Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsar ... - Ordbøgerne: F - fledge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539 Cæsium-
fleischig-fler(e) som ikke findes und.
lade en sterk statsmagt virke gjennem
regjeringsadmini-strationen.
Csesium, grundstof, kemisk tegn Gs, atomvegt 132.9,
er et metal, der staar metallerne kalium og natrium
nær. Det findes i smaa mængder som salt i en mængde
tyske og franske mineralvande og opdagedes deri ved
spektralanalysens hjælp i 1861. Det findes ogsaa sammen
med aluminium som kiselsurt salt i det sjeldne mineral
Pollux. G. er sølvhvidt, smelter allerede ved 26 ° og har
egenvegten 1.85. Det angribes let af luftens surstof.
Dets kemiske forbindelser, hvoriblandt kan merkes
kloridet CsGl, har stor lighed med de tilsvarende
kaliumforbindelser.
Cæsur (lat.), «overskjæring», betegner i metriken et
hvilepunkt (i regelen omkr. midten af verset) i en helst
længere verslinje; c. findes ved slutningen af et ord,
men inde i en versefod, saa at øret kræver
fortsættelse. Er den sidste stavelse før c. betonet (el. lang),
kaldes c. mandlig, er den ubetonet (el. kort), kvindelig.
Eks. paa mandlig c.: vreden, gudinde! besyng | som
greb peleiden Achilleus; paa kvindelig: Mellem den
ædjing Achilleus | og mændenes drot Agamemnon.
Ca^vresduoddar («Oterfjeldet»), en 550 m. høi
fjeldvidde, hvorover fjeldveien mellem Alten og Kautokeino
fører, omtrent midtveis mellem Alten og Kautokeino,
Kautokeino herred. Finmarkens amt.
Cæcum, blindtarmen (s. d.).
Cælenteråta, se Gølenterater.
Cølenterater (cælenterata), den enklest byggede og
oprindeligste stamme af de flercellede dyr, kaldtes
tidligere ogsaa plantedyr (zoophyta) paa grund af sin ydre
lighed med planter. G. karakteriseres ved, at deres
legeme kun indeslutter et eneste hulrum eller system
af hulrum og kanaler, det saakaldte cælenteron (s. d.).
Cæle’nteron, tarm-kropshule, en af det indre
kimblads epitelceller omsluttet hulhed i cølenteraternes
legeme, udfylder her den samme f^’^siologiske rolle som
tarmkanalen, kropshulen og blodkarsystemet hos de
høiere dyr; benævnes ogsaa gastrovaskulærrummet eller
-systemet.
Cølestin, paver. G. I (pave 422—32) arbeidede
energisk paa at udvide pavedømmets magt. Herved
kom han i strid med den afrikanske kirke, som afviste
hans fordring om Roms ret til at modtage appellationer.
— G. II (1143—44). — G. III (1191—98), opr. Jacinto
Bobo af slegten Orsini, blev pave 85 aar gammel.
Maatte nødtvungent krone Henrik VI og dronning
Gon-stantia. Faa aar efter bemægtigede keiseren sig det
normanniske rige i Syd-Italien. Skjønt han negtede
at yde paven lensed og lensskat, vovede denne dog ikke
at bryde med ham. 1191 maatte G. løse Filip August
af Frankrige fra hans korstogsløfte, skjønt han vendte
hjem fra det Hellige land med uforrettet sag. Ligeledes
mislykkedes hans bestræbelser for at hindre kongen i
at skille sig fra sin dronning, den danske prinsesse
Ingeborg. — G. IV (1241). — G. V (1294), oprindelig
Peter fra Morron e, var benediktinermunk og ivrig
asket. Folket ærede ham som en helgen, og mange
disciple flokkedes om ham. Som pave residerede han i
Neapel og var ganske afhængig af Karl II af Anjou.
Da han stod ganske hjælpeløs overfor de opgaver, hans
Cølibat
540
T C, maa søges under K.
embede paalagde ham, og desuden længtes efter sit
gamle eneboerliv, nedlagde han sit embede. Hans
efterfølger Bonifatius VIII lod ham indespærre i borgen
Fumone, hvor den trange fængselsluft, faste og
bodsøvelser snart gjorde ende paa hans liv (1296). Glemens
V optog ham blandt kirkens hellige; hans mindedag
er 19 mai.
Cølestin, et rombisk krystalliserende mineral, som
bestaar af strontiumsulfat (SrSO^). Oftest er mineralet
farveløst, hvidt eller graaligt, men den først opdagede
varietet var himmelblaa, hvoraf navnet (lat. cælestis,
himmelsk). Mineralet er forholdsvis blødt og den
spe-cifike vegt 3.9—4.0. Smukke kr3^staller findes paa
Sicilien o. fl. steder. I hvide, kornige masser har c. en
temmelig udbredt forekomst i mergel-, kalkstens- og
sandstenslag.
Cølestinere er navnet paa to af Gølestin V (Peter
af Morrone) stiftede munkeforeninger. De b e n e d i
k-t i n s k e c. stammer fra de eneboere, som samlede sig
om ham, da han levede som asket i Abruzzernes bjerge.
De fulgte en skjærpet benediktinerregel. De f r an c
is-kan ske c. eller «Gølestins fattige eneboere» er en
kongregation, som dannedes 1294 efter Gølestin V’s
tilskyndelse.
Cæle Syria, se Gølesyrien.
Cølesyrien (græ. Koile Syria, d. e. «det hule Syrien»)
var i oldtiden opr. navn for den dybe dal mellem Libanon
og Antilibanon (nu El Beka-a), gjennemstrømmet af elven
Orontes (nu El Asi); senere udvidedes navnet til ogsaa
at betegne hele landet indtil Eufrat.
Cølibat, ugift stand, jomfruelighed, er i romerkirken
paalagt alle geistlige, som har modtaget de høiere vielser.
Det nye testamente indeholder intet paabud om c.
Tvertimod gaar det ud fra, at det sedvanlige er, at
menighedens forstandere, ligesom apostlene (Matt. 8, 14;
1 Kor. 9, 5), lever i egteskab (1 Tim. 3, 2 jfr. 4, 1—3).
Dog omtaler Paulus, at det af hensyn til Herrens nære
gjenkomst vil være raadeligt ikke at indgaa egteskab
(1 Kor. 7 jfr. Matt. 19, 12). Det varede imidlertid ikke
længe, før den anskuelse fremkom i kirken, at ugift
stand var et fortrin, et høiere stade end den gifte.
Allerede i 2 aarh. er der eksempler paa, at kristne frivillig
har aflagt løfte om at leve som ugifte. Navnlig begyndte
man at foretrække ugifte til de kirkelige embedsstillinger.
Dog vedblev egteskabet i de tre første aarh. at være en
fri sag ogsaa for kirkens tjenere. I den følgende tid var
udviklingen forskjellig i den østerlandske (græsk-katolske)
og den vesterlandske (romerske) kirke. Den østerlandske
blev i det væsentlige staaende ved, at gifte mænd vel
kunde blive prester, men at det var forbudt prester efter
ordinationen at indgaa egteskab. I det store og hele er
dette endnu gjældende skik i den græsk-katolske kirke.
Det er presterne tilladt at leve i egteskab, kun maa
dette være indgaaet før ordinationen. Derimod er det
paalagt biskoperne at leve i c. Følgen heraf er, at disse
ofte søges blandt munkene. Denne ordning har
romerkirken ogsaa ladet beholde gyldighed for den del af den
græsk-katolske kirke, som er traadt i union med Rom («de
unerede grækere»). — I den vesterlandske kirke trængte
derimod fordringen om c. igjennem. Allerede i 4 aarh.
paabød paver og synoder presterne at leve i ugift stand.
fleischig (t) kjødfuld.
fleischlich ® kjødelig.
Fleiss (t) m, nid. fleissig
flittig.
flek - ® Fleck(en) m - ©
speck, spot, stain ; (paa frugt)
bruise; plot, patch (of ground)
-(f) tache, marque, (uren) ogs.
souil-lure f; (sted) endroit, lieum; (paa
frugt) meurtrissui-e, cotissure f;
morceau m (piéce f, coin m) (de
terre).
flekke vb I - (f) befleclien
-(e) specli, spot, stain - (f) tacheter,
moucheter; maculer, souiller.
flekke vb II se flaa.
flekke sb - (t) Fleclien m
-(e) non-corporate town, borough
- ® bourg(ade) m (f).
flémard, flemmard ® m,
ladhans,
fléme, flemme (f) f, slap-,
ladhed.
flémer, flemmer ® drive,
være doven.
flennen (t) sutre, tude.
Flen-ner m, taareperse.
flense (e), flensen ® flense
(hval). ■
fléole ® f: f. des prés
timo-teigræs.
fler(e) - ® mehr; (adskillige)
mehrere — (e) mere; (adskillige)
several; various - ® plus (de);
(adskillige) plusieurs, divers,
difFé-rents. fleraarig - ® mehrjahrig
- (e)of several years, several years
old - ® de plusieurs années; Ibot.)
vivace. flerkoneri — ® Viel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
