Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsar ... - Ordbøgerne: F - fledge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537 Cæsar—Cæsari^sme
Ord, som ikke flndes under C, maa søges under K.
538
fledge-Fleischer
øvrige Gallien mellem Pyrenæerne og Rhinen. Derved
spærredes veien for de gjennem Gallien indtrængende
germanske stammer, som ellers kunde være blevet farlige
for Rom; der dannedes en stødpude for Italien, og den
allerede paabegyndte germanske folkevandring blev udsat
i flere aarhundreder, i løbet af hvilke hele Gallien og
Rhineguen blev romaniseret. Det erobrede forstod G.
glimrende at organisere og lod gallerne beholde sine
eiendommeligheder saavidt gjørligt; skatteforholdene
ordnede han lempelig. I aar 55 foretog han et
resultatløst tog over Rhinen for at skræmme germanerne og et
tog til Britannien, hvor han heller ikke fik fodfæste;
aar 54 nyt tog til Britannien, aar 53 nyt tog over
Rhinen, aar 52 haard kamp og tilsidst afgjørende seier
over det samlede af Vercingetorix til oprør ledede Gallien,
aar 51—50 organisering af det erobrede. Imidlertid var
forholdet til Pompeius efter Julias og Grassus’ død kjølnet
sterkt. Pompeius frygtede G. og sluttede sig til
stor-mandspartiet. Aar 49 kom det endelige brud: senats-
partiet forlangte, at G.
skulde nedlægge sin
kommando; G. stillede den
modfordring, at Pompeius
saa ogsaa skulde aftakke
den hær, han havde i
Spanien. Da denne
fordring afvistes, gik G. med
sin hær over Rubikon
ind i Italien og begyndte
dermed krig mod
Pompeius og det herskende
parti. Paa kort tid havde
G. hele Italien (og dermed
statskassen) i sin magt;
Pompeius flygtede til
Grækenland for at samle
tropper. Først sikrede G.
sig i ryggen ved at slaa
Pompeius’ hær i
Spanien; aar 48 gik han til
slog Pompeius ved Farsalos, gik derpaa
hvor den flygtende Pompeius var blevet
(iaius Julius Cæsar.
Grækenland,
til Ægypten,
myrdet, og ordnede forholdene der (se Kleopatra).
Aar 47 fik han Lilleasien i sin magt; aar 46 slog
han republikanerne under Pompeius’ to sønner og Gato
(s. d.) i Afrika ved Thapsus, og endelig aar 45
nedslog han den sidste modstand i Spanien ved Munda.
Allerede fra aar 49 havde han faktisk været enehersker
og udøvede sin magt først som flere gange valgt diktator,
derefter som diktator paa livstid og som imperator
(s. d.); men han beholdt republikens former
(embedsmænd, som han faktisk udnævnte o. s. v.). Han tilgav
let sine tidligere fiender, ja viste dem tillid og gav dem
embeder. 1 den korte tid, han nu ledede staten, regjerede
han med stor dygtighed: kolonianlæg (forsørgelse af
veteraner), ordning af kornuddeling i Rom til fattige og
provinsernes bestyrelse, forbedring af kalenderen (se
Julianske kalender); endelig havde han planer om
«en krig mod partherne (hevn for Grassus’ nederlag).
Da rammede døden ham; han faldt for en
sammensvergelse (hovedmænd Brutus og Gassius), dannet dels
af gammelrepublikanere dels af tidligere tilhængere
af Gæsar, som mente ikke at have faaet løn nok; i et
senatsmøde i Pompeius’ teater, foran hans statue, sank
G. sammen, myrdet af de sammensvorne. Han efterlod
sig ingen børn, men i sit testamente havde han adopteret
G. Octavius (se Augustus). — G. er et af historiens
største maalbevidsle politiske genier, fjern fra alt fantastisk
væsen; han indsaa, at den republikanske statsform var
umulig for Romerriget, at enevældet var en historisk
nødvendighed; hans tanke var klar og sikker^ og de
egnede midler forstod han altid at finde. Og som han
var det politiske geni, saaledes var han glimrende taler,
ypperlig feltherre og fremragende forfatter. — G.s
forfattervirksomhed strakte sig over de forskjelligste emner;
vi har dog kun bevaret to skrifter: «Gallerkrigen» (7
bøger, skildrende krigen 58—52) og «Borgerkrigen» (3
bøger, fra dens begyndelse til Pompeius’ død). Begge
er klart skrevne beretninger om hans krige, naturligvis
partisk farvet; i «Gallerkrigen» er af særlig interesse
nogle afsnit om gallisk, germansk og britannisk levevis og
kultur. [Litt.: Biografier af Plutark, Sveton, Napoleon IH
(forts, af Stoffel), Mommsen, Froude etc. Historisk skildring
af Lobedanz og Giersing (Kbh. 1900).]
Cæ’sar (lat.), opr. familienavn for en gren af den rom.
juliske familie; ved Julius G., hans adoptivsøn Augustus
og keiserne af den juliske slegt, som bar navnet, blev
det betegnelse for de rom. keisere, saa at de følgende,
der ikke hørte til denne familie, antog det. Fra Hadrians
tid blev det særlig betegnelse ogsaa for keiserens udpegede
efterfølger, senere for en slags underkeiser. — Navnet
lever endnu i «keiser» og «czar» (s. d.).
Cæsaréa (lat.; græ. Kaisareia), navn paa tiere byer i
oldtiden, benævnt saaledes efter en eller anden cæsar
(keiser): 1. G. i Kappadokien, hed opr. Mazaka, kaldtes G.
af keiser Glaudius, rig og blomstrende, nu ruiner ved
Kaisari. 2. G. i Palæstina, s. f. Karmel, udvidet af kong
Herodes 13 f. Kr. og kaldt G. til ære for Augustus; god
havn og anseelige bygninger; ødelagt i korstogstiden.
3. G. i Mauretanien (Alger), nu Shershel, opr. en fønikisk
koloni Jol, senere hovedstad i Mauretanien og opkaldt
efter Augustus; betydelige ruiner ved Shershel. 4. G.
Augusta, nu Zaragossa (s. d.).
Cæsareopapi’sme (af cæsar, keiser, og papa, pave,
biskop) betegner den ordning af forholdet mellem stat
og kirke, hvorefter statens regent tillige er indehaver
af den høieste kirkelige magt. G. er nærmest blevet
virkeliggjort afde østromerske keisere, særlig af Justinian.
Til en vis grad kan ogsaa den russiske keisers stilling
til den ortodokse russiske kirke betegnes som c.
Cæsårion (f. 47 f. Kr.), søn af Julius Gæsar og
Kleopatra (s. d.), udnævnt til Kleopatras medregent 34 af
Antonius, men henrettet af Octavianus (Augustus) efter
Kleopatras død.
Cæsari’sme, et politisk system som det af Julius
Gæsar i Rom grundede. Betegnelse for Napoleon I’s og
især Napoleon IH’s regjeringssystem, et monarki, som i
modsætning til det historiske enevælde er demokratisk
og i modsætning til det sedvanlige konstitutionelle
monarki lader herskerens person træde sterkt frem, et
moderniseret «oplyst enevælde», der dog vil benytte en
lovgivende folkerepræsentation, men som fortrinsvis vil
fledern flagre; støve af; prygle.
Flederwisch m, fjærving;
støvekost.
fledge © gjøre flyvedygtig,
■fledgeling netop flyvefærdig
fugleunge.
flee © fly(gte); sky.
fleece © (uld)skind, (faars) pels;
afklippet uld; klippe (faar); flaa;
overdrage, som med uld. fleecy
ulden.
fleet © flaade; rap, rask; ile
(afsted); haste, svæve.
Flegel (t) m, slagvol, tust;
tølper, lømmel. Fiegelei f,
tølperagtighed. slyngelstreg, flegelhaft
tølperagtig. Flegeljahre pl,
lømmelalderen, slyngelaarene.
flegeln 0 terske, prygle, sich
f. opføre sig tølperagtig.
flegma - (t) Pflegma n - ©
phlegm — ® flegme m.
flegmatiker — (t) Pflegmatiker
m — © phlegmatic person — ®
flegmatique m.
flegmatisk — (t) pflegmatisch
- © phlegmatic - (f) phlegmatique;
(adv) avec phlegme.
flehen (t) bede indstændig,
bønfalde. flehentlich bønlig,
indstændig.
Fleisch ® n, kjød. F.bank
f, slagterbod. F.beschau f,
kjød-kontrol. F.schatzer, schauer
m, kjødkontrollør.
fleischen ® trænge ind i kjødet.
Fleischer ® m, slagter.
F.-gang m, forgjæves gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
