Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Confucius ... - Ordbøgerne: F - farvand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
farvand—Faschine
Confucius, se Kong-fu-tse.
Congaree [kåijg^ri’J, elv i Nordamerika, se
Santee-elven.
Gonger [kå’ijgo], Edwin Hurd (1843—), nordamer.
diplomat, var 1885 — 91 medlem af repræsentanternes
hus, 1891 — 93 og 1897—98 amer. minister i Brasilien,
forflyttedes derfra til Peking, hvor han hørte til de under
bokseroprøret beleirede, spillede en hovedrolle under de
følgende diplomatiske forhandlinger og sluttede 1902 en
gunstig handelstraktat med Kina. Blev 1905 gesandt i
Mexico, men trak sig s. a. tilbage.
Co’nger, se Havaal.
Co’ngius (lat.), hos de gamle romere et maal for
flydende varer = 3.283 1. (Vs amfora).
Congleton [kå’nltdn], by i det n.v. England, grevsk.
Ghester, i en vakker dal ved elven Dane, 10 707 indb.
(1901). Silke-, bomulds- og læderfabriker, udfører salt
og kul.
Congo, se Fransk Kongo, Kongo og Kongostaten.
Congreve [kå’ngrw], Richard (1818—99), eng.
filosof, var tilhænger af Auguste Comte’s positivisme og
fulgte ogsaa Comte i dennes senere mystisk-religiøse
retning. Han udgav 1858 «Gatechism of the positive
religion». Foruden historiske verker om det rom.
keiserdømme i vesten og om Elisabeth har han skrevet «Essays,
political, social and religions» (1874 og 92).
Congreve [kå’ngrw], William (1670—1729), eng.
dramatiker. Han blev født i Leeds, studerede i Dublin,
men opholdt sig efter
1688 i London, hvor han
studerede lovkyndighed.
I 1693 skrev han sin
første komedie, «The old
bachelor», hvis vid og
glimrende stil vandt ham
Drydens ros og Lord
Halifaxs gunst. Han
forfulgte sit held med
komedierne «The double
dealer», «Love for love»
og i 1700 sit ypperste
verk, «The way of the
world», som regnes for
den engelske litteraturs
bedste komedie, men som
ikke gjorde lykke hos
samtiden. C.s senere
produktion var ubetydelig.
Ved sit forfatterskab og
ved indbringende
stillinger, som hans beskyttere skaffede ham, blev han rig, men
i sine senere aar rammedes han af gigt og blindhed.
Han døde som følge af en legemsskade, han fik ved, at
hans vogn veltede, og blev begravet i Westminster abbey.
Congreve [kå’ngrw], Sir William (1772—1828),
eng. artillerigeneral og ingeniør, har indlagt sig
fortjeneste paa forskjellige tekniske omraader og organiserede
det eng. hærvæsen; C. er særlig bekjendt for sine
brand-raketter, som bl. a. anvendtes 1807 ved Kjøbenhavns
bombardement. En anden opfindelse af ham er c.-tryk,
til trykning af to farver paa én gang.
William Congreve.
407 Condé—Confrérie de la passion
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
Coni, provins og by i Italien (se C u n e o).
Coni^feræ, naaletrær (s. d.).
Coniin (CgH^^-N), kemisk forbindelse af kulstof,
vandstof og kvælstof, er et flydende, meget giftigt
plantealkaloid, der navnlig findes i skarntyden (conium
macu-latum). G. har særlig interesse derved, at det er det første
plantealkaloid, kemikerne har fremstillet kunstig (1886).
Conil, by i det sydlige Spanien, prov. Cadiz, 35 km.
s.ø. f. Cadiz, 5579 indb. (1900); har en god havn,
tunfisken og sardinfangst. I nærheden svovlgruber. 15 km.
s.s.ø. f. C. ligger Kap Trafalgar.
Coning, Jacob (ca. 1650 —ca. 1720), holl. maler.
Elev af Adriaen van de Velde. Landskaber med figurer
og dyr, historiske billeder. Blev af Kristian V kaldt
til Danmark og 1698 «kgl. hofskildrer». S. a. sendtes
han til Norge for at male prospekter. 10 af disse er
kjendt (de 9 i Kunstmuseet): 3 af Kristiania med
Akershus (1698 og 1699), Akershus (1698), Moss (1699),
Krage-foss ved Moss (1699), Sarpsfossen (1701), Sponviken (1701)
og 2 af Fredrikshald (1699). Billederne er naturtro og
dygtige, men noget rutinemæssige.
Coninxloo, Gillis van (1544—1607), flamsk maler.
Elev af Gillis Mostaert o. a. Grundlagde den
landskabs-stil, som med Jan Brueghel holdt sig langt ind i det
17 aarh.
Coniston [kå’nistdn] el. C. Water, indsjø i England,
grevskab Lancaster, er 4 9 km.^ stor, 10 km. lang og
56 m. dyb og bekjendt for sin maleriske beliggenhed.
Ved sjøen ligger byen C. og bjerget C. Old Man (802 m.).
Conium maculatum, skarntyde (s. d.).
Conjugium (lat.), egteskab
Conjunctiva, øiets bindehud, som forener øielaaget med
selve øiet; conjunctivitis, betændelse i c. (se 0 i e t).
Connaught [kå’nåt], Arthur, hertug af, se Arthur.
Connaught [kå’nåt], prov. i den nordvestlige del af
Irland, kun 17 773 km.’^; befolkningen er i rask aftagende,
i 1841 var der 1418 859, i 1891 719 511 og i 1901 646932
indb. Kysterne er meget indskaarne, det indre er fladt,
skogrigt, fuldt af myrer, og jorden ikke synderlig frugtbar.
Klimatet er tempereret og fugtigt, akerbruget er den
fornemste næringsvei, men drives paa en forældet maade,
fiskeri er der lidet af, og industri mangler. C. er den
mest keltiske, den fattigste og mindst oplyste del af øen.
C. omfatter grevskaberne Leitrim, Mayo, Sligo, Galway
og Roscommon.
Conneaut [kåniå’t], by i de Forenede stater, Ohio,
ved Eriesjøen, 100 km. n.ø. for Cleveland, 7133 indb.
(1900). God havn. De første indvandrere til det
nordlige Ohio landet her i 1796.
Connecticut [kdne’ktikdt], en af de Forenede stater
i Nordamerika, 14 534 km.^ med 908 420 indb. (1900).
C. ligger ved nordkysten af Long Island sund (bugt af
Atlanterhavet) og omgives af New York, Massachusetts
og Rhode Island. Overfladen er bakket, og der er en
mængde smaa sjøer dannet under istiden. Flere elve
flyder gjennem landet, deriblandt Connecticut, hvoraf
statens navn. Indbyggertallet er vokset forholdsvis
langsommere end i de indre og vestlige stater. Af det
samlede antal (se ovenfor) er lidt over 15 000 negere,
medens omtrent 240 000 er født i udlandet (ikke mange
i Norge, men over 16 000 i Sverige). Foruden korn
vessel, craft, ship — (f) båtiment
m; embarcation f.
farvand — (t) Fahrwasser n —
@ sea, (navigable) waters — (?)
parages m pl, passe f.
farve - ® Farbe f — @
co-lour, hue; (-stof) dye; (printer’s)
ink; (maling) paint; (i koi’tspil)
suit; flg. ogs. colouring - (^
cou-leur f; teint m; (typogr.) enere f.
farveblind - ® farbenblind —
(e) colour-blind; (sb) daltonian -
(f) aveugle pour les couleurs.
farveløs - (t) farb(en)los,
unge-fårbt - (e) colourless; (om glas)
achromatic — (F) sans couleur,
in-colore; påle, décoloré.
farve-skjær, -tone — ® Farbenton m
- (e) tinge, tint – ® teinte,
nuance f, ton m (de couleur). farve-
tryk — ® Farbendruck m — (e)
colour printing, lithochromy - (0
impression (f) en couleur(s),
chromo-lithographie f.
farve vb — ® fårben - (e)
colour; (tøi) dve; (f. eks. glas)
stain; fig ogs. tincture, tinge
-(F) teindre; colorer.
farvel - (t) Lebewohl n ~ v
farewell; goodbye - ® adieu ni.
farver — ® Fårber m — (e)
dyer - ® teinturier m.
farveri — ® Fiirberei f — ©
dye(ing) house, dyeing
establishment, works — (f) teinturerie f.
fasan — (t) Fasan m — c)
pheasant - ® faisan m.
fasce ® f, (ark.) stribe, frise;
(pna vaabenskjold) tverbjelke.
Fasehine ® f, faskine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
