Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cytoplasma ... - Ordbøgerne: F - flattish ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flax-Fledermaus
Cykliske digtere—Cyli’ndergang
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
holdet mellem kirurgien og naturvidenskaben», «Bidrag
til den operative kirurgi».
Czibulka [tsihu’lka], Alphonz (1842—94), bekjendt
wienerkomponist, hvis danse, gavotter og salonstykker
er meget populære. En operette, «Pintse i Florens».
Czortkow [tså’rtkåf], by i Galizien ved elven Sereth,
omtr. 5200 indb., polakker og jøder.
Czuber [tsuhdi], Emanuel (1851—), østerr.
matematiker og forsikringstekniker. Blev 1886 professor i
Briinn og er siden 1891 knyttet til den tekniske
høi-skole i Wien. G.s arbeider ligger overveiende paa
sandsynlighedsregningens omraade; et hovedverk inden dette
er hans «Warscheinlichkeitsrechnung und ihre
An-wendung auf Fehlerausgleichung, Statistik und
Lebens-versicherung» (1903).
Czuczor [tsu’tsår], Gergely (1800—66), ung. digter
og sprogmand. Blev 1824 benediktinermunk og lærer
i Raab og Komorn og vakte opmerksomhed ved sine
heltedigte «Slaget ved
Augsburg», «Rigsdagen i A rad»
o. fl. 1835 valgtes han til
sekretær ved det ungarske
videnskabsakademi og blev
1839 professor i Raab. Hans
digtes erotiske indhold og
uvenners intriger paaførte
ham en tid tilbagekaldelse
til klosteret og forbud mod
at skrive; dette forbud blev
senere taget tilbage, og 1844
blev han betroet udgivelsen
af akademiets store ordbog,
som fuldendtes 1874. G.s
ordbogsarbeide har været
udsat for streng kritik.
Czurkan-faar, se F a ar.
Czbvmg [tsørni^], Karl,
friherre von Gzernhausen
(1804—89), østerr.
statistiker og demograf, 1841
direktør ved det
administrativstatistiske bureau i Wien, 1850 afdelingschef i
handelsministeriet, 1863—65 præsident for den af ham
organiserede statistiske centralkommission, ligesom han 1853
—63 organiserede centralkommissionen for det offentlige
bygningsvæsen og 1853—59 de østerrigske statsbaners
administration. Af hans verker er de vigtigste
«Ethno-graphie der osterreichischen Monarchie» (3 bd., 1855—57)
og «Osterreichs Neugestaltung von 1848—58» (1859).
CæcHius, se Met el lus.
Cæcilius Sta’tius (d. omtr. 168 f. Kr.), rom.
komediedigter, f. insubrer, altsaa kelter, slave i Rom, frigivet,
ven af Ennius (s. d.), skrev og fik opført talrige komedier,
der gjorde en del lykke, bearbeidelser af græske stykker.
Vi har kun ubetydelige brudstykker bevaret af ham.
Cælus, romernes betegnelse for himmelen som gud,
d. s. s. grækernes Uran o s (s. d.).
Cære, en gl. by i Sydetrurien, i oldtiden befæstet
med svære mure og rig (handel, korn, vin); omtr. 350
f, Kr. indtaget af romerne og efter den tid uden
betydning; nu kun en landsby Gervetesi med faa ruiner. I
Cære: Gravkammer
525
’ C, maa søges under K.
nærheden af G. paa en bakke er dens begravelsesplads
fundet med talrige gravkamre, som i form og
indretning er efterligninger af de etruskiske boliger;’kamrene
er i regelen ikke over 4 m. høie (se billedet).
Cærulårius, Michael, se Ker ul ar i os, M.
Cæsalpinia, tropisk planteslegt af familien
cæsalpini-aceæ. Dens arter udmerker sig særlig derved, at deres
kjerneved indeholder farvestoffe. Den mest kjendte er
c. brasiliensis, som giver perm^ambuktræ, ogsaa kaldt
rødt brasilietræ, samt c. echinata, rødtræ. Af andre
arter faaes garvemidler, saaledes dividivi af belgene af
c. coriaria.
Cæsalpiniåceæ, en plantefamilie, som staar meget
nær de erteblomstrede, fra hvilke den skiller sig ved
blomstens bygning. Denne er nemlig ingen «erteblomst»,
idet kronbladene, der indbyrdes er helt frie, ikke afviger
meget fra hinanden i form. 10 frie støvdragere og
opspringende eller uopspringende belgfrugt. Næsten
udelukkende tropisk familie
med ca. 80 slegter og flere
hundrede arter. En mængde
nytteplanter hører hid,
saaledes cæsalpinia-, cassia-,
copaifera-,
hæinatoxylon-arter, johannesbrød-træet,
tamarind og mange flere
(s. d. art.). _
Cæsalpinus, se Ges
alpin o.
Cæsar. Gaius Julius
(100—44 ’f. Kr.), berømt
rom. statsmand, feltherre og
forfatter, af den patriciske
juliske familie, som regnede
sin herkomst fra Æneas.
Som ung vakte han Sullas
mistanke som slegtning af
Marius og svigersøn af
Ginna; og da han ikke vilde
forstøde sin hustru, som
Sulla forlangte, tilgav denne
ham nødig («der bor mange Marius’er i den unge mand»,
sagde Sulla). I den følgende tid drev han studier i
Grækenland og Lilleasien. Hjemvendt sluttede han sig
til folkepartiet. Aar 71 støttede han Pompeius og gav ham
senere sin datter Julia til egte. Hans flothed bragte
ham imidlertid i bundløs gjæld, som han først slap ud
af som statholder i Spanien (aar 61). Aar 60 sluttede
han en hemmelig forbindelse med Pompeius og Grassus
(første triumvirat) med det formaal, at de tre i forening
skulde have magten i staten. G. blev valgt til konsul
for aar 59 og skaffede som saadan trods haardnakket
modstand af senatspartiet Pompeius’ foranstaltninger i
Asien anerkjendelse. Derpaa fik han statholderskabet i
det cisalpinske Gallien for fem aar (senere forlænget
med fem aar til) med ret til at udskrive hære. Senatet
gav ham yderligere det nuværende Provence. Aarene
58—50 benyttede han til i Gallien at uddanne sig en
slagfærdig, paalidelig, hengiven hær, som han kunde
bruge til sine planer; for Romerriget sikrede han ikke
blot besiddelsen af Provence, men erobrede hele det
flax @ hør, lin. f.-comb
lin-hekle. f.dresser linskaker. flaxen
lin-, hørfarvet; straagul. flaxy
linagtig; blond; træet,
flay © flaa.
flea @ loppe.
flead © ister(blomme). f.-cake
fattigmandfsbakkels).
fleam © bild, aareladejern.
fléau (g m, slagvol, tust; (lan-
de)plage, tugtens ris; vegtbjelke;
bom, skaate.
fléche (f) f, pil; spir; stængel,
stamme; (landmaaler)stok;
vogn-bom ; plogaas ; brovippe; pilformet
skanse; fteskeside. f.(-)en(-)cul
gaffeltopseil.
flécher (f) sætte stængel,
fléchir (f) bøie (sig), give efter,
vige; bevæge, røre; falde (i pris).
fléchissement m, bøining.
flé-chisseur: muscle (m) f.
bøi-ningsmuskel.
Flechse ® f, sene. flechsicht,
flechsig senet.
Flechte (t) f, fletning; udslæt;
mose, lav.
flechten ® flette; sammenføie,
binde, slutte. Flechtwagen m,
kurvevogn.
Fleck ® m (n), fleck © flek,
plet; ® ogs. sted; lap, bot; ©
flekke, plette, stribe.
Flecken ® m, plet; flekke,
kjøbstad.
flecken (t) flekke (til, af); flaske
sig, lykkes,
’fleckig ® plettet, spettet,
flection © bøining.
Fledermaus ® f, flaggermus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
