Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagden ... - Ordbøgerne: F - flog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
Dagden—Dagobert
554
Dagden, se Dago.
Dagen, n. daglig avis i Kra., grundlagt april 1878 af
Jacob Breda Bull (s. d.) som upolitisk nyhedsavis. «D.»
gik ind med 1ste halvaar 1888, idet det sloges sammen
med «Nationaltidende».
Dagens nyheter, sv. politisk avis, som udkommer i
Stockholm, indtil 1897 alle virkedage, senere hver dag
om morgenen. Dets første nr. udkom 23 dec. 1864.
«D. n.» eiedes først af et interessentskab med L. J. Hierta
og Rudolf Wall, chefredaktøren, som største deltagere.
Wall indløste efterhaanden parterne. 1889 afløstes han
af F. Vult von Steijern. Siden 1 juli 1898 har «D. n.»
været ledet af O. v. Zweigbergk, der med stor dygtighed
har fortsat bladets frisindede traditioner, senest som
organ for det 1900 dannede liberale samlingsparti og for
social reformpolitik. I unionstiden indtog det stedse
en imødekommende holdning ligeoverfor de norske krav.
Bladet, hvis aktiekapital flere gange er forøget, sidst 1893
til 2 mill. kr., udgaar 1907 i over 25 000 ekspl. og hører til
Sveriges betydeligste og mest anseede presseforetagender.
Dagerort, det vestligste punkt paa den rus. ø Dago
i Østersjøen. Her staar, 60 m. o. h., et fyrtaarn, der er
35 m. høit. Fra 1878 staar dette i telegrafisk forbindelse
med Osel og fastlandet.
Dagestan (Daghestan), prov. i Rusland, i
Transkau-kasien, ligger paa nordskraaningen af Kaukasus og ved
den vestl. bred af det Kaspiske hav, omtr. 29 710 km.’^
med 587 326 indb. (1905), d. e. 20 pr. km.^ Det er et
vildt fjeldland, med toppe paa over 4000 m., enkelte
endog dækket med evig sne. Befolkningen bestaar
af en blanding af en mængde folkeslag, lesgiske stammer,
tyrkiske folk, persere, armeniere, jøder samt nogle tusen
russere; med undtagelse af de sidste tre folk er alle
de andre muhammedanere. Fjeldfolkene lever mest som
nomader, medens befolkningen i øst ved det Kaspiske
hav lever af akerbrug, dyrker korn, vin, frugt og tobak.
— D. blev efter langvarig og tapper modstand i 1859
rus. besiddelse.
Dagfin Bonde, birkebeiner, en af Sverres og hans
efterfølgeres mest betroede mænd, var 1201 og senere
befalingsmand paa Sverresborg ved Bergen, som han
1207 saa sig nødt til at overgive til baglerne. Af Inge
Baardssøn blev D. B. gjort til lagmand og kgl. stallare.
Efter Inges død satte han igjennem, at Haakon
Haakons-søn blev kaaret til konge paa Øreting 1217 og forsvarede
paa rigsmødet i Bergen 1223 Haakons ret til tronen.
D. B. var en afgjort modstander af Skule og fraraadede
forgjæves kongen at øge hans magt; han døde kort
eftei Skules ophøielse til hertug.
Da^ggert, se Dolk.
Dagh, se Dag.
Daghavende officer ved en militær afdeling
udøver paa chefens (leirkommandantens) vegne den
overordnede politimyndighed inden afdelingens leiromraade
o. lign. Han kontrollerer leirvagten, paaser, at der er
ro i leiren efter rosignal, inspicerer lokaler, som ikke
er stillet til underafdelingernes disposition m. v.
Daghestan, se Dagestan.
Dagleie er en kontrakt om personligt arbeide i en
eller flere dage mod dagløn, i modsætning til
tyendekontrakt, som gjælder et længere tidsrum, og hvori
flog—flom
ogsaa lønnen sedvanlig er beregnet for en noget større
tidsenhed (uge, maaned, halvaar o. s. v.). Ofte er der
ogsaa den forskjel, at dagleien er sluttet med en bestemt
arbeidsart for øie, medens tjenestekontrakten regelmæssig
omfatter forefaldende arbeide af forskjellig slags.
Arbeideren er som regel ikke berettiget til at stille en anden
i sit sted.
Dagliganker, undertiden om bagbords bauganker.
Se Anker.
Daglilje, se Hemerocallis.
Dagmar, kvindenavn, indkommet til Norden med
den d. dronning D., Valdemar Seiers gemMinde, hvis
bohmiske navn var Dragomir; dette omdannedes til D.
(dagens mø).
Dagmar Marie Sophie Frederike (1847—), rus.
keiserinde, datter af Kristian IX, 1864 forlovet med den
rus. tronfølger Nikolai Alexandrovitsj, som imidlertid
døde det følgende aar, hvorefter D. 1866 blev forlovet
med den nye tronarving Alexander Alexandrovitsj efter
at have antaget den græske tro under navnet Marie
Feodorovna, viedes 9 nov. 1866 i Vinterpaladset,
besteg med Alexander III tronen 1881, kronedes 1883
og blev 1894 enke. Som enke tilbringer D. en stor del
af aaret i sit gamle fædreland.
Dagmarteatret, Kjøbenhavns yngste privatteater,
indviet 1883, Kbh.s eneste litterært og kulturelt betydelige
scene foruden det Kgl. teater. Den store tragedie, dansk
som udenlandsk, fik et hjemsted paa D. D.s offervillige
og udmerkede direktør Riis-Knudsen optog 1897
Marti-nius Nielsen, der i en aarrække havde været teatrets
første mandlige kraft, som meddirektør; 1905 blev
Martinius Nielsen enedirektør. D. har siden søgt at
hævde sit litterære ry, særlig ved at knytte unge danske
forfattere til sig. Udmerkede kræfter som
skuespillerinden fru Anna Larsen og brødrene Adam og Johannes
Poulsen, Emil Poulsens sønner, har i de sidste aar
bidraget til at skabe D. dets position.
Dagnan-BouveretPascal Adolphe
Jean (1852—), fr. maler. Elev af Gerome. Moderne
genrebilleder (f. eks. «Vakcinationen»), senere fremstillinger af
folkelivet i Bretagne og i de sidste aar religiøse billeder
(«Nadveren», 1896; «Disciplene i Emmaus>, 1897;
«Madonna», 1900). Ved eiendommelige belysninger (gjerne
et grønligt-gult lys) giver han sine billeder en egen
mystisk virkning.
Dagny, sv. tidsskrift (ugeskrift), udgivet af
Fredrika-Bremer-forbundet i Stockh. siden 1886, virker i
overensstemmelse med forbundets formaal for at høine
kvindens stilling i sedelig, intellektuel, social og økonomisk
henseende.
Dagob (dagop) betegnelse for «relikviekammeret»
(singalesisk dågaba, sanskr. dhdtugarbha) i det indre af
en indisk stupa.
Dagobert, tre konger af Merovingerætten. 1. D. I
(d. 638), søn af Chlotar I, blev konge i Austrasien 622,
i Neustrien og Burgund ved faderens død 628, i
Aqui-tanien efter broderen Gharibert 630; havde hermed hele
Frankerriget. 630 led D. et stort nederlag mod Samo,
fyrsten over slaverne i Bohmen og Måhren; s. a.
nedsablede han forrædersk omtr. 9 000 landflygtige bulgarer
i Bayern. Var den sidste kraftige Merovinger. — 2. D. II,
(elv) Fluss m — © (mods. ebbe)
flood(-tide); (oversvømmelse)
inun-dation: (elv) river — ® (mods.
ebbe) flux m; haute marée;
(oversvømmelse) inondation; (elv) riviére
f, fleuve m. flodbølge — (t)
Flutwelle, -woge f — © tidal (tide)
wave - (f) flot m. flodfart
-® Flussschiff"art f - © river
navigation - (D navigation (f) fluviale.
flodhest — ® Flusspferd n - ©
hippopotamus — (?) hippopotamem.
flog © piske, banke, tampe,
flogging bank, tamp.
Floh ® m, loppe,
flohen sich f. loppe sig.
Flo(h)m(en) (t) m, ister,
flok - ® Schar, Herde f,
Schwarm, Trupp, Haufe m — ©
flock; (fugle-) ogs. fligbt, wisp;
(skare) swarm, troop, party — (f)
groupe m; troupe, bande, foule f;
(hjord) troupeau; tas m (d’enfants).
floke - ® Gewirre n, Filz m
- © tangle, snarl — ®
embrouille-ment m.
floke sig - © sich filzen - ©
(get) tangle(d) - (f) s’embrouiller.
flokke sig — (t) sich scharen,
sich zusammenrotten — © flock.
cvDwd, throng — (f) s’assembler,
s’attrouper, se réunir.
floksilke - ® Flock-,
Floret-seide f — © flirt, flurt, floss-silk
— (D bourre (f) de soie; effiloches
f pl, filoselle f, fleuret m.
flom — (g tiberschwemmung f
— © waterflood, inundation,
fre-shet, overflow - (f) débordement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
