Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Concordia ... - Ordbøgerne: F - faribole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
farniente -fartøi
407 Condé—Confrérie de la passion
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
408
af slegten Bourbon-C. var lidet fremragende. Under
revolutionen emigrerede slegtens repræsentant Ludvig
Josef (1736—1818) og kjæmpede dels i østerrigsk,
dels i russisk tjeneste mod Frankrige. 1814 vendte han
tilbage. Hans søn Ludvig Henrik Josef (1756
—1830) emigrerede ogsaa og levede efter 1815 paa
Chantilly, som han ved testamente skjænkede hertugen
af Aumale. Hans eneste søn var Ludvig Anton
Henrik, hertug af Enghien (1772 —1804), hvem Napoleon
lod skyde (se Enghien).
Condé [kodé], navn paa flere byer i Frankrige, blandt
hvilke de vigtigste er: 1. G.-s u r-l’E s c a u t, depart. Nord,
i nærheden af den belgiske grænse, ved elvene Escauts
og Haines sammenløb, 3611 indb. (1901); har
militærsygehus, cikori-, sæbe- og stivelsefabriker, er stamsæde
for familien C. 2 km. n. f. byen ligger Vieux G., med
kulgruber og jernindustri, 3603 indb. (1901). — 2.
G.-sur-Noireau, depart. Calvados, ved Noireaus og Drouances
forening, 6110 indb. (1901), har betydelige
bomulds-spinderier, garverier og farverier.
Co’nde (sp.), greve. Gon de’sa, grevinde.
Condillac [kddijåk], Etienne Bon not de Mably
de (1715—80), fr. filosof, abbed og medlem af akademiet.
Som psykolog bygger han paa John Locke’s
erfarings-psykologi, men gaar endnu videre i den saakaldte
sensualisme, d. e. forsøg paa at forklare alle sjælelivets
tildragelser som sansning eller efterbilleder af sansning
uden nogen aktiv forstand eller vilje til at gribe ledende
ind. Fremstillingen i hans «Traité des sensations^> (1754)
er klar og rig paa gode iagttagelser. Han tænker sig
en statue efterhaanden beriget med de menneskelige
sanser og viser, hvorledes vort sammensatte
bevidsthedsliv da maa opstaa, uden at der kræves antagelsen
af et jeg. Trods denne opfatning var G. ikke materialist,
men forblev troende katolik.
Condi’tio (lat.), betingelse; c. sine qua non,
betingelse, uden hvilken (noget) ikke (kan ske), ufravigelig
betingelse; se Kondition.
Condom [kodd], by i det s.v. Frankrige, depart. Gers,
ved Baises og Geles sammenløb, 4132 indb. (1901).
Uld-spinderier, brændevinstilvirkning, handel med korn og
vin. I G. findes en vakker, gotisk domkirke fra det
16 aarh.
Condomi’nium (lat.), sameie. Gon dom i nat,
besiddelse (land), som eies af flere i fællesskab.
Condor, sydamer, guldmynt = 10 pesos, i Ghile værd
omkr. 34 kr., i Golombia omkr. 36 kr.
Condorcet [kodårse’], Marie Jean Antoine
Nicolas Garitat, marki af (1743—94), fr. matematiker
og filosof, ven af d’Alembert, ivrig medarbeider ved
«Encyclopédie». Hilste revolutionen med glæde. Medlem
og i feb. 1792 formand for den lovgivende forsamling,
medlem af konventet, tilhørte nærmest girondisterne.
Blev som de anklaget for konventet og, da han flygtede,
dømt fredløs. En kvinde, madame Vernet, skjulte ham i
8 maaneder. Da han i april 1794 vovede sig ud, blev
han arresteret, men fandtes dagen efter død i arresten.
— Hos madame Vernet skrev han et merkeligt verk om
«Menneskeaandens fremskridt», hvori han, skjønt selv
off’er for revolutionen, forkynder en tillidsfuld tro til de
demokratiske fremskridtsidéers lykkebringende seier.
Condottiéri (ital., fler. af condottieré) kaldtes førerne
for de leietropper, som i 14—15 aarh. tjente i Italien.
Især de velhavende byer anvendte dem meget, da
borgerne paa den maade sparede sit eget skind, og c. tjente,
hvor de fik høiest sold. G. uddannede efterhaanden en
betydelig krigskunst; deres væsentligste styrke var
rytteriet. Mange ital. herskere var begyndt som c. (f. eks.
Sforza).
Condroz [kodro’], landskab i Belgien, paa Cæsars
tid beboet af condrnsierne, der har givet det navn.
Conegliano [kåneljanå], by i det n.ø. Italien, prov.
Treviso, 5328 indb. (1901). Har silkeindustri og udfører
fortrinlig vin. Marskalk Moncey fik af Napoleon I titel
af hertug af G.
Coney Island [koni ai’ldnd], en lang sandrevle eller
sandø, som skyder sig ud fra øen Long Island mod s.v.
ved indløbet til New York. Store sjøbad og
forlystelsesanlæg for New Yorks befolkning. Tilhører nu Greater
New York.
Confarreåtio (lat.), en særlig høitidelig form for
egteskabs indgaaelse hos romerne, særlig blandt
patricierne.
Confer (lat.), forkortet c fr., jevnfør, sammenlign.
Confe’ssio (lat.), bekjendelse, er i den græsk-katolske
og de evangeliske kirkeafdelinger navnet paa de
bekjen-delsesskrifter, som kirkesamfundene officielt anerkjender
som gyldige udtryk for sin kristendomsopfattelse (se
Symbol, Symbolske bøger). G. fidei,
trosbe-kjendelse (s. d.); G. or is, mundens bekjendelse (se
Bod og Skriftemaal); G. variata, den ændrede
bekjendelse (se Augsburgske konfession). ,
Confessionårius (lat.), skriftefader.
Confessores (lat.), bekjendere, var i oldkirken
hædersnavnet for de kristne, som under forfølgelserne
bekjendte sin tro og negtede at ofre til keiserens billede
eller til afguderne.
Confe’tti (ital.), konfekt, sukkerkugler, oversukrede
nøddekjerner, korinter o. 1., ogsaa smaa gipskugler, som
i Italien i karnevalstiden under korsokjørselen kastes
fra balkoner og vinduer ned paa kjørende og gaaende.
G. af kulørt papir i lighed med den, som benyttedes
ved «mardi gras»-løierne i Paris, indførtes for nogle aar
siden ved 17 mai-festlighederne i Kra.; paa grund af
misbrug blev c.-kastning snart igjen forbudt.
Confi’teor (lat.), jeg bekjender, er navnet paa den i
romerkirken foreskrevne offentlige syndsbekjendelse, som
fremsiges af presten ved begyndelsen af hver messe og
ved andre kirkelige handlinger, saasom ved uddelingen
af nadveren udenfor messen, før skriftemaalet og ved
tildelingen af den sidste olje.
Confråter (lat,), medbroder, protestantiske geistliges
indbyrdes titel.
Confrérie de la passion [kofræri’-d’la-påsjo’], La
(Passionsbroderskabet), er navnet paa en korporation af
parisiske haandverkere, som havde eneret til opførelsen
af religiøse skuespil (mysterier, s. d.). Det stammer fra
slutningen af 14 aarh. 1548 indrettede det et teater i’
Hotel de Bourgogne, men da opførelsen af mysterier
for-bødes samme aar, ophørte efterhaanden dets
skuespillervirksomhed, og det leiede sit privilegium ud til
forskjellige selskaber, indtil det ophævedes 1677.
farniente ® m, lediggang.
Farn(kraut) (t) m (n), bregne.
far-ofF @ fjern(tliggende).
faro(t) (f) m, brtisselerøl.
farouche (f) vild, sky, steil;
barsk utilgjængelig; raa, grusom,
faroucherie f. skyhed.
farrago (e) & ® m, miskmask;
(D ogs blandkorn.
Parre ® m, okse.
farrier © hovslager,
beslagsmed ; dyrlæge, farriery
beslaa-ing; dyrlægekunst.
farrow © kuld griser; faa
griser.
fars(e) - ® Fullsel n - ©
forcemeat, mince — (f) farce f.
Farse ® f, kvige,
fart - ® Fahrt; Kile f - ©
(skibs) head(\vay); (hastighed) rate
(of progress), speed; (rute) service;
trade; (fig.) animation, spirit;
energy; impetus, impulse, start;
(i en f.) by the run: in a trice;
(altid paa f.en) always on the
move - ® (skibs) sillage m,
marche, erre f; (hastighed) vitesse,
rapidité f, train m; (i en f.) å lå
(en) hate; (med fuld f.) å fond de
train, ventre terre; å toute vi-
tesse; (bestandig paa f.en)parvoie
et par chemin.
fart © fjert(e).
farther © fjernere; længere
(bortliggende), videre.
farthest © fjernest, længst,
farthing © penny; hvid.
farthingale © fiskebensskjørt,
fartøi - (D Fahrzeug n - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
