Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daddelplommer ... - Ordbøgerne: F - fling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flispern—flod
551
Da’fnis—Dagcirkel
552
hunnens død synker tilbunds og overvintrer for den
følgende vaar at give anledning til dannelsen af en ny
generation, som i sommerens løb atter formerer sig
parthenogenetisk. — Hos os almindelig i ferskvand
slegten daphnia, vandlopperne, kaldt saa paa grund
af sine hoppende bevægelser; i vort kysthav forekommer
særlig almindelig den lille evadne nordmanni.
Da’fnis (græ. mytoL), søn af Hermes og en siciliansk
nymfe, nævntes som opfinderen af hyrdedigtningen
(bukolisk poesi); viste sig utro mod sin elskede, mistede
til straf synet, men optoges i himmelen; stadig besunget
i den (alexandrinske) hyrdedigtning.
Dag er i nordisk mytologi søn af Delling (den
straa-lende; af Miillenhoff identificeret med Heimdal) og Nat;
opfattes som et mandligt væsen, som hver dag færdes
over himmelen. D. bruges ogsaa som mandsnavn.
Dag Eilifssøn, lendemand, gift med Ragnhild af Giske,
bosat paa Bratsberg, ledsagede Magnus Barfod paa hans
andet vesterhavstog, kjæmpede tappert mod irerne ved
kongens side og var den sidste, som flygtede efter hans
fald. D. E., som eiede betydeligt jordegods paa Grenland
og Vestfold, stiftede Gimsø nonnekloster. Af hans sønner
er Gregorius Dagssøn (s. d.) den mest bekjendte.
Dag’ Ringssøn, en slegtning af Olav den hellige.
Da denne i 1030 drog til Norge for at gjenerobre sit
rige, ilede D. R. ham til hjælp med en stor stridsflok,
men blev forsinket og naaede først frem til Stiklestad,
efterat kongen var faldt. Ikke destomindre gjenoptog
D. R. kampen med bønderne («Dagsriden»), men maatte
snart flygte for disses overmagt.
Dag, den tid, solen er over horisonton. Dens længde
beror paa aarstiden og stedets geogr. bredde. Stjern e-d.
er tiden mellem to paa hinanden følgende
meridianpassager af samme fiksstjerne, d. e. perioden for jordens
akseomdreining, hvis varighed maa ansees for at være
aldeles uforanderlig. Det samme gjælder ogsaa
middel-sol-d. (se S o 11 i d). D e n b o r g e r 1 i g e d. (døgn) begynder
ved midnat og har to gange 12 timer, hvorimod den
astronomiske d. regnes fra den paafølgende middag,
og timerne fortsættes til 24, saa at f. eks. den 20 jan.
kl. 9 formiddag borgerlig tid svarer til den 19 jan. kl. 21
astron. tid. Ordet d. er beslegtet med det arab. da-a^
lyse, den tid, solen lyser. Ugedagenes gamle latinske
navne stammer fra planeterne, som i rækkefølgen efter
det ptolemæiske system (Saturn, Jupiter, Mars, solen,
Venus, Merkur og maanen) sagdes at beherske hver sin
time. Behersker Saturn d.s første time, kaldes d.
«Saturns d.» (vor lørdag af islandsk laugardagr, badedag),
men saa behersker Saturn ogsaa den 8de, 15de og 22de
time. Den 23de beherskes af Jupiter, den 24de af Mars,
og den 1ste time af næste d. beherskes af solen og kaldes
solens d. (søndag). Derefter følger maanens d. (mandag),
Mars’ d. (tirsdag. Tyrs d.), Merkurs d. (onsdag, Odins d.),
Jupiters d. (torsdag. Tors d.) og Venus’d. (fredag, Frøyjas d.).
Dag (Dagh), tyrkisk ord for fjeld, forekommer i en
mængde geografiske sammensætninger, f. eks. Dagestan
(d. e.’ fjeldlandet).
Dag bruges i bergmandssproget, f. eks. i udtrykket
«ude i dagen» i modsætning til inde i gruben.
Dagalien (udt. Daagaalia), høitliggende fjeldbygd i
vakkert, skogklædt, øst-vestgaaende dalføre, mellem øvre
del af Hallingdal og Numedal. Gaardene ligger paa rad
oppe i lien paa nordsiden af dalføret, der
gjennem-strømmes af Numedalslaagen. D. hører til Nore i
Numedal, Hvorhen offentlig kjørevei fører. Til Hallingdal
(Gjeilo jernbanestation) gjennem Skurdalen er vei under
bygning.
Dagami, by paa Filippinerne, øen Leyte, omtr.
25 000 indb.
Dagana% Vest-Afrika, fort i den franske koloni
Senegal og hovedstad i distriktet D., ved Senegals nedre
løb, ca. 110 km. ret n.ø. for St. Louis med ca. 3500 indb.
Dagbladet, n. politisk avis i Kra., hvis første nummer
udkom 2 jan. 1869, grundlagt af Anthon Bang. D. blev
organ for den liberale opposition, som fremgik af valgene
1868. Fra 22 febr. 1869 indtil udgangen af 1879 var
H. E. Berner (s. d.) redaktør med F. Bætzmann (s. d.)
som mest fremtrædende medarbeider. Dets uforsonlige
kamp mod det Stang—Selmerske høire (navnlig
artikelrækken «Det Stangske system», aarg. 1870) bidrog til
at fremkalde rigsretsopgjøret 1883—84. Blandt senere
redaktører har været Erik Vullum 1880, N. Grevstad
1880—83, L. Holst 1883—98, A. T. Omholt 1899—1904,
Olaf Thomesen 1904—07 og H. Volckmar siden 15 feb.
1907. D. har i hele denne tid været organ for det rene
venstres politik.
Dagbladet, d. dagblad, stiftet 1851, sluttede sig først
til det nationalliberale parti og fik betydelig indflydelse,
saavel i politisk henseende som overfor de kommunale
forhold i Kbh. Efter 1894 gjorde bladet sterk front
mod venstrepartiet. Redigeredes senere en række aar
af forfatteren Vilh. Topsøe; nuværende ansvarshavende
er siden 1898 redaktionssekretær Bartholin. Bladet er
siden Topsøes død blevet ledet i udpræget konservativ
retning, men har ikke bevaret sin tidligere indflydelse.
Dagblindhed, nyktalopi, kaldes den tilstand, hvor
synsevnen er forholdsvis bedst ved svag belysning; den
forekommer ved synsnervelidelser.
Dagbog el. memorial, en af bogholderiets hovedbøger,
hvori indføres alle formuesforandringer, forsaavidt de
ikke vedkommer de kontante penge (se Bogholderi).
Dagbrud .anvendes istedetfor egentlige gruber ved
leiesteder, som lader sig afbygge ved aabne arbeidssteder
i dagen. Endel nyttige sten- og jordarter udvindes i regelen
altid ved d. som f. eks. torv og bygningssten, men ogsaa ved
en del ertsleiesteder anvendes denne afbygningsmaade.
D. anvendes saaledes i Dunderlandsdalen, ved flere af de
store jernmalmforekomster i svensk Norrland, videre
ved svovlkisforekomsterne ved Riotinto i Spanien,
blyforekomsterne ved Bleiberg i Kårnthen, de alluviale
guldforekomster i Kalifornien, de diamantførende jordlag
i Syd-Afrika o. s. v. D. drives enten i fjeldskraaninger
som stenbrud eller i forsænkninger (graverier), og
afbyg-ningen foretages i regelen i trappeafsatser (strosser).
Dagbue, den del af et himmellegemes dagcirkel (s. d.),
som ligger over horisonten. For stjerner i himmelens
ækvator er d. 180 For stjerner, hvis poldistance er
mindre end stedets polhøide, er d. 360° (se
Gircum-polar).
Dagcirkel el. døgncirkel, den kredsbane, et
himmellegeme beskriver i løbet af et døgn som følge af jordens
akseomdreining. Den største d. er himmelens ækvator.
flag(-stone) - ® dalle f. carreau
m. fliselægge — ® mitFIiesen
belegen - @ flag - (f) daller,
car-reler.
fiispern, flistern ® hviske,
f lit @ flyve; flagre; flytte,
flitch © kveiteflak;
baadtøm-mer; fleskeside.
flitter - (t) Flitter m (f) — @
tinsel — (f) clinquant m. flitter-
stas - ® Flitterstaat, -kram,
-tand, -werk m — @ tinsel — (f)
colifichets, oripeaux m pi;
fanfre-luches f pl; pompon m.
Flitterjahr ® n, -monat m,
-wochen pi, hvedebrødsdage,
flittermouse (e) flaggermus,
flittig - (t) fleissig; emsig-©
diligent; studious; industrious,
sedulous; frequent (visitor) — ®
appliqué, assidu, studieux, actif;
(h^pig) fréquent.
Flitz ® m, pil. F.bogen m,
armbrøst, flitsbue.
float (e) (tømmer)flaade;
flyd-holt, kavl, flaa; flyde, svømme,
glide (henover vandet); svæve;
vaie; bringe flot; fløte (tømmer);
pudse (mur), f.-board hjulskovl,
floater (e) (tømmer)fløter.
floc (f) m, dusk, kvast,
flocculent © fnokket.
floche (f): soie (f) f.
brodersilke.
flock © flok; hjord; ulddot;
flokke sig, flokkes.
Flocke ® f, flacon (f) m,
fnug, floke, fnok; dot.
flocquer ® flagre (i vinden),
flod — (t) (mods. ebbe) Flut f;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>