Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cornea ... - Ordbøgerne: F - feeble ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407 Condé—Confrérie de la passion
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
438
feeble—fehlgebUren
paa grund af vanskeligheden ved at hævde sin ret 1489
solgte til sin fødeby. — 5. Luigi G. (d. 1566, omtr.
105 aar gi.), skrev en bog, «Discorsi della vita sobria>,
hvori han anbefalede maadehold som middel til at
bevare sin helbred. — 6. Elena Lncrezia G.
Piseo-pia (1646—84) var en lærd nonne.
Co’rnea, øiets hornhinde, s. d. og Øiet.
Corned beef [kå’dnd Mf], hermetisk, kogt oksekjød,
som er svagt saltet og presset.
Corneille [kårnæj]. 1. Pierre G. (1606—84), fr.
dramatisk forfatter. Han opdroges i en jesniterskole,
studerede derpaa retsvidenskab, erhvervede
advokattitelen uden dog at virke som saadan. Sin første
komedie «Mélite» skrev han for at faa brug for en
sonet, han havde skrevet til en ung dame. Den fulgtes
af en række andre komedier, i hvilke tidens seder
behandledes. Det er imidlertid som tragedieforfatter, at
G. har vundet sin navnkundighed. Richelieu var blevet
opmerksom paa ham og benyttede ham til at udarbeide
de dramatiske udkast, som
han selv forfattede.
Samarbeidet med den store
statsmand tør have vakt
G.s opmerksomhed for
livets dybere spørsmaal og
konflikter og egget ham til
at stille sig større opgaver.
Den spanske litteratur var
dengang den ledende i
Europa. Under indflydelse
af denne skrev G. i 1636
sin første store tragedie
«Le Gid» med den spanske
nationalhelt som
hovedfigur. Den indviede i en
vis forstand det franske
klassiske drama, som snart
skulde beherske Europas
skuepladse, og hilsedes med
begeistring; men den vakte Richelieus og det
franske akademis mishag ved sit brud med de herskende
litterære regler. G., som var en mandig og stolt
karakter, fortsatte imidlertid sit dramatiske
forfatterskab. I de følgende aar skrev han «Horace», «Ginna»,
«Polyeucte», «La mort de Pompée», «Androméde»,
hvortil han tog emnerne fra oldtidens historie og
mytologi, «Le menteur», «Don Sancho d’Arragon» og
flere. G.s dramaer udmerker sig ved fantasiens og
følelsens kraft, de dramatiske konflikters voldsomhed
og sprogets patos. Han minder i saa henseende med al
forskjel forøvrigt om Victor Hugo. G. tiltvang sig
efter-haanden anerkjendelse som tidens største tragiker, blev
i 1646 medlem af det franske akademi og fik en pension
af kongen. Han fortsatte at skrive til en høi alder, men
hans senere skuespil mangler de tidligeres kraft og skjønhed.
Døde i Paris 78 aar gammel. — 2. Thomas G. (1625—
1709), broder af foreg, og ligesom denne dramatisk
forfatter. Af hans tragedier oplevede «Timocrate» en mængde
opførelser, medens «Ariane» ansees for den bedste.
CornéHa, romerinde, datter af Scipio Africanus den
ældre, gift med Sempronius Gracchus, moder til Gaius
Pierre Corneille
Gracchus og Tiberius Gracchus (s. d.) og 10 andre børn,
som hun efter sin mands død opdrog udmerket; berømt
ogsaa for sin fine dannelse.
Cornélisz, Gornelis, van Haarlem (1562—1638),
holl. maler. Elev af Peeter Peetersz i Amsterdam og
senere af Gillis Goignet i Antwerpen. Arbeidede
væsentlig i Haarlem. Historiske, religiøse og allegoriske billeder.
Skjønt kold og maniereret var han ved sin idealiserende
og akademiske retning blandt dem, der paavirkede den
sidste fase i det holl. maleri. Han var selv paavirket af
flamsk kunst og var med at grunde et malerakademi i
Haarlem.
Cornelius (lat., flert. Gornelii), slegtsnavn for flere
gammelromerske familier; se Ginna, Dolabella,
Gal-lus. Len tul us, Scipio, Sulla og Tacitus.
Cornelius, den hellige, biskop i Rom 251—53.
Sidstnævnte aar led han martyrdøden med 21 andre
romerske kristne. Hans valg til biskop gav anledning
til det Novatianske skisma (se No va ti an).
Cornelius, Peter von (1783—1867), t. maler.
Monumentalmalerier i fresko med efterligning af Michelangelos
og Rafaels figurer; spekulativt «tankemaleri> med ukorrekt
tegning og uden farveglæde. Lod oftest freskerne udføre
af andre efter sine kartoner. Sluttede sig til
«nazare-nerne» (Overbeck, Veit, Schadow) i Rom, hvor han malte
fresker i den tyske konsul Bartholdys villa (Josefs
historie; nu overflyttet til Berlins nationalgalleri). Fra
1819 direktør for akademiet i Diisseldorf og fra 1825
for akademiet i Miinchen, hvor to af hans hovedverker:
fresker med græske gude- og heltesagn i Glyptoteket
(1820—26) og den kristne trosbekjendelse og dommedag
i Ludvigskirkens kor og tverskib (1830—40). Fra 1841
i Berlin, hvor kartonerne udførtes til den kgl. families
gravkapel, der dog aldrig blev bygget. Faa oljemalerier:
i Berlins nationalgalleri «Kristus i de dødes rige».
Cornelius, Peter (1824—74), t. komponist, lærer
ved Munchens musikskole, tilhænger af Wagner og Liszt
og dennes litterære medarbeider, skrev afhandlinger for
den nytyske retning og komponerede operaer i wagnersk
stil, «Gid», «Gunlod» m. fl., desuden poetiske og varme
sange, «Brautlieder», «Weinachtslieder». Mest bekjendt
er han ved operaen «Barberen fra Bagdad». Han var
ogsaa en meget talentfuld digter og skrev selv sine
operatekster.
Cornelius Ne’pos, rom. historiker i 1 aarh. f. Kr.,
f. i Norditalien, ven af Gatullus, Gicero og Atticus.
Bevaret af ham er 23 levnetsbeskrivelser af ikke-romerske
feltherrer, fremdeles en kortere af den ældre Gato og
en udførligere af Atticus; i oldtiden fandtes betydelig
flere verker af ham. Han viser i disse biografier ringe
historisk sans (mange unøiagtigheder), forstaar heller ikke
rigtig at skildre sine personer; men hans stil er jevn og
naturlig (ofte benyttet som læsebog i latin).
Cornell [kå’anel], Ezra (1807—74), nordamer,
filantrop, begyndte som mekaniker, tjente sig senere en uhyre
formue ved at bygge telegrafledninger og oprette
telegrafselskaber. 1868 stiftede han G. university. [Litt.:
A. B. Gornell, «Life of E. G.», 1884.]
Cornell university [kå’dnel junivd’siti] i Ithaca,
staten New York, er grundlagt 1868 af E. Gornell. Det
giver undervisning baade i de almindelige fag og i tek-
feeble © svag. feebleness
svaghed.
feed (e) føde, nære, fore; made ;
lade afbeite; spise, æde; leve (af);
for; heite, feeder en som forer,
spiser: bikanal, -elv; sidebane.
feel (e) føle, kjende; føle sig;
kjendes, føles; følelse. feeler
følehorn.
feeling (e) følsom, sympaUsk;
varm, levende: følelse.
féer ® forhekse, fortrylle,
féerie (f) f, feeri,
eventyrverden ; eventyrkomedie,
udstyrsstykke.
féerique (f) eventyrmæssig,
fe-, huldreagtig.
fee-simple (e) frigods.
fee-tail stamgods.
Fegefeuer (t) n, skjærsild.
Fegelappen m, skureklud
fegen (t) feie børste, rense.
Fegsel (t) n, søppel,
fegte - ® fechten - © fight;
fence - (?) (s’)escrimer.
fegte-kunst - ® Fechtkunst f - @
(art of) fencing — (g escrime f
fegtemester — (t) Fechtmeister
m — © fencing master — (?) maitre
(m) d’escrime.
fegtning - (t) Fechten, Gefecht
n — © fight(ing); fence, fencing;
(træfning) ogs. action, engagement
— (?) escrime f.
fehlen ® (for)feile; tage (slaa)
feil; klikke; mangle, weit gefehlt
dass langtfra at.
fehlgebaren ® abortere. Fehl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
