Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - County court ... - Ordbøgerne: F - ferrant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463 Courbette
fersken—fesse q^.^ ^^^
skildrer, en kraftig og jordbunden natur, hvis maleriske
og koloristiske skjønhedssans gjorde hans kunst mere
idealiserende end realistisk. Han er en af det 19 aarh.s
største malere saavel i sine landskabs- og marinebilleder
som i fremstillingen af det nøgne. Hans kolorit er snart
holdt i brunlige og grønne toner, f. eks. i de smukke
skog-interiører med hjorte, som selv hans modstandere ikke
kunde undlade at beundre; snart er den i lyse toner,
der indvarsler
frilufts-maleriet. 1 sin ungdom
kopierede han de spanske
mestre i Louvre. 1 hans
egne billeder finder man
saavel disses
forskjønnende dybe skygger som
flatterende mildt lys. Til
G.s hovedbilleder hører
«Atelieret», «Allégorie
ré-elle», hvor typiske figurer
fra hans forskjellige
billeder er samlet. 1 1870—71
sluttede han sig til
kom-munarderne, men
frelste Paris’ kunstsamlinger
fra at ødelægges. Han
anklagedes senere, med
urette, som ophavsmand
til Vendome-søilens
omstyrtning, ilagdes
omkostningerne, hans verker solgtes, og selv gik han i
landflygtighed til Schweiz, hvor han døde fattig og
forgræmmet. [Litt.: G. Riat, «G. Gourbet» (1906).]
Courbette [kiubæt], et af den høiere rideskoles
forholdsvis lette sprang. Porbenene hæves samtidig, hvorefter
bagbenene kastes frem, inden forbenene berører marken.
Courbevoie [kurbvwå], by i det nordvestlige
Frankrige, depart. Seine, 25 330 indb. (1901). G., der er en
forstad til Paris, har mange villaer, fabriker for
jernbanevogne og kemikalier.
Courbiére [kurbjæ’r], Guillaume René, baron de
L’Homme de (1733—1811), prens, generalfeltmarskalk,
traadte 17^)6 fra hollandsk over i preussisk tjeneste.
Førte 1759 og 60 med udmerkelse en fribataljon og i
krigen med den franske republik den preussiske garde,
erobrede 1792 Verdun og afgjorde 1793 slaget ved
Pirmasens. Blev 1798 guvernør i Graudenz, som han
forsvarede mod de franske fra 22 jan.—12 dec. 1807.
Courcel [kursælj, Alp hønse Ghodron, baron af
(1835—), fr. diplomat. 1881—86 fr. gesandt i Berlin,
1894 — 98 i London.
Courcelles [kursæl], landsby i Lothringen, nær Metz.
Her stod 14 aug. 1870 det første af de store slag ved Metz.
Courcelle-Seneuil [kursæ’l s/zø’j’/^ J ean Gustave
(1813 — 92), fr. økonomisk forfatter. Var først
forretningsmand, senere journalist i Paris, 1853 — 63 professor i
nationaløkonomi i Santiago i Ghile, men vendte tilbage
til Frankrige og blev 1879 medlem af conseil d’état.
Var en flittig skribent i liberal-individualistisk retning.
Hans hovedverker er, foruden en vel anseet haandbog i
bankvæsen, «Traité théorique et pratique des opérations
de banques» (1853), «Traité théorique et pratique d’éco-
-Court 464
C, maa søges under K.
nomie politique» (2 bd., 1858—59), «Proteetion et libre
échange» (1879) og «Préparation å l’étude du droit»
(1887).
Cour d’amour [kurdamu’r], «elskovsdomstol». I
den allegoriske middelalderlige digtning undersøges og
defineres elskovens væsen og krav ofte paa den maade,
at elskovens sag procederes for en domstol. Amors
parlament. Under indflydelse af denne digtning opstod
i fornemme kredse en art selskabelig underholdning
med efterligning af de allegoriske processer. Virkelige
elskovsdomstole har neppe eksisteret. [Litt.: Trojel,
«Middelalderens elskovshoffer», Kbh. 1888.]
Courier de Méré [kurje d’meré], Paul Louis
(1772—1825), fr. lærd og politisk forfatter. Studerede
navnlig græsk sprog og litteratur (oversatte bl. a. den
græske roman «Daphnis og Ghloe»). Deltog en tid i
revolutionskrigene, men blev træt af krig og levede senere
som landmand i nærheden af Tours. Udgav en række
aandfulde og bidende, i et naivt-djervt bondesprog holdte
flyveskrifter mod det bourbonske regimente efter 1815,
især mod det klerikale hykleri. [Litt.: G. Brandes,
«Skrifter», V, 251 ff.]
Courmayeur [kurmajø’r], landsby i Italien, prov.
Turin, 1224 m. o. h., paa sydsiden af Mont Blanc, 538
indb. (1901). Har jern- og svovlholdige mineralkilder.
Covivnot [kiirnå’], Antoine A u g u s t i n (1801—77),
fr. matematiker og socialfilosof, Et grundlæggende arbeide
er hans «Recherches sur les principes mathématiques
de la théorie des richesses» (1838, eng. overs, i
«Econo-mic classics> 1897), der længe upaaagtet i nyeste tid er
kommet til ære og værdighed. G. er en selvstændig
teoretiker af høi rang. Uden matematisk apparat
fremsatte han sine økonomiske idéer i «Principes de la
théorie des richesses» (1863) og i «Revue sommaire des
doctrines économiques» (1877). G.s anvendelse af
matematiske teoremer paa økonomiske begreber fortsættes af
Gossen, Jevons og navnlig Walras, som endelig henimod
19 aarh.s slutning dannede en «matematisk skole» inden
nationaløkonomien med udgangspunkt i idéer, som en
menneskealder tidligere var udviklet af G.
Cour permanente d’arbitrage [kur pærmanå’
darbitråz] (fr.) er det officielle navn paa den faste
internationale voldgiftsdomstol, som har sit sæde i Haag.
Se Voldgift
Courriéres [kurjær], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Pas-de-Galais, 3390 indb. (1901). G. har
kul-gruber og sukkerfabriker. Den 10 mars 1906 indtraf i
gruberne en forfærdelig eksplosion, hvorved næsten 1100
mennesker satte livet til. I G. findes en kirke med et
pragtfuldt gravmæle over Jean af Montmorency.
Court [kur], Antoine (1695—1760), fr. protestantisk
teolog, «den fransk-reformerte kirkes gjenopretter»,
opsøgte og støttede de efter det nautiske edikts ophævelse
splittede evangeliske menigheder, bekjæmpede sværmeriet
og reorganiserede kirken. 1726 kunde man paany efter
66 aars afbrydelse holde en generalsynode i Frankrige.
1729 tog han bolig i Lausanne, hvor et teologisk
seminarium var oprettet til uddannelse af prester til
«Ørkenens kirke». Herfra udfoldede han en stor virksomhed
til sin død. [Litt.: E. Hugues, «A. G.» (2 udg. 1872);
Otto Anderssen, «Huguenotterne» (1907).]
— @ fresh (water), sweet - (f)
frais, frafche: (eau f) douce, paa
f. gjerning — ® auf frischer
That - © in the very act - (f)
sur le fait, en flagrant délit.
fersken — ® Pfirsich m,
Pflr-sche f - (e) peach — (f) péche f.
ferskhed - (t) Frische f - ©
freshness. sweetness - (f) fraieheur.
fertig ® fii3rdig; dygtig, øvet.
mit eim. f. werden faa bugt
med; komme ud af det med.
F.stellung f, fuldendelse,
fertigen ® forfærdige.
Fertigkeit ® f, færdighed.
Fertigung ® f, for-,
udfærdigelse; afsendelse.
fertile © & ® frugtbar,
fertilisation ® f,
fertiliza-tion © frugtbargjørelse. ferti-
liser, fertilize gjøre frugtbar,
gjøde.
fertilité ® f, fertility ©
frugtbarhed.
féru ® skudt, væk (i); opsat,
forhippet (paa)
ferule ©, férule ® f. ferie,
ris, pisk; tugt; © ogs. give af
ferien.
fervency © varme, inderlighed.
fervent © & ® hed, varm,
ivrig, fyrig.
ferveur ® f, fervour © iver,
lidenskab, inderlighed,
fesch ® fiks fjong, flot.
fescue © pegepind.
fess(e) © (heraldik)
vaaben-baand.
fesse ® f, (rumpe)ball; (pl)
ende, podeks. fessée f, en dragt
Giistave Courbet (selvportræt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
