Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corpus juris civilis ... - Ordbøgerne: F - feire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437 Co’rnea—Cornell university
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
-Correggio
nder K.
446
feire-felicitation
alle de subjektive og objektive momenter, som efter loven
kræves til en vis forbrydelse, f. eks. tyveri. Desuden
brugtes ordet ogsaa om de redskaber, forbryderen har
anvendt, eller om det ydre resultat af den forbryderske
handling.
Co’rpus juris civTlis er en samling love, som keiser
Justinian i aarene 528—34 e. Kr. udgav for det østrom.
rige. Den bestod af 3 dele: codex, digesterne og
institutionerne. — Codex var en samling af de i
tidens løb udgivne og endda gjældende keiserlige
forordninger (constitiitiones, leges). Keiseren lod først en
lovkommission paa 10 medlemmer, deriblandt Tribonian,
udarbeide en samling, som udkom 7 og blev sat i kraft
fra 16 april 529. — Digesterne el. pandekterne
er et sammenarbeidet uddrag væsentlig af de rom.
autoriserede juristers skrifter (se herom under Romersk ret).
Dette arbeide blev udført 530—33 af Tribonian i forening
med 16 medarbeidere, som han selv havde frihed til at
vælge. Digesterne blev
publiceret 16 og sat ikraft fra
30 dec. 533. De indeholder
ca. 9000 brudstykker
(fragmenter). Det benyttede
materiale var ?000 bøger
(libri) med tilsammen 3
mill. linjer af 39 forskjellige
forfattere; omfanget er
reduceret til omkr.
af digesterne er hentet fra
Ulpian, Ve fra Paulus.
Brudstykkerne er grupperet i
50 bøger og disse
(undtagen 30—32) igjen i titler.
Hvert brudstykke begynder
med en inscriptio, som
angiver forfatter og verk,
hvorfra det er hentet. I
udgaverne er fragmenterne
atter delt i principium og
paragrafer; denne inddeling
er af senere opr.
Efter-at digest-kommissionen var
færdig med sit arbeide, gav keiseren Tribonian ordre til
sammen med retslærerne Theophilus og Dorotheus at
udarbeide en lærebog i den saaledes kodificerede ret. Denne
lærebog, Insiitutiones er skrevet efter forbillede af Gajus’
institutioner. Den blev publiceret allerede 21 nov.
533. Ogsaa den blev givet lovskraft (fra 30 dec. 533).
Verket er delt i 4 bøger og disse igjen i titler. Efter
publikationen af den første codex (C. vetus) var der
udkommet flere nye forordninger. Keiseren gav nu 534
Tribonian det opdrag sammen med 4 medhjælpere at
udarbeide en ny udgave af codex; heri skulde de nye
forordninger optages og de ældre revideres, saa der blev
sammenhæng i det hele lovverk. Den reviderede codex
(C. Justinianus repetitæ prælectionis) udkom 17, med
lovskraft fra 25 dec. 534. Den er (ligesom den ældre) delt
i 12 bøger og disse i titler. — De keiserlige forordninger,
som udkom efter 534 benævnes noveller (novellæ
leges); de blev ikke udgivet i nogen officiel samling. —
Efter Italiens erobring blev den justinianianske lovsam-
Gorreggio: Madonna med den hellige Hieronymus.
(Brudstykke. Parma.)
ling 554 indført ogsaa i det vestrom. rige. Det er
dige-sterne, som har den største betydning for eftertidens
retskultur, ikke paa grund af kompilatorernes arbeide, men
ved det, som trods omkalfatringen deri er bevaret af
den klassiske rom. jurisprudens.
Co’rpus luteum, det gule legeme, en vævsmasse af
gul farve, som dannes i pattedyrenes egstok efter eggets
udtrædelse af den Graafske follikel, se Egstok.
Co’rpus vitreum, glaslegemet i øiet, se Øiet.
Corréa d’Olivéira, Antonio (1879—), portug. digter,
forfatter af udmerkede lyriske og lyrisk-dramatiske digte.
Correggio [kåræ’ddzå], eg. A n t o n i o A 11 e g r i da
G. (ca. 1494—1534), ital. maler af skolen i Parma. Elev
af A. Bartolotti i sin fødeby G., sandsynligvis ogsaa af
Franc. Bianchi Ferrari i Modena; navnlig uddannet ved
studium af Andrea Mantegna og skolen i Ferrara (især
L. Gosta). Arbeidede i G. og Parma. — I G. naar den
ital. malerkunst sin høieste udvikling i rent malerisk
henseende. G. havde
fuldstændigt herredømme over
midlerne til at give et
illusorisk indtryk af
virkelighed. Disse hans
udtryksmidler bestod i rum- og
lysvirkning. Glair-obscuren
er i det 15 aarh
leiligheds-vis anvendt til den mest
mulig fuldkomne
modellering af enkeltfigurer: G. er
den første, der bruger den
som middel til at gjøre
kompositionen til et sluttet
malerisk hele. Istedetfor
den tidligere
linjekomposition træder hos ham
harmonisk fordeling af lys og
skygge, og den klassiske
formskjønhed afløses hos
ham af ynde. Han var den
første, der vidste, at det
menneskelige legeme først
i halvlys og reflekser viser
sig i sin høieste skjønhed. Til opnaaelse af
rumillusion bruger han ogsaa sterk forkortning. Alt er
ordnet konsekvent perspektivisk fra beskuerens
standpunkt. Hans figurer er ofte sterkt bevægede. Denne
bevægelse er dog ikke ydre, men gjennemtrængt af indre
liv. Thi de nævnte maleriske midler tjener ham som i
al høiest udviklet kunst til udtryk for et eiendommeligt
sjæleliv, hvori det centrale var skjønhedssans og en fin
følsomhed for potenseret livsglæde og sanselig henrykkelse,
der kan stige til salighed. Han kjender nervelivets fineste
rørelser; han giver udtryk for livsfølelsen fra stille fryd
til overstrømmende jubel — især hos kvinden, som
Rubens udtrykker den hos manden. Inden denne grænse
er han uden ligemand. — Der er i den senere tid (takket
være Morellis studier) paavist en række ungdomsarbeider
af G. (de første fra 1512—14), der for en stor del
findes i privatsamlinger, og som væsentlig har madonna
med barnet til motiv. De fleste af hans berømte billeder
i Dresdener-galleriet er slet bevaret. Det bekjendte
lelse, foregivende, paaskud, list;
lorslilt angreb, finte.
feire - ® feiern — © celebrate,
solemnize, keep — (f) célébrer, leter.
feist ® fed. Feist(heit) n (i),
fedme.
félatier (f) m, glaspuster,
fei bereder — ® Weissgerber
m — @ currier, leather-dresser —
(f) mégissier m.
Felch(en) (t) m (n), sik.
feid - ® Pelzdecke f-(e) large
skin With the fur on; pelt;
bed-cover made of skins — (?) fuurrure
f, couverture (f) fourrée.
Feid (t) n, mark; felt.
Feld-bau m, akerdyrkning. Feldbinde
f, skjerf. Feldfrucht f,
mark-frugt; sæd, afgrøde. FeldjSger
m, jæger, ordonnans. Feldmark
f, bymark. Feldmaus f,
markmus. Feldmesser m,
land-maaler. Feldscher(er) m,
feltskjær, barber. Feldstecher m,
feltkikkert. Feldstein m,
kampesten. Feldwebel m,
stabsser-geant.
fele se fiolin.
fele ® f, glaspusterrør.
feler ® slaa spræk i. felé
revnet; svag; skjor, tullet. le
timbre f. en skrue løs.
felge - (t) Radfelge, Felge f
-© felly - Cfj jante f.
félibre (f) m, digter,
felicitate (e), féliciter (f)
lykønske.
felicitation (e), félicitation
(D f. lykønskning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
