Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Compositæ ... - Ordbøgerne: F - farandole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403 Comuni
fardier-fargue Ord, som ikke findes ur
erne (comunidades) reiste sig 1520 mod Karl V. De
dannede en junta (s. d.) ledet af Juan de Padilla, men
denne blev slaaet af adelen ved Villalar 1521 og
henrettet, hvorpaa byerne gav efter for Karls fordringer.
G. el. hijos de Padilla var ogsaa navn paa et spansk
hemmeligt revolutionært selskab, stiftet 1821, men
allerede 1823 ophævet af regjeringen.
Comuni, «de 7 og 13 sogne» (ital. Sette og Tredici),
kaldes to bjerglandskaber i Norditalien, hvoraf det første
ligger i prov. Vicenza, det andet i Verona. Befolkningen
nedstammer antagelig fra sydtyskere, som har udvandret
i middelalderen. Merkelig seiglivet har det tyske sprog
holdt sig her til vore dage; nu er det dog i tilbagegang.
Tredici («de 13») dannede til den venetianske republiks
undergang en fristat under dennes protektorat. Lignende
mindre tyske sprogøer findes i ital. Tirol.
Con (ital.), med, i forbindelse med de forskjellige
mus. foredragsbetegnelser. Se Gol.
Con amore (ital.), «med kjærlighed», af hjertens lyst.
Conc., fork. for co nei s us, con centr a tus (s. d.).
Co^nca (ital.), skjæl (jfr. C on cha). C. d’o r o (det
gyldne muslingeskal), benævnelse for Palermos omegn.
Concarneau [kokarnå’], by i det vestlige Frankrige,
depart. Finistére, 15 km. s.ø. f. Quimper, 7635 indb.
(1901). Har betydeligt hummer-, makrel- og sardinfiske
og en af Coste anlagt fiskeudklækningsanstalt i forbindelse
med zoologisk station.
Concédo (lat.), «jeg indrømmer det», tager en
fremført paastand tilbage.
Concentråtus (lat.), forsterket, fortættet.
Concepcion (eg. «undfangelse»), hyppig anvendt
stedsnavn i det romanske Amerika, særlig Sydamerika, fordi
stedets anlæg eller opdagelse fandt sted paa Maria
be-budelsesdag. 1. Prov. i det mindtre Chile under ca.
37° s. br., 8422 km.^ med (1903) 220 974 indb. (26 pr.
km.^). — 2. Hovedstad i prov. G., nær elven Biobios
munding i Stillehavet. Skjønt gjentagne gange ødelagt
ved jordskjælv og angreb af araukanerne er G. Chiles
tredje by med (1903) 49 801 indb. Et knudepunkt for
flere jernbanelinjer, som forbinder C. med landets bedste
havn, Talcahuano, i nordvest, med sjøbyerne i syd og
med det indre land. Livlig handel, men mest paa tyske
hænder. — 3. G. del Uruguay, by i den argentinske
prov. Entre Rios ved elven Uruguays høire bred, ca.
240 km. n. f. Buenos Ayres. — 4. Villa C., by i
Paraguays nordlige del ved elven Paraguay, med ca. 2000
indb. — 5. Laguna de C., indsjø i den bolivianske
prov. Santa Cruz, 290 m. o. h., optager fra syd Rio
Para-piti og har gjennem Rio San Miguel afløb mod n.v. til
Amasonelvens store bielv Madeira.
Concerta^ndo, concertato (ital.), betegner i
ilerstemmige verker eller solostykker den eller de
stemmer, der afvekslende med eller sideordnet med
hovedstemmen optræder som melodiførende og derved
selv bliver en slags hovedstemme. F. eks. arie med
(obligat) violin, fløite o. s. v. Concerto grosso er
et stykke med flere saadanne koncerterende stemmer.
Conce’ptio (lat.), undfangelse; c. immaculata,
Marias ubesmittede undfangelse.
Concetti [-tse’tti] (ital., fler. af concetlo, begreb, idé)
kaldtes i 16—17 aarh., især i Italien og Spanien, i æste-
-Concord
der C, ma
404
tiken og rektoriken en leg med ord, som skulde være
vittig og elegant og undertiden ogsaa var det, men oftere
gik over til affekteret manierisme. Maneren bredte sig
over hele Europa; i Danmark er Wadskiær dens mest
typiske repræsentant.
Concha [kå’ntsa]. 1. JoséGutierrezdelaC.,
marki af Habana (1800—95), sp. general, udmerkede sig
i karlistkrigen, var generalkaptein i de Baskiske prov.,
senere paa Cuba, gesandt i Paris 1862 og i mange aar
senator. Støttede som ministerchef Isabella under
oprøret 1868, men gik senere over til Alfons XlTs parti.
— 2. Manuel Gutierrez de la G., marki af Duero
(1808—74), sp. general, broder af foreg., vandt flere seire
i karlistkrigen, gjorde oprør 1841 mod Espartero, men
maatte flygte ud af landet, indtil Espartero styrtedes
væsentlig ved G.s hjælp. Blev derpaa generalkaptein i
Katalonien og 1847 i Gammelkastilien. I krigen mod
Portugal 1847 besatte han Oporto og bilagde striden ved
behændige underhandlinger. Underkuede 1849 et oprør
af karlistgeneralen Gabrera (s. d.). Landsforvistes, fordi
han 1853 havde underskrevet en adresse til Isabella om
en mere liberal regjering, vendte tilbage, efterat Narvaez
var styrtet 1857, men søgte dog 1868 under
militærrevolutionen at bevare tronen for Isabella. Fik 1873
overbefalingen mod karlisterne, undsatte Bilbao, men
faldt kort efter i kampen.
Co’ncha (lat.), musling. Gonchæ præparatæ,
rensede og pulveriserede østersskaller.
Conchiolin, en med kulsur kalk impregneret,
chitin-lignende organisk substans i bløddyrenes skal, danner
hos muslingerne skallets ydre hindeagtige lag.
Conchos [kå’ntsås], Rio de los G., elv i det
nordlige Mexico, gaar nordover gjennem Chihuahuas høislette
og falder efter et ca. 500 km. langt løb i Rio Grande
del Norte ved Presidio del Norte.
Conciergerie [kosjærzri’], La, fængsel i Paris (for
varetægtsarrestanter). To gamle taarne staar endnu som
rester af den gamle kongeborg. Under den første
revolution var C. fængsel for politiske «forbrydere».
Concilium bibliogra^phicum, et internationalt
bibliografisk bureau i Ziirich, grundlagt af Herbert Haviland
Field efter opdrag af den tredje internationale
zoologkongres (1895). Udgiver en efter Deweys system indrettet
seddelkatalog over naturvidensk. og medicinsk litteratur.
Concini [-tsi’ni], Concino, se Ancre.
ConciSUS (lat., paa recepter, fork. con c.), smaaskaaret
(urter, rødder o. 1.).
Concitåto (ital.), heftig, i rask bevægelse (mus.).
Concone, Giuseppe (1810—61), kgl. organist i
Turin, virkede 1837—48 i Paris, hvor han blev en meget
anseet sanglærer, hvis vokaliser endnu er meget
benyttet. Forresten et par operaer og kammermusik.
Concord, byer i de Forenede stater. 1. Hovedstad i
New Hampshire, ved elven Merrimac, 60 km. n.v. f. Boston,
19 632 indb. (1900). En af Ny-Englands vakreste byer,
med brede gader og et stateligt kapitolium. Store
stenbrud. — 2. By i Nord-Carolina, 160 km. v. f. Raleigh,
7910 indb. (1900). Bomuld- og jernindustri. — 3. By i
Massachusetts, 20 km. n.v. f. Boston, 5652 indb. (1900).
Her boede Emerson, Hawthorne og Thoreau. En af de
første træfninger i frihedskrigen fandt sted ved G. 1775.
give sig; bugne (seil); sminke;
farve, fikse oj^, pynte paa; tilsløre,
skjule.
fardierØm, blokvogn, kjærre.
fare vb — (t) fahren; segeln;
(styrte, ile) stiirzen, rennen; Cf. vel,
ilde med) verfahren; (f. med løgn)
mit Liigen umgehen; (f. vild) sich
(ver)irren; (f. sammen)
zusammen-schrecken - (e) (reise) go, travel;
(om skib) sail; (styrte, ile) rush,
dart, dash, bolt, bounce; (f. med
løgn) tell; (f. op) start up, jump,
(i vrede) fire up; (sammen) start;
(tilsjøs) be a sailor, be at (to) sea;
(vild) (go a)stray; lose one’s way
- (g (reise) partir; (ile) courir,
voler; (tilsjøs) naviguer; (f. frem,
fig.) procéder, agir, se conduire;
(f. op) se lever en sursaut, (i vrede)
s’emporter ; (f. sammen) tressaillir,
(f. vild) s’égarer, se fourvoyer.
fare sb — ® Gefahr f - (g)
danger, peril, ieopardy, hazard,
risk; (løbe f. for) ogs. stand the
chance of - (f) danger, péril;
risque m; (løbe f. for) courir risque.
fare © fare, vandre; færdes;
leve; gaa (en godt, ilde); fragt.
kjøre-, reisepenge;
^ogn)passa-ger(er): kost, levemaade.
farfadet (?) m, nisse,
farfouiller ® rode, rumstere,
fargue f, skvætbord;
graverende omstændighed;
(skam)-rødme. farguer befragte; vidne
mod; farve rød; rødme, se f.
sminke sig fargueur m,
speditør; modvidne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
