Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalj ... - Ordbøgerne: F - fløter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
Dalj—Dalmåtien
578
senere skuespil (bedst komedien «Den afundsjuke»),
lære-digte («Sagan om angen», «Svenska friheten»),
humoristiske prosastykker, lyriske digte (ogsaa religiøse) og
politiske smaating. Det ligger nær at sammenligne hans
forfattervirksomhed med Holbergs. Selv om D.s forsøg
som sørgespilforfatter ikke faldt heldig ud, viser det dog
udover Holberg, og langt mere gjælder dette hans lyriske
digtning, som vidner om forstaaelse af folkevisen, og om
hans smaa skjemteviser. Medens han paa flere omraader,
som historiker («Svea Rikes historia») og humorist i mindre
maalestok, staar værdig ved Holbergs side, eier han ikke
Holbergs komiske genialitet. Som lærer for kronprinsen
blev han indblandet i hoffets intriger, og da det kom for
en dag, at han var delagtig i visse bestræbelser for at
udvide kongemagten, skal der have været fare for hans
liv. Hans høitstaaende venner afvergede faren, men hans
fleraarige forvisning fra hoffet føltes som et haardt slag
baade af dronningen og ham selv.
Dalj, A^l a d i m i r Ivanovitsj, se Dahl, Vald. F.
Dålj, markedsplads i Slavonien, komitatet Verocze,
25 km. s.ø. f. Esseg, ved Donaus liøire bred, er
damp-skibsstation og knudepunkt for tiere jernbanelinjer.
5 785 indb. (1901).
Daljunkaren var eg. en sv. bondegut fra Våstmanland
ved navn Jons Hansson. Han skal en tid have tjent
som staldgut hos adelsmænd og herunder gjort sig
skyldig i tyveri. Senere drog han til Dalarne, hvor han
optraadte i begyndelsen af aaret 1527. Bønderne i
Dalarne var ved denne tid sterkt ophidset som en følge
af de tunge skatter og Gustaf Vasas velvilje for
reformationen. De ønskede Sturerne tilbage, og allerede i
1525 var der udbrudt oprørske bevægelser. Da nu D.
udgav sig for den afdøde rigsforstander Sten Stures yngre
søn, Nils Sture, tandt han i begyndelsen adskillig
tilslutning blandt almuen i Ofre Dalarne. Men snart ankom
der en skrivelse fra Sten Stures enke, hvori hun afslørede
bedrageriet og oplyste, at vedkommende søn nylig var
død; dette havde til følge, at almuen faldt fra D., som
maatte flygte til Norge; her blev han imidlertid venlig
modtaget af statholderen, den ærgjerrige og intrigante
Vincents Lunge, og hans svigermoder fru Inger til Østraat.
V. L.s optræden kan maaske forklares af, at der paa
den tid gik rygter om, at Gustaf Vasa var død. Hvad
fru Inger angaar, har hun aabenbart troet paa D.s
foregivende, da hun endog lod ham forlove sig med sin
datter Elisabet. Efter et forgjæves forsøg paa med
støtte fra sine venner i Norge at vinde fast fod i Dalarne,
indskibede D. sig efter V. L.s raad i mai 1528 for at
drage til Kristian II i Nederlandene, men blev fængslet
i Rostock og henrettet inden aarets udgang. (Jfr. art.
Inger til Østraat.)
Dalkarlsberg, jerngrubedistrikt i Orebro lån, s. f.
Nora stad. D. gruber har siden 1300 været drevet paa
to parallele leier af jernglans med endel magnetjernsten.
Malmen er rig, idet den indeholder 50—60 pet. jern.
Den aarlige produktion har i den senere tid dreiet sig
om 20 000 tons.
Dalkeith/c?aZ/cfjb7, by i det s.ø. Skotland, grevsk.
Edinburgh, ved elven Esk; 6 753 indb. (1901). D. har
kornhandel og fabriker for silkevarer. I nærh. D. palace,
hertugen af Buccleuchs slot. I omegnen kul- og jerngruber.
fiøter-fod
Dalkulla (sv.), kvinde fra Dalarne.
Dallas [dæ’lds], by i de Forenede stater, Texas, ved
Trinityelven, 49 678 indb. (1904). Vigtigt
jernbaneknudepunkt, centrum for et rigt hvede-, mais- og
bom-uldsdistrikt.
Dalldorf, by i Preussen, 8 km. n.v. f. Berlin; 5 443
indb. (19U0). I D. ligger Berlins sindssyge- og
abnormanstalt. Jernindustri.
Dalling and Bulwer [dæ’lii] dnd hu’lwd], Lord, se
B u 1 w e r.
Dall’ Ongåro, Francesco (1808—73), ital. digter
og politiker, var først prest, men blev paa grund af
sine frie meninger forbudt at præke. Han drog til Triest,
hvor han gjorde propaganda for sine revolutionære
meninger, udvistes derfra og levede siden i Venedig,
Florens, Rom og andre italienske byer. D. organiserede
oprøret i 1848 i Venedig og sluttede sig i Rom til
Garibaldi. Han levede en tid senere som journalist i
Paris, men vendte i 1859 tilbage til Italien, blev professor
i litteraturhistorie i Neapel, hvor han døde. Har skrevet
noveller, tragedier og dantestudien «Storia del diavolo».
Dalman, Vilhelm Fredrik Akates (1801—81),
SV. rigsdagsmand, blev 1821 ansat i kancelliet og 1824
medarbeider af «Allmånnjournalen», hørte som medlem
af ridderhuset til oppositionen paa rigsdagen 1828—30.
Fra 1833—50 var han med en kort afbrydelse redaktør
af «Dagligt allehanda». Da det norske storting i 1859
besluttede statholderpostens ophævelse, fremsatte D.
den 22 dec. s. a. paa ridderhuset en motion, gaaende ud
paa, at grundlovsbestemmelserne vedkommende
statholderposten var et unionsvilkaar, der ikke kunde
forandres uden Sveriges samtykke. Motionen, som blev
vedtaget og oversendtes regjeringen, bidrog til, at Karl XV
saa sig nødt at tage tilbage sit løfte om sanktion i
statholdersagen. — D. har bl. a. udgivet «Några
anteck-ningar från våra ståndsriksdagar 1809—66» (1874—79).
Dalmåtien, kronland i Østerrige, grænser i n. til
Kroatien, i ø. til Bosnien, Herzegovina og Montenegro
og i s. og V. til Adriaterhavet. Det er 12 863 km.^
hvoraf 2387 km.^ kommer paa øerne. Folkemængden
er (1900) 593 764, hvoraf 96.9 pet. serbo-kroater og 2.6
pet. italienere, — D. er et fjeldland; paa grænsen af
Kroatien gaar Velebitfjeldene, medens de Dinariske alper
danner grænsen mod Bosnien; blandt disse har man
Dinara (1831 m.) og Troglav (1913 m.). Parallelt med
disse gaar andre kjeder nærmere kysten, de høieste er
Mosor planina og Biokovo planina med toppen Sveti
Juro (1762 m.). Øerne er ogsaa bjergfulde. Af elvene,
som er vandrige og seilbare, er de vigtigste Irmanja,
Kerka med bielven Gikola, Gitina og Narenta. Af sjøer
findes kun Vranasjø, som ligger 25 km. s.ø. for Zara
og er 29 km.^ stor; dog har man endel periodisk fyldte
sjøer. Kysten, som er rigt udstyret med halvøer, er
560 km. lang. Af øer kan nævnes Arbe og Pago i
Quarnerolobugten, Brazzo, Lesina, Lissa, Gurzola, Lagosta
og Meleda, af halvøer Sabioncello, som er 65 km. lang.
D. har et sundt klima og er varmere end nogen anden
del af Østerrige. Middeltemperaturen er i Zara 15.3 °
og i Ragusa 17.1 regnmængden er 700—800 mm., og
hovedregntiden varer fra okt. til dec. Den almindeligste
vind er sydøsten, som kaldes scirocco; sjeldnere blæser
fløter - ® Flosser m - (e)
river-driver - ® flotleur m.
fløtning - (t) Flossung f — (e)
floating. Hoatage - (f) floUage m.
fnat - (t) Kråtze f - (e) itch,
scabies, psora — (D gale f.
fnatmide - ® Kråtzmilbe f - (e)
itch mite - (f) ciron (m) de la gale.
fnattet — (t) kråtzig — (e) itchy
- ® galeux.
fnise - ® kichern - © titter,
giggle — (?) rire d’un rire étouffé,
rioter.
fnisen - (t) Kichern n — @
titter(ing), giggle - (?) rire(s) (m (pi))
étouffé(s).
fnug - (t) Flocke(n), Fase(n) f
(m); Federchen n — (e) flue, mote
- ® flocon; (hot.) coton m.
fnyse - ® schnauben — ©
snort; snufT; (flg.) fret and fume,
chafe - ® souffler, renifler; (hest)
ronfler, s’ébrouer; (fig.) frémir (de
^^foal (e) føl; (vb) fole, følle,
f.-foot (bot.) lerfivel, hestehov,
foam (e) skum(me), fraade.
foc (f) m, klyver,
focal (e) som hører til
brændpunktet.
Fock ® f, fok(kemast).
fod - (t) Fuss m; (jagtudtr.)
ogs. Fåhrte f; (strømpe-) Fiissling
m - © foot, (paa bord) leg; (stet)
stem; (paa mast) heel; (jagtudtr.)
scent; (bjergets) base(s) - (?) pied
m; (fugle-, insekt-) patte f; (af
ark, side) bas m; (jagtudtr.) ogs.
trace f. for fode - ® alles ohne
Unterschied — © wholesale, galore
19 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
