Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cornea ... - Ordbøgerne: F - feeble ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439 Corner
Fehme—feig ^^^^^ ^^^^^^
niske og praktiske fag, saaledes undervises der ogsaa i
journalistik. Staten New York har skjænket C. u. store
landstrækninger, mod at det til gjengjæld giver fri
undervisning til én studerende fra hvert af statens 128
distrikter. 1902 talte C. u. 367 lærere og 2845 studerende.
Corner [kå’dnd], amer. børsudtryk, eg. hjørne,
betegner paa effekt- el. vaiebørsen en spekulationsform,
hvis øiemed er at gjøre spekulanten til herre over alt,
hvad der udbydes paa markedet af en bestemt vare.
Naar den planlagte monopolisering begynder at nærme
sig sit maal, vil priserne drives voldsomt i veiret; de,
som har forbundet sig til leverance af vedkommende
vare til en bestemt termin (se Børs), tvinges da «ind
i et hjørne» (in a c.), d. v. s. de bliver afhængige af den
eller dem, som behersker markedet. Disse spekulationer
medfører en uhyre risiko, mislykkes oftest og kan da
virke overordentlig ødelæggende ved det pludselige
prisfald, som i saa tilfælde let vil indtræde. Det
monopol-herredømme, en c. tilstræber, maa ikke forveksles med
de mere langsigtige, men langt sikrere forsøg paa at
underlægge sig markedet ved hjælp af en trust eller et
kartel. En c. forudsætter et sterkt pulserende børsliv.
Cornet, Julius (1793—1860), t. sanger, forfatter,
skuespiller, teaterdirektør i Hamburg, leder af
hof-operaerne i Wien og Berlin, gjorde glimrende lykke
ved sin prægtige stemme og fortrinlige sangkunst. Et
skrift om Tysklands opera og nutidens teater samt
heldige oversættelser.
Cornéto TarquTnia, i prov. Roma, bispesæde med
prægtig romansk basilika. Omegnen rig paa grave fra
de gamle etruskiske byer Tarquinii, Corioli, Vulci og
Graviscæ, hvorfra vigtige arkæologiske fund delvis i
byens museum.
Cornevilles [-vils] klokker, operette af Planquette.
Corniche [Mrni’s], La, en for sine vakre udsigter
verdensberømt vei, som fører langs Rivieraen (s. d.)
mellem Sjøalperne og havet, fra Nizza til Genua. Den
er anlagt af romerne og forbedret af Napoleon I.
Parallelt med den gaar gjennem en mængde tunneler
Corniche-jernbanen.
Corni^l, André Victor (1837—), fr. anatom, siden
1882 professor ved Paris’ universitet. Hans hovedverk
er den anseede «Manuel d’histologie pathologique» (3
opl. 1900 ff.).
Cornill, Karl Heinrich (1854—), t. evang. teolog,
blev 1886 ekstraordinær professor i Marburg, 1888
ordinær professor i Konigsberg og 1898 i Breslau. Blandt
hans skrifter maa nævnes: «Das Buch des Propheten
Ezekiel» (1886), «Einleitung in das alte Testament»
(1891, 5 udg. 1905), «Der israelitische Prophetismus»
(1894, 5 udg. 1906) og «Geschichte des Volkes Israel» (1898).
Corning [k&dniTi], by i Nordamerika, staten New
York, ved Ghemungelven, 120 km. s.s.ø. f. Rochester.
11061 indb. (1900). Kulgruber, maskinverksteder og
oljefabriker.
Co’rno (ital.), horninstrument. G. di caccia,
valdhorn, c. di basetto, basethorn, c. in gl ese, eng. horn.
Cornouaille [kårnwaj’], landskab i Frankrige, ligger
i det sydvestlige Bretagne, er delt mellem
departementerne Finistére, Morbihan og G6tes-du-Nord. Den største
by er Quimper.
Cornwall
440
;r C, maa søges under K.
Cornu [kårny’J, Marie Alfred (1841—1902), fr.
fysiker, fra 1867 prof. i fysik ved École pol34echnique,
har udført flere fysiske maalinger, som udmerker sig
ved stor nøiagtighed; jordklodens gjennemsnitlige tæthed
fandt han efter Cavendishs metode = 5.56, lysets
hastighed ved Fizeaus metode = 298 500 km.
Co’rnus (kornelfamilien), høie buske eller urter med
hele blade og smaa, oftest hvide blomster i
skjerm-formede samlinger. Frugten er en stenfrugt med
ben-haarde vægge om de to rum. Flere arter dyrkes som
prydbuske, nogle for løvet, andre paa grund af vakre
blomster og frugter, atter andre for grenenes skyld, der
særlig om vinteren er sterkt røde eller brune. C. alba,
nordamerikansk art, har smukke, purpurbrune grene,
store, elliptiske, paa undersiden lysere blade og
kugleformede, blaahvide frugter; af denne art fmdes
varieteter med hvidrandede blade, med gule blade og med
gulrandede blade. Andre arter med vakre grene er c.
alternifolia, amomiim (Nordamerika), sangiiinea, «blodrød
kornel» (Europa), og latarica (Sibirien), de to sidste med
skinnende røde grene. C. fLorida (Nordamerika) er en
pragtfuld busk med rødbrune grene og egformede, under
grønhvide blade samt hovedformede, smaa
blomster-skjerme, som paa grund af det 4-bladede, hvide svøb
ser ud som enkelte, store blomster. C. mas,
«kirsebær-kornel» (Sydeuropa), paa grund af de ofte store gule
blomstermasser, som fremkommer længe før bladene, en
dekorativ vaarvekst. De store, ovale, røde frugter kan
benyttes til syltning, til saft og endog til vin, ligesom
de ogsaa spises raa. Kjerner af disse frugter er fundet
i italienske og østerrigske pælebygninger. De gamle
grækere lavede lanser af veden af denne busk, hvilken
endnu anvendes til dreierarbeide. — Hos os dyrkes især
c. alba og tatarica. Vildtvoksende i Norge er af de
nævnte arter kun c. sanguinea, som findes hist og her
i de sydligste og laveste egne; derimod er den lille urt
skrubbær, c. suecica, meget almindelig blandt lyngen
gjennem hele landet. Den har i lighed med den
ovenfor beskrevne c. fiorida et 4-bladet, hvidt svøb under
den lille uanselige mørkebrune blomstersamling og røde,
tyttebærlignende frugter. — G.-arterne er rige paa
garve-stoffe og indeholder ogsaa gult farvestof.
Cornutus (lat.), hornet, kaldtes i ældre tider den
nybagte student ved de tyske universiteter. Se nærmere
DepositsogPennalisme.
Cornwall [kå’dnwål], det sydvestligste grevskab i
England, danner en halvø, der i øst grænser til
Devon-shire, 3513 km.^ 322 334 indb. (1901). Landet er
bjerg-fuldt; længst mod sydvest deler det sig i to halvøer,
som ender i Lands End og Lizard Head. Til G. horer
ogsaa Scillyøerne. Sydkysten er rig paa havne, som
Falmouth og Plymouth, nordkysten har derimod ingen
havne, som er helt tilgjængelige ved ebbe. Af elve
udmunder Tamar og Fal i Kanalen, medens Gamel falder
ud i Atlanterhavet. G.s klima er udpræget kystklima
med saa milde vintre, at frost og is er ukjendt langs
sydkysten. Halvøen er kun lidet frugtbar, og store
strækninger er heder eller dækket af lavt krat, skoge
er sjeldne, men græsset holder sig grønt hele aaret rundt,
saa kvægavlen er betydelig; langs kysten drives en del
makrelfiske; G.s vigtigste indtægtskilde har lige til den
geburt f, abort; misfoster.
Fehl-iahr n, misvekstaar.
Fehl-schlag m. feilslag, uheld,
fehl-schlagen slaa feil, mislykkes,
fehlschliessen slutte feil.
Fehl-spruch m, feilagtig dom.
Fehme (t) f. stak; ekenød;
blodret; hemmelig domstol
feide - ® Fehde f - ©
quar-rel, feud, war - ® querelle f,
démélé m: guerre f; (litterær)
po-lémique f. f.brev - ® Fehdebrief
m - (e) (letter of) challenge — (f)
défl m.
feide vb - ® fehden - (e) be at
feud — (D avoir un démélé (avec),
guerroyer (contre); polémiser.
feie - ® fegen, kehren - (e)
sweep – (0 balayer; (skorsten)
ramoner.
feiekost - (t) Kehrbesen m
-© besom, broom — ® balai m.
feieskarn - ® Kehricht m
-© sweepings — (f) balayures,
or-dures f pl.
feien ® gjøre usaarlig.
feier - © Feger, Kehrer m
-© (chimney-)sweep chummy — (f)
balaveur m.
Feier (t) f, fritid, hvile; feiring.
fest, høitidelighed. F.abend
fyrabend.
fei er i g ® arbeidsløs, fyrig,
feierlich ® høitidelig, festlig.
Feierlichkeit f, høitidelighed,
festlighed.
feiern ® hvile, gaa ledig;
høitidelig-, helligholde, feire.
feig — ® feig; dem Tode nahe
— (e) cowardly, craven; on the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
