Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Court ... - Ordbøgerne: F - Fessel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407 Condé—Confrérie de la passion
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
Court [kur], Pieter de la (omtr. 1618—85),
nederlandsk økonomisk forfatter. Var kjøbmand og
uldvare-fabrikant i Leiden, men flygtede derfra 1672 efter hans
ven og partifælle Jan de Witts mord Slog sig saa paa
økonomisk forfatterskab og blev en af sit aarh.s
merkeligste økonomer ved sin kritik af det herskende
merkantilistiske system, med hvilket han dog ikke
konsekvent brød. Med stor kraft forfegtede han frihedens
ret i det økonomiske liv fra den praktiske handelsmands
synspunkt. Han angriber langsvæsenet og de store
handelskompanier, fordi de lagde baand paa
næringsfriheden. Ogsaa politisk fik han betydning ved at
understøtte de Witt i hans kamp mod det oraniske parti.
Court [kådt] (eng.), hof, domstol. Den ældste høiere
domstol er c. of king’s bench, oprettet 1178. Ved
magna charta 1215 oprettedes c. of common pleas
og senere skatkammerdomstolen (c. of exchequer).
Alle disse dømte efter (landets almindelige) retsregler,
common law, i modsætning til kanslerretten, c. of
chancery, som kunde dømme efter equity (billighed).
Ved retsreformen i 1873 og 1875 blev disse fire domstole
ophævet som selvstændige institutioner; istedet har man
nu supreme c. of judicature, som bestaar af to
instariser. Første instans er high c. o f j u s t i c e (den
tilsvarende domstol i Skotland benævnes c. of session).
Denne bestod oprindelig af fem afdelinger (divisions),
nemlig de fire nævnte retter, der nu fik ensartet
kompetence, og af testaments- og egteskabsdomstolen samt
sjøretten (c. o f ad mir al i ty) som femte afdeling. I
1881 blev imidlertid exchequer division og common
pleas division ophævet. Anden instans er i civile
sager c. o f appeal, medens c. for crown cases
reserved (i visse tilfælde) er ankedomstol i
straffesager. I mindre civile sager er county c s første
instans med appel til high c. of justice.
Courtage [kurtåz], se Kurtage.
Courteline [kurtli’n], Georges Moinaux (1860—),
fr. digter, harskrevet militær-humoresken «Lidoire», flere
komedier, hvoraf kan nævnes «Les gaités de l’escadron»,
«Le gendarme est sans pitié», «L’article» og en forts, af
Moliéres «Misanthrope» «La conversion d’Alceste» (1905).
Courtenay [kurtnæ], by og sogn i det nuværende
depart. Loiret. I middelalderen et fransk len, som under
Ludvig den tykke (1108—37) blev overdraget dennes søn
Peter. Fra ham nedstammede flere af de saakaldte
latinske keisere i Konstantinopel i 13 aarh. (Peter,
Robert, Balduin II), flere grever af Edessa og de engelske
grever af Devon (Devonshire).
Courtens [kuriens], Francois (1853—), belg. maler.
Betydelige impressionistiske landskaber med tykt
paalagte farveflekker af overraskende frisk virkning.
Courthope [kå’dthop], Wm. John (1842—), eng.
forfatter, skrev i tidsskriftet «Quarterly review» og
grundlagde og redigerede «National review». Har ogsaa skrevet
digte og satirer, men er særlig blevet kjendt ved sine
arbeider over det 18 aarh.s engelske litteratur. Pope og
Addison og sin «History of English poetry» (1895—97).
Courtney [k9’tni], Leonard Henry (1832—), eng.
forfatter og politiker; 1872—76 professor i politisk
økonomi i London, 1876—1900 medlem af parlamentet,
yder-liggaaende doktrinær liberal, tilhænger af forholdstals-
466
Fessel—Festigkeit
valgmaaden og kvindernes stemmeret. 1886 bragte
home-rule-spørsmaalet ham til at forlade Gladstone og
slutte sig til liberalunionisterne. 1886—92 var G.
underhusets næstformand (chairman o f committees). C. var
ivrig boervenlig og faldt derfor ved valgene 1900; faldt
ogsaa 1906 som liberal kandidat. Har skrevet mange
artikler i «Times» og de store maanedsmagasiner samt
er en meget produktiv og meget læst forfatter af
politiske essays.
Courtois [kuriwa], Bernard (1777 — 1837), fr.
kemisk fabrikant, opdagede grundstoffet jod og skal ogsaa
have opdaget morfinen.
Courtrai [kurtré], by i Belgien, prov. Vestflandern,
kun 4 km. fra den franske grænse; 34 760 indb. (1905).
C. er omgivet af gamle mure og har mange kirker, et
gotisk raadhus og en børs. Industrien omfatter især
vævning af damask, dækketøi og fabrikation af kniplinger
og blonder. C. hed før Cortoriacum. 11 juli 1302 blev
her det franske ridderskab under Robert af Artois
slaaet af Brugges og Yperns vævere under grev Wilhelm
af Julich. De paa slagfeltet fundne gyldne sporer
bevares som trofæer.
Cousin [kuzoB’], Jean (ca. 1501—90), fr. kunstner,
alsidig renaissancepersonlighed, glasmaler, maler,
billedhugger, kobberstikker og kunstteoretiker. Sterkt
paavirket af italiensk kunst. Ved sit maleri «Dommedag»
i Louvre blev han af sin samtid med urette kaldt «den
franske Michelangelo».
Cousin [kusæ], Victor (1792—1867), fr. filosof,
gjorde tidlig overordentlig lykke ved sine veltalende
forelæsninger over filosofiens historie. Afsat fra sin
lærerstilling 1820 udgav og oversatte han ældre filosofer
(Descartes, Platon) og studerede den tyske spekulative
filosofi. Efter julirevolutionen nød han atter officiel
anerkjendelse, blev medlem af akademiet, pair af
Frankrige og 1840 undervisningsminister og havde stor
politisk indflj^delse, saalænge kongedømmet bestod. — Som
filosof er G. eklektiker, d. e. han slutter sig ikke til et
enkelt system, men udvælger efter et historisk studium
af filosofien, hvad der findes af formentlig berettiget hos
de forskjellige filosofer. Han er saaledes paavirket saavel
af den skotske skole som af Hegel og Schelling samt af
sine landsmænd Biran og Ampere. Han var en afgjort
modstander af den sensualistiske filosofi, som var
grundlagt af Gondillac, og overfor materialismen hævdede han
en idealistisk verdensopfatning. Nogen samlet
fremstilling af sin egen filosofi har han ikke givet, skjønt
han har skrevet en stor mængde verker, saaledes de
bindsterke «Gours de l’histoire de la philosophie
moderne» og «Fragments philosophiques». Som hans
hovedverk ansees «Le vrai, le beau et le bien», der bl. a.
øvede stor indflydelse paa Renan og er udkommet i
mange oplag.
Cousin-Montauban [kusæ’ mdiåbå], G har le s, greve
af Palikao (1796—1878), fr. officer. Deltog i 1830- og
1840-aarene i kampene i Alger, 1855 divisionsgeneral og
guvernør over Oran. 1859 overanfører over
ekspeditionen mod Kina, som han ledede kraftig, men brutalt.
1862 greve af Palikao. Efter udbruddet af den
fransktyske krig 1870 efter keiserinde Eugenies ønske
minister-chef og krigsminister. Drev rustninger og forsvarsforan-
ris. fesse-mathieu m,
aager-karl. fesse-pinte m,
drukkenbolt, svirebroder. fesser rise,
piske; gjøre færdig i en fart.
fes-sier m, ende, sess. fessu
bredbaget.
Fessel ® f, lænke; kode(led).
F.ballon m, ballon captif.
fesseln (t) lænke(binde); fæng-
sle. Fesselung f, lænkning,
lænkebinding; fængsling.
fest - ® Fest n - (e) feast,
festival celebration — (?) féte;
(høitidelighed) solennité f.
fest-maaltid, -middag — ® Fest-,
Zweckessen n — (e) feast, banquet
- (f) banquet: festin m. festskrift
— ® Festschrift f — (g)
comme-morative writing — (f) écrit (m)
de féte en mémoire de (qc), en
l’honneur de (q); (skoles) palmarés
m. festtale - (t) Festrede f - (e)
principal speech — (?) discours m
(d’apparat).
fest (D fast; solid; vel hjemme
(i). f.legen fastsætte, fnstslna;
baandlægge, F.nahme f,
nrre-station. f.nehmen arrestere,
f.stellen fastsætte, konstatere.
Fest ® n, fest.
feste - (t;^ festen - (5) feast
-(f) faire la féte, festoyer,
ban-queter. festiner.
fester @ eddre, blive betændt
(saar)- gribe om sig (lidenskaber);
ondartet saar: omsiggriben
Festigkeit (t) f, fasthed.
Festi-gung f, befæstelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
