Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daddelplommer ... - Ordbøgerne: F - fling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Daddelplommer—Dafnier
550
fling-flise
frugtblade, af hvilke dog kun det ene udvikles til
frugt; denne er et saftigt bær med 1 frø, som paa
den ene side har en dyb længdefure. — Den
egentlige d. (fh. dactylifera) er et indtil 20 m. høit træ;
den tilhører de store ørkenomraader i Nord-Afrika og
det sydvestlige Asien, hvor den spiller en overordentlig
stor rolle og i høi grad bidrager til at lette tilværelsen
for beboerne. D. forlanger for at trives, foruden
tilstrækkelig varme, ogsaa rigeligt vand i jordbunden.
«Oasernes konge staar med fødderne i vand og med
hovedet i himmelens glød», siger araberne om denne
plante. Men saasnart der er grundvand nok, til at en
oase kan, opstaa, indfinder d. sig, og overalt, hvor der
i disse egne er betingelser tilstede for dens trivsel, bliver
den dyrket. I almindelighed er det rodskud, som plantes,
da disse vil komme til at vise kjønnet før de planter,
som er vokset op af frø. Der plantes gjerne i forholdet
100 hunplanter og 6 hanplanter. Naar blomsterne er
modne for bestøvning, hænges der hankolber op i
hun-trærne, en bestøvningsmaade, som kjendtes allerede i
oldtiden. Bærene, «dadler», er saftige og før modningen
høirøde; de spises saavel friske som tørrede og er meget
nærende; de indeholder foruden en del slim og gummi
58 pet. sukker og 24 pet. vand. En fuldt udvokset d.
(i alderen fra 30 til opimod 100 aar) giver aarlig 15—20
kolber med dadler, og hver kolbe veier 5—7V2 kg.
Ogsaa marven og de unge blade spises, og ved indsnit
i stammen flyder der en saft ud, som gjæres til
daddelvin. Ogsaa ellers nyttiggjøres dette træ af ørkenegnenes
beboere; af de udvoksede blade forarbeides saaledes
matter og kurve, medens stammerne giver tømmer og
brændmateriale. — D. vokser ogsaa i visse dele af
Sydeuropa, hvor frugterne kan modnes i de sydligste
egne af Spanien og Italien samt i Grækenland. — De
fleste af de dadler, som kommer i den europæiske handel,
stammer fra Persien; disse gjælder sammen med de
tunesiske som de bedste dadler. — Flere buskagtige
-arter dyrkes i handelsgartnerierne, saaledes den
gulliggrønne ph. reclinata fra Syd-Afrika, rupicola fra
Hima-laja samt den tornede ph. spinosa fra Vest-Afrika.
Daddelplommer, se Diospyros.
Daddelvin, se Daddel palme.
Daddi, Bernardo (omtalt 1317—55), ital. maler af
den florentinske skole. Elev af Giotto. For hans skjønne
madonna (1347) i Or San Michele i Florens skabte
Orcagna sit berømte marmortabernakel. Fresker i. S.
Croce i Florens. I sine senere verker paavirket af
sienesisk kunst.
Dade GuSmundsson (d. 1563), islandsk storbonde fra
Vestlandet, ivrig for reformationens gjennemførelse, kom
i strid med den katolske biskop Jon Arason, der 1548
banlyste ham. D. G. fik imidlertid opfordring fra Kristian
III om at gribe bispen, og dette gjorde han 1550. D. G.
var den d. regjering en villig tjener, og denne saa til
gjen-gjæld gjennem fingrene med hans langtfra pletfri levnet.
Dadler, sorte, se Diospyros.
Daduchos (græ.), «fakkelbærer(inde)». 1. Tilnavn til
Artemis og Demeter. — 2. Titel for en prest ved templet
i Eleusis.
Daehn [dæn], W oldemsir Karl v o n (1838—1900),
finsk officer og embedsmand, blev Ehrnroots efterfølger
som ministerstatssekretær (1891). D. var eftergivende
overfor russificeringsbestræbelserne for derved at hindre
større ulykker, men udvirkede til gjengjæld tsar Nikolais
manifest ved tronbestigelsen, hvori Finlands forfatning
bekræftedes, og forordningen af 23 juli 1896, hvorved det
finske senat fik tilbage de rettigheder, som Alexander III
havde indskrænket 1892. 1898 faldt D. i unaade og tog
sin afsked.
Daendels, Herman Wilhelm (1762—1818), holl.
general; deltog 1787 i oprøret mod arvestatholderen
Vilhelm V, blev derfor landsforvist, indtil han paa
revolutionstiden kom tilbage med de franske
invasionshære under Dumouriez (1793) og Pichegru (1795) og
blev divisionsgeneral i den nyoprettede Bataviske
republiks hær. Afslog som overgeneral den engelsk-russiske
landgang 1799, udnævntes til marskalk af Holland 1807
og styrede med stor dygtighed de ostindiske besiddelser
(1808—11), indtil englænderne besatte Java. Hjemkaldt
af Napoleon ledsagede D. denne paa toget mod Busland
(1812—13). Efter Wienerkongressen sendtes D. 1815 til
Guineakysten for at reorganisere de gjenerhvervede
kolonier, men døde der.
Daflas (dufflas), tibetansk folk i det østlige Himalaja,
nær Assams nordgrænse.
Da’fne. 1. (Græ. mytol.). Nymfe, datter af en
flodgud og Gaia, elsket af Apollon; da han forfulgte hende,
flygtede hun for ham og modtoges af sin moder, der
forvandlede hende til et laurbærtræ (græ. dafné), som
derefter var helliget Apollon. — 2. En laurbær- og
cypreslund ved Antiochia i Syrien, berømt for sin skjønhed;
i lunden et tempel for Apollon og
Artemis, brændt 362 e. Kr.
Dafnier (cladocerd), en orden af
smaakrebs, staar nær bladfødderne
(s. d.), men har en kortere krop
med færre lemmer og er omsluttet
af et sadelformigt skjold. Hovedet
bærer et stort, sammensat,
bevægeligt øie, dannet ved
sammensmeltning af de to sideøine, samt et
lidet uparret pandeøie. Det forreste
par følehorn korte, det andet par
derimod mægtig udviklet, tjener
som dyrenes vigtigste
svømmered-skab. Munddelene, med undtagelse
af kindbakkerne, rudimentære. Den
korte krop bærer 4—6 par
svømmefødder. — D. er smaa, kun 1—2 mm.
lange, gjennemsigtige dyr, som
lever saavel i ferskvand som i havet,
hvor de undertiden kan optræde i
store masser. Forplantningen hos
d. er meget eiendommelig:
Hunnerne lægger om sommeren talrige,
ubefrugtede, tyndskallede «
sommer-eg», som udruges i en hulhed under
skjoldet paa dyrenes rygside
(rugesækken). Hanner optræder hos
mange arter kun om høsten; de
befrugtede hunner lægger da hver
et tykskallet «vintereg», som efter
Dafnie fdap Anm pulex).
go, g- nerveknuder, over
disse det uparrede øie;
h hjerte; k egstok; e eg i
dannelse; o sommereg; b
sommereg i rugesækken; 1
første, 2 andet følehorn; 3
kindbakker; 5—9
svømmefødder.
flin g (e) kyle, kaste (overende),
beseire; kaste (om hest); kaste sig;
stikle, skose; kast, slag, hib.
flingOt (^ m, kanon,
flink - ® flink, behende, tiichtig,
geschickt - (e) smart, quick, brisk,
active; elever, able - (f) agile,
leste, preste, prompt, expéditif;
bon, habile capable; fort (en, sur),
flinkhed, se raskhed, dygtighed.
f lint(esten) — ® Feuer-,
Flintstein m - (e) (gun-)flint, flint-stone
- ® Pierre (f) å fusil, å feu, å
briquet; (mineral) silex m.
flintiness (ghaardhed. flinty
stenhaard.
flip — ® Kragen m; (øre-)
Zipfel m — © shirt-collar; (øre-)
flap - (f) (løs) faux-col; (fast) col;
(øre-) bout (m) de l’oreille.
flippancy (e) tungeraphed;
kaadmundethed. flippant
tungerap, kaadmundet.
flippe ® f, slet selskab,
flipper @ finne, luffe,
flire - ® grinzen, lachen - ©
laugh, grin - (f) ricaner.
flirren ® flimre,
flirt © kaste, slænge; lege med;
kokettere; kurtisere; kokette,
kurtisør.
flirt(age) (f) m„ flirtation ©
& (f) f, kokeUeri, kurtise.
flirtatious, flirty (e)
koket-(terende), kurtiserende.
flis — ® Splitter, Span m
-© splinter, flinders pi - ® éclat m.
flise - (t) Fliese, Platte f;
(for-taugs-) ogs. Schrittstein m - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
