Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corpus juris civilis ... - Ordbøgerne: F - feire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
felicité-felt
435 Coste—Cote d’Or 456
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
billede der af «Den bodfærdige Magdalena> er en gammel
kopi. Kun i Parma faar man det rette indtryk af G.s
kunst. Her smykkede han i 1518 i nonneklosteret San
Paolo abedissens privatværelser med fresker bl. a.
forestillende «Dianas jagt». Taget er dekoreret som en
løvhytte, gjennem hvis ovale aabninger man ser amoriner
i Dianas jagtfølge. Fra 1520—24 malte han i kuplen i
kirken San Giovanni Evangelista «Kristi himmelfart» og
sammesteds «Marias kronings, der nu er overflyttet til
biblioteket i Parma. Fra 1526—30 dekorerede han
kuplen i domkirken i Parma med «Marias himmelfart»
(sterkt medtaget). Af hans staffelibilleder findes fire
hovedverker i museet i Parma, deriblandt det deilige
«Madonna med den hellige Hieronimus» (1527—28; se
afbildningen). Religiøse og mytologiske billeder af ham
findes spredt i. museerne i Madrid (Kristus viser sig for
Magdalena, ca. 1523), Dresden, London, Louvre (Antiope,
1523—25), Rom (Danaé, 1530 — 32), Wien (lo, Ganymed,
begge ca. 1530) og Berlin. [Litt: H. Thode, «G.», 1898.]
Correggio [kåræ’ddzå], by i Italien, prov. Reggio,
n.v. f. Modena, 3500 indb. (1901). I G. fødtes 1494
maleren Antonio Allegri da Gorreggio.
Corre^nti, Gesare (1815—88), ital. statsmand. Som
ivrig fædrelandsven rettede han 1845 et sterkt angreb
paa Østerriges herredømme i Norditalien i skriftet
«L’Austria e la Lombardia», og han var en af
hovedmændene i oprøret 1848. Da dette strandede, tyede G.
til Sardinien, hvor han 1849 blev medlem af
deputeretkammeret og uafbrudt gjenvalgtes til 1886. 1860
udnævntes G. til statsraad, og han var 1867
undervisningsminister i Ricasolis kabinet, samt fra dec. 1869 til mai
1872 i Lanzas. 1886 blev han senator.
Corréze [kåræz], depart. i det s.v. Frankrige, 5888
km.2 med 318 422 indb. (1901). Landet er i øst opfyldt
af Auvergnebj ergen es forgreninger, men er i vest et
frugtbart lavland; der dyrkes især rug og poteter; faareavlen
er stor, og G. er bekjendt for sine udmerkede heste.
Ubetydelig industri.
Corrib [kå’rib] (Lough G.), indsjø i Irland, prov.
Gonnaught, 40 km. lang og indtil 10 km. bred; har
gjennem en bred elv udløb i Galwaybugten.
Corrie^ntes, Sydamerika. 1. Prov. i det nordlige
Argentina mellem republiken Paraguay i nord og prov.
Entre Rios i syd, paa tre sider begrænset af elve, i
nord og vest af Parana, i øst af Uruguay, derfor kaldt
Argentinas Mesopotamien, 84 402 km.^ med (1905)304 583
indb. (3.6 pr. km.^). Bestaar af lave, flade sletter med
mange sjøer og myrer, med skog, krat og stepper. Har
en overordentlig frugtbar jord^ som begunstiger et
indbringende akerbrug (tobak, ris, mais, sukker) og
betydelig kvægavl. G. blev temmelig tidlig koloniseret, fra
1825 ogsaa af basker, fra 1850 af spaniere og italienere.
Deles i 25 departementer. — 2. Hovedstad i prov. G., i
det nordvestlige hjørne, ved Parana, 77 m. o. h., med
ca. 20 000 indb. Anlagt 1588. Endepunkt for jernbanen
tvers gjennem prov. fra Monte Gaseros ved Uruguay. —
3. Elv i prov. G.s s. del, rinder i s.v. retning til Parana.
Corriger la fortune [kårize-la-fårty’n] (fr.), «hjælpe
paa lykken», spille falsk.
Corrodi, August (1826—85), schweiz. forfatter, skrev
baade paa tysk og i sit fædrelands dialekt digte, som
-Co’rsica
448
r C, maa søges under K.
udmerkede sig ved fin natursans, humor og
formfuldendthed. Han har desuden udgivet noveller og lystspil.
Co’rsica (fr. La Gorse) el. Korsika, ø i
xMiddel-havet, tilhører Frankrige og danner et eget departement,
ligger mellem 41 ° 21’ i" (Kap Pertusato) og 43 ° 42 "
(Kap Gorse) n. br. samt 8 ° 32 ’ (Kap Rosso) og 9 ° 31 ’
(Torre d’Alistro) 1. ø. f. Grw. Fra Sardinien skilles den
ved det 15 km. brede San Bonifaciostræde. Længden
er 183 km., bredden 84 km., kystlinjen ca. 700 km. og
arealet 8722 km.^ med 295 589 indb. (1901), 34 pr. km.^
En bjergkjede gjennemskjærer øen omtrent i dens
længderetning og fylder med sine forgreninger den større
vestlige del, hvis kyst er indskaaret og furet og har flere
havne; de vigtigste er Golfe de St. Florent paa
nordkysten, Golfe de Porto, de Sagone, d’Ajaccio og de
Valinco. Østkysten er saagodtsom uden indskjæringer
og havne. De høieste toppe er Monte Ginto (2710 m.),
Monte Rotondo (2625 m.), Monte d’Oro (2391 m.). Af
elve kan merkes Golo (82 km.) og Tavignano (75 km.)
paa østsiden og Gravone (45 km.) og Liamone (40 km.)
paa vestsiden, ingen af dem seilbare. Øens største sjø
er Rotondo, 7 ha. stor. Klimaet er i det hele taget
behageligt, idet heden mildnes af havvindene. Aarets
middeltemperatur er 17—18° G., og regnmængden
rigelig. Baade plante- og dyreverdenen har
Middelhavslandenes almindelige præg. Jordbunden er frugtbar,
men slet dyrket. Foruden hvede og rug avles sydfrugter,
vin, indigo, bomuld og silke. Kvægavlen er betydelig.
Af mineraler findes jern og bly. Tunfiske-, sardel- og
østersfangst er en vigtig indtægtskilde for kystbeboerne.
Øens indbyggere, som i oldtiden var en blanding af ligurer
og iberer, er senere sterkt blandet og betragtes nu som
italienere. Folkeoplysningen staar ikke høit, men er i
den senere tid gaaet frem. Blodhevnen (vendetta) er
endnu ikke fuldt udrjddet. Kommunikationsvæsenet er
daarligt, der findes kun 296 km. jernbane. G. deles i
5 arrondissementer. Hovedstad Ajaccio.
Historie. G. var opr. beboet af iberer; tidlig anlagdes
paa kysten etruskiske og fønikiske handelskolonicr. Under
Karthago i 5 aarh., under Rom 238 f. Kr. I folkevandringens
tid herjedes øen af vandalerne i 5 aarh. Øen kom 754 under
Frankerriget, erobredes 850 af saracenerne og omkr. 1000
af Pisa. Ved denne tid grundedes paa G. en slags
repræsentativ forfatning i den nordlige del af øen under 15
arvelige caporali. Omkr. 1300 fik genueserne magten
over øen. Stadig gjentagne opstande i de følgende aarh.
hemmede økonomisk udvikling og forvildede sederne.
1735 udraabtes en af førerne i kampen mod Genua,
Theodor Neuhoff (s. d.), til konge under navnet Theodor I.
Genua søgte Frankriges hjælp, og en fransk hær tvang
1738 kongen til at fl3’gte. Men da franskmændene drog
bort fra øen, udbrød opstanden paany under ledelse af
Pasquale Paoli. 1768 sluttedes saa mellem Genua og
Frankrige den overenskomst, at Frankrige skulde
undertvinge og regjere over øen, til det fik alle krigsomkostninger
erstattet. Paoli fortsatte i haab om engelsk hjælp
kampen til 1769, men flygtede saa til England, medens
«folkets krig» (guerilla’en) fortsattes. Under den franske
revolution syntes der i begyndelsen at være haab om,
at G. som et fransk departement med delvis selvstyre
skulde falde tilro. Paoli vendte tilbage, men det jako-
felicité (f) f, felicity ©
lyksalighed; lykke, velsignelse,
féliciteur ® m, gratulant,
felicitous @ lykkelig; heldig,
félin (f), feline © katte(agtig);
Sm pi. katteslegten. félinité
f, katteagtighed. félir (f) fræse.
Fell (t) n, skind,
fell ©grusom, frygtelig; skind,
pels: fælde, afdrive (skog).
Felleisen ® ransel, vadsæk,
fellow © fælle, tilhænger;
(jevn)lige; mage; kollega; fyr;
(ved universitetet) kollegiat;
medlem af lærd selskab. I
sammensætninger med-. f.-SOldier
vaa-benbroder.
fellOwship © fælles-,
kamerat-skab ; forbindelse, omgang;
stipendium ; selskabsregning.
felo-de-se © (jur.) selvmorder,
felon © grusom, umenneskelig;
misdæder, forbryder. •
félon (D forrædersk; grum; m,
forræder.
félonie (|) f, forræderi,
felonious © forbrydersk;
forsætligt (drab).
felony © grov forbrydelse,
felouque ® f, middelhavsskib.
Fels(en) ® m, klippe, fjeld
felsicht, felsig klippe(fuld)-.
Felssturz m, (fjeld)skred.
felt - ® Feld n - © field;
(omraade) ogs. department,
pro-vince, sphere; (i bretspil) square;
(i vaaben) ogs. compartment — ®
campagne f; (omraade) domaine,
ressort, département m; (i bretspil)
case f; (i vaaben) champ, quartier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
