra., d. i Rom. Gjennem sin mand, adjunkt
G., førtes hun til et ivrigt og indtrængende studium af
fransk sprog og litteratur, og dette kom hende tilgode,
da hun efter mandens død begyndte at optræde som
oversætter og forfatter. Blandt hendes talrige større og
mindre fortællinger kan nævnes: «Tre noveller tilegnet
de norske kvinder» (1873), «Tre nye noveller» (1875),
Ueg lever» (1877), «En gammel jomfru» (1879) og
«Gleopatra» (1880). Samtlige disse arbeider tilhører
den gode underholdningslitteratur; de er præget af
æstetisk dannelse og skrevet i en let, pointeret stil.
Colberg, Johan Wilhelm (1837—), n.-amer.
musiker, f. i Kra., kom 15 aar gammel ind i militærmusiken
og udvandrede 1870 til Amerika. Blev musik- og
sanglærer ved Illinois industrielle universitet i Urbana, 111.
Nedsatte sig 1872 i Ghicago, hvor han senere har virket.
G. er leder af det norske musikkorps og var i 25 aar
instruktør for «Nordmændenes sangforening». Dirigerede
ved den store sangerfest under udstill. i Ghicago 1893.
Colbert [kålhår], Jean Baptiste (1619—83), fr.
statsmand, søn af borgerlige forældre i Reims, kom
tidlig ind i krigsministeriet
og tiltvang sig her ved sin
evnerigdom og
arbeidsom-hed Mazarins
opmerksom-hed. Den mægtige
kardinal knyttede ham til sin
tjeneste, hørte snart hans
raad i politiske spørsmaal
og anbefalede ham paa sit
dødsleie (1661) til den unge
Ludvig XIV. Sin
administrative magtstilling
indviede G. med at faa fjernet
den hovmodige og
egenmægtige finansminister
Fouquet (s. d.), hvis
vanstyre han afslørede og
erstattede med kongens
personlige styre som
skjerm-bret for sin egen ledelse
af landets finanser og næringsliv. Som ydre besegling
af dette forhold fik han 1665 titelen «controleur
géné-ral des finances», og saaledes blev de franske
finansministre benævnt indtil revolutionen 1789. G. blev
imidlertid Frankriges ledende statsmandsvilje paa
omtrent alle omraader. Han satte sin første opgave i at
bringe landets statshusholdning og næringsliv paa fode.
Det lykkedes ham at afløse den forvirring, han forefandt
i finanserne, med orden og planmæssighed, og han
byggede sin politik paa ophjælp af landets industri og handel.
G. var en af alle tiders største næringspolitikere; han
havde den praktiske borgerlige mands sans for
udviklingen af landets materielle hjælpekilder: Frankriges
produktionsevne skulde støttes og udvides. Derfor lettede
J. B. Golbert.
facile (e) & ® let, nem; venlig,
omgjængelig, medgjørlig; ® ogs.
letfærdig.
facilitate ©, faciliter (f) lette,
befordre.
facilitation © & ® f, lettelse,
facilité © f, facility @
lethed; medgjørlighed,
omgjængelig-hed; eftergivenhed,
uselvstændighed; svaghed; lettelse.
facing© kantning; opslag:
forblænding; brystmur; farvning.
facit — ® Fazit n - © answer;
total - ® résultat m.
Fackel ® f, fakkel,
fackeln® flagre, blaffe; dingle,
rave; nøle.
fagon — (t) Form, Gestalt f;
Zuschnitt m — © bulld, cut, make,
shape - (f) facon f.
fagon (f’ f, udforelse,
behandling, arbeide; arbeids-, syløn; snit,
facon; art, slag(s); ydre, anstand;
art, maade; pl, manerer, væsen;
ophævelser, omstændigheder, de
f. que, å saa at.
faconde (f)f, veltalenhed, svada,
fagonnage, fa^onnement (f)
m, bearbeidelse, formning.
faponner (f) bearbeide, forme,
pudse; tilhugge; sætte skik paa,
vænne til.
faponnier (f) (m), stiv,
affekteret (person).
fac-simile (e), fac-similé (g
m, nøiagtig efterligning, faksimile;
(e) ogs. faksimilere = CfJ
fac-simi-ler.
faet (e) sag, omstændighed,
forhold, tilfælde; kjendsgjerning. be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
