Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Concordia ... - Ordbøgerne: F - faribole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Ord, som ikke findes und(
Conco^rdia (lat., «enighed»), d^Tkedes af romerne
som enighedens gudinde (fremstilledes med
overflødighedshorn og offerskaal); navnlig efter forfatningskampe
reistes der templer for hende; hovedtempel i Rom paa
sydøstskraaningen af Kapitolium, bygget af Camillus 366
f. Kr., ombygget af Tiberius 10 e. Kr.; bevaret er kun
underbygningen.
Concordia. 1. Sydamerika, by i den argentinske
prov. Entre Rios ved elven og staten Uruguay, 12 694
indb. (1895). — 2. Syd-Afrika, missionsstation i britisk
Namaqua-land i Kaplandets n.v. hjørne.
Concordia collegenordamer. læreanstalt i
Moorhead, Minn.; tilhører den Norske forenede lutherske
kirke.
Concordia seminarium i St. Louis, Mo.,
Missourisynodens presteskole; mange norske prester i Amerika
har faaet sin uddannelse her. Samfundet har ogsaa flere
andre anstalter af dette navn paa forskjellige steder i
de P^orenede stater.
Conco’rdia pa’rvæ res cre’scunt, disco’rdia
ma’ximæ dilabu’ntur (lat.), «ved enighed vokser en
liden stat, ved uenighed falder den største fra hverandre»
(staar hos Sallustius i «Jugurtha», kap. 10).
Concours hippique [kdkur ipi’k], konkurrance i
rytterfærdighed og hestedressur, specielt med hensyn
paa alt, som indgaar under begrebet hinderridning og
sprangøvelser.
Concu’rsus el. konkurrens, sammenløb, -stød,
bruges i det juridiske sprog i flere betydninger: om
den særegne søgsmaals- og tvangsfuldbyrdelsesform, som
(under visse betingelser) kommer til anvendelse overfor
en skyldner, som ikke formaar at tilfredsstille alle sine
kreditorer helt ud (se herom nærmere under Konkurs).
Paa lignende maade bruges ordet om flere rettigheder,
f. eks. panteret til en enkelt gjenstand; man skjelner her
mellem c. (el. k.) og kollision; man betegner
sammenstødet kollision, naar to eller flere rettigheder har samme
prioritet, konkurrens, naar de har forskjellig prioritet.
I strafferetten bruges ordet c. el. k.; 1. Om flere
personers delagtighed i én forbrydelse (c. ad delictum).
Visse forbrydelser kræver begrebsnødvendig en anden
persons medvirkning; man taler her om c. necessariiis
(se herom under art. Medvirkning). 2. G. bruges
dernæst om flere forbi ydelser begaaet af samme
person. Man skjelner her mellem real-konkurrens og
ideal-k. (c. idealis). Realkonkurrens vil kun sige, at
flere (særskilte) forbrydelser kommer til paadømmelse
i én sag (jfr. strafl’eproceslovens §§ 133—34). Ved
ideal-konkurrens forstaar man derimod flere forbrydelser
begaaet i én handling. Det har i teorien (bl. a. af v. Liszt)
undertiden været bestridt, at man nogensinde kan begaa
flere forbrydelser i én handling; det er, siger man, ikke
for-brydelseskonkurrens, men kun en 1 o v konkurrens: én
og samme handling rammes af flere straffebestemmelser.
Striden skriver sig fra uenighed om selve begrebet
forbrydelse. Man kan ved en enkelt handling krænke flere
forskjellige retsgoder (overtræde flere retspligter), f. eks.
ved at kaste en bombe dræbe et menneske og sprænge
et hus i luften, eller en gift mand har samleie med en
pige under 16 aar (se straffel. §§ 196 og 209). Hvis man
nu ved en forbrydelse forstaar en af loven under straf
faribole—farmer
Conco’rdia— Condé 406
r C, maa søges under K.
forbudt (forsætlig eller uagtsom) krænkelse af et retsgode,
kan en handling altsaa indeholde flere forbrydelser.
Dette er ogsaa den nye norske straffelovs standpunkt;
det heder i § 62 (jfr. § 63): Har nogen i samme eller i
forskjellige handlinger forøvet flere forbrj^delser o. s. v.;
og lovens regler for strafudmaalingen er de samme i
real- og idealkonkurrens. I enkelte tilfælde har
imidlertid loven selv forenet flere retskrænkeiser til én
(sammensat) forbrydelse, saaledes i § 258
(indbrudstyveri) og § 266 (strafb artvang og formueskrænkelse), og
her bliver da selvsagt kun denne enkelte bestemmelse
at anvende.
Condamine [kodamin’], Charles Marie de la,
se La Condamine.
Condé [kodé], fr. fyrsteslegt, yngre gren af huset
Bourbon. Navnet stammer ira byen C. (nær Valenciennes), som i
14aarh.ved giftermaal kom i familien Bourbons besiddelse.
Den første, der optog navnet C., var Ludvig af G. (1530
— 69), søn af Karl af Bourbon-Vendome (s. d.), som var
broder til Anton af Navarra. Fiende af guiserne (s. d.)
og hugenotternes fører i religionskrigen. I slaget ved
Jarnac 1569 blev han sparket halvt fordærvet af en hest
og, da han overgav sig til en katolsk adelsmand, af denne
dræbt ved et pistolskud i hovedet.–Hans ældste søn
Henrik (1552—88) blev nu sammen med Henrik
af Navarra calvinisternes fører. Maatte
Bartholomæus-natten afsverge sin tro, men gik 1574 tilbage til
calvinismen og arbeidede i udlandet for hjælp til hugenotterne.
Skal være død af gift. aar efter hans død fødte hans
hustru sønnen Henrik
(1588-1646), som i Ludvig
XIII’s mindreaarighed var
den farligste af de
stormænd, der reiste sig mod
den voksende kongemagt.
Udsonede sig dog med
Richelieu og hans politik.
Hans ældste søn var
Ludvig (1621—86), tillige
hertug af Enghien, kaldt «den
store C.». Allerede 20 aar
gammel ry som feltherre;
berømt er hans seier over
spanierne ved Rocroi (nær
Sedan) 1643. Var som alle
Condé’erne forvoven,
voldsom og hovmodig, men
medens han vandt stort ry som
feltherre ba ad e i
trediveaars-krigen og i den fransk-holl.
krig 1672—78, i hvilken han efter Turennes død 1675
fik overkommandoen, som han dog kort efter maatte
opgive paa grund af gigt, var han en maadelig politiker.
Under det stormandsoprør mod kongemagten, som kaldes
Fronden (s. d.), var hans holdning vaklende og lunefuld;
tilsidst overtog han ligefrem overkommandoen over den
fiendtlige spanske hær og blev derfor 1654 dødsdømt
som høiforræder. Forsonet med Ludvig XIV 1659.
Levede sine sidste aar verkbrudden, men aandslivlig og
omgivet af det franske aandslivs fornemste mænd og
kvinder paa slottet Chantilly. De senere medlemmer
Ludvig af Condé
«den store Condé».
faribole ©f, fjas, narrestregei-,
sludder.
farin ~ ® Farin(zucker) m
-@ bastards, moist sugar - ®
cas-sonade f.
farinacé (f), farinaceous ©
mel(agtig)-, melet.
farine ® f, mel; (fig.) sm-deig,
kaliber.
fariner® bestrø med mel, mele.
farinet ® m, (slags) terning,
farineux (f) mel(holdig)-,
melet.
farinier (f) m, melhandler,
fariniére f, melkiste.
farisæer — 0 Pharisiler m —
@ pharisee — ® pharisien
farisæisk — (t) pharisåisch
-@ pharisaical — ® pharisaique,
pharisien.
farlig - ® gefåhrlich - (e)
dangerous, perilous, hazardous —
® dangereux, périlleux; (alvorlig)
grave; griévement (blessé).
farlouse (f) f (zool.), eng-,
piplerke.
farm (e) bondegaard;
(bort)for-pagte; drive, bruge; bortsætte
(fattige); drive jordbrug.
farmaceut — ® Pharmazeut
m — (e) pharmac(eiit)ist - (f)
pharmacien m.
farmaci — (t) Pharmazie f —
pharmacy, pharmaceutics — ®
pharmacie f.
farmakopø — (t) Pharmakopoe
f — (e) dispensatory, pharmacopæia
— (J) pharmacopée f; code(x) m
(médicamentaire).
farmer © forpagter; bonde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
