Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalj ... - Ordbøgerne: F - fløter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
fod
nordvesten (mistral) og nordøsten (bora). Jordbunden
bestaar af eocen kalk, som er tør og lidet dyrkbar.
10.7 pet. er aker og 46.3 pet. eng. Fiskeriet er af stor
betydning, i 1901 var der 1958 fiskerfartøier med 8461
fiskere. Af mineraller findes brunkul, kalksten og
marmor. Industrien omfatter skibsbygning og tilvirkning
af likør (maraschino), kalk- og teglbrænding. Skibsfarten
er anselig; bandelsflaaden udgjorde i 1900 7832 skibe
paa tilsammen 42 109 tons. 1 1901 ankom til D.s 67
havne 50 366 skibe paa tilsammen 7.3 mill. tons. Der
findes kun 226 km. jernbane. Forfatningen er af 26
febr. 1861. Landdagen bestaar af den katolske
erkebiskop, den græske biskop og 41 valgte medlemmer.
D. sender 11 deputerede til rigsraadet i Wien. 1
administrativ henseende bestaar D. af 13 distrikter.
Hovedstaden er Zara.
Historie. D. fik navn af en stamme af de ilfyriske
folkeslag, som opr. beboede landet, og 180 f. Kr. dannede
denne en egen republik, som dog allerede 156 blev
skatskyldig til Rom. Augustus gjorde D. til romersk provins.
Diocletian, som var fra D., levede efter sin tronfrasigelse
i hovedstaden Salona (paladsruiner sees endnu ved
Spa-lato). Ved Romerrigets deling kom D. under det vestlige
rige, men gled 423 over til det østlige. 489 besatte
øst-goterne landet, som efter Theodorik den stores død
(526) atter forenedes med det østromerske rige. Under
slavernes folkevandring i 7 aarh. bosatte kroater sig i
det nordlige, serber i det sydlige D., og omkr. 1000 kom
kysterne under Venedig, hvis Doge blev hertug af D.
Omkr. 1100 erobrede ungarerne den største del af D.
Men handelsbyerne ved kysten var i hele middelalderen
et stridens æble mellem Venedig og Ungarn. Venedig
kom 1420 i besiddelse af D. og beholdt det til 1797.
Med en afbrydelse 1805—14, da Frankrige havde landet,
har D. siden tilhørt Østerrige, fra 1816 som et
kongerige. De sterke slaviske strømninger 1848 og 1860 blev
modarbeidet af det italienske element af befolkningen.
Efter forfatningen 1§67 indordnedes D. under den
øster-rigske halvdel af monarkiet, og oprørsbevægelser (1869
og især 1881) er med magt blevet kuet.
Daltnåtika (lat.), en fra Dalmatien stammende lang,
hvid overklædning med ærmer; bares i purpur af de
romerske keisere efter Diocletian og blev senere
embeds-dragt for katolske geistlige, jfr. Alba. En d. af fiolet
silke hørte til de tidligere tyske keiseres kroningsdragt.
Dalni (rus., «fjern»), havneby i Mantsjuriet, ved
Ta-lien-van-bugten paa sydsiden af Liau-tung-halvøen (som
stikker ud i Gulehavet), 30 km. n. f Port Arthur. Blev
anlagt af russerne i 1899 for at danne endepunktet for
den sibirisk-mantsjuriske jernbane. I bugten, som er
isfri, blev der anlagt en stor og god havn ved opmudring
og moloer. Den blev aabnet som frihavn 1901, og byen
skal ved den rus.-jap. krigs udbrud have havt 50 000
indb. 30 mai 1904 blev den indtaget af japanerne, som
gav den navnet Ta-lien og endnu har den.
Dalou [dalu], Jules (1838—1902), fr. billedhugger,
elev af Carpeaux og Duret. Hans ofte malerisk bevægede
stil beherskes af stor formsans og natursandhed. Et
liovedverk er Delacroix-monumentet i Luxembourg-haven
(1890). Som kommunard flygtede han 1871 til London,
hvor han fik stor indflydelse paa engelsk skulptur.
Dalmatika—Dalslandsgruppen
580
Dalry [dælrai], by i det s.v. Skotland, grevsk. Ayr,
32 km. s.v. f Glasgow; 5136 indb. (1901). D. har
bomulds-væverier, store jernverker og meget besøgte svovlkilder.
Dalrymple [dæ’Irimpl], Sir David, Lord Hailes
(1726—92), skotsk jurist og historiker; blev 1748 advokat
i Edinburgh, 1776 overdommer i Skotlands kriminalret;
førte en livlig brevveksling med datidens litterære verden
og skrev selv adskillige verker om Skotlands ældre historie:
«Annals of Scotland» 1776, et nøiagtigt og paa grundigt
kildestudium bygget arbeide. Kritiserede skarpt Gibbons
berømte verk «Decline and fall of the Roman empire»
og polemiserede foruden mod denne ogsaa mod Hume.
Dal segno [dal se’M], se Da.
Dalselven, hyppig forekommende elvenavn i alle egne
af Norge. Særlig nævnes D. i Ranen, der kommer fra
Akers-vandene og falder i Ranenfjorden omtr. midtveis mellem
Hemnes og Mo, Nordlands amt. Nedslagsdistrikt 205 km.^
Dalsfjord, flere steder i Norge forekommende
fjord-navn. Særlig nævnes D. i Søndfjord, en ca. 34 km. lang,
smal fjord, der fra Askvold skjærer ind omtrent ret i øst
gjennem Ytre Holmedal til Sveen i Indre Holmedal.
I mundingen har den en bredde af 3.5 km.; ved
Strømsnes, 9 km. indenfor, snævres den ind til 1 km., og ved
Dale indsnævres den yderligere til 500 m.
Dalsfoss. 1. Vandfald i Glommen straks ovenfor
Kykkelsrud. — 2. Vandfald (35.9 m.) i Opdalselven, kort
før denne elv forener sig med Laagen (Numedal).
Dalsgaard, Christen (1824—1907), d. maler, hørte
som Exner og Vermehren til den gruppe malere, som
fremstillede billeder af den danske almues liv. I
modsætning til den lyse Exner har hans billeder ofte en
mørk og trist karakter. D. malte ogsaa religiøse billeder.
Farverne er ofte skjærende og haarde.
Dalsland el. Dal, landskab i Sverige, grænser i n. til
Varmland, i v. til Norge og Bohus lån, i s. til Bohus lån
og Våstergotland og i ø. til Vånern. Det er 4136.3 km.^,
hvoraf 3686.6 km.^ land og 449.7 km.^ vand. D. er for
størstedelen et høiland, men overstiger ikke 280 m. Den
fornemste elv er Upperudsålfven, som danner afløb fra
Stora Lee (101 m. o. h.) og Lelången (93 m.). Foruden
disse sjøer kan nævnes Grann (100 m.), Ivåg (101 m.),
Laxsjon (75 m.), og Råvarpen (58.8 m.). Fra sydsiden
af Stora Lee og til Vånern gaar D.s-kanalen (s. d.)
gjennem landskabets vakreste partier. Folkemængden
var i 1905 70 486, hvoraf 3858 tilhørte D.s eneste by
Amål. I administrativ henseende hører D. til Ålfsborgs
lån og bestaar af to fogderier; i geistlig henseende hører
det til Karlstads stift og er delt i tre provstier.
Hovednæringsveiene er akerbrug og kvægavl. Industrien er
ubetydelig; af jernbaner fandtes i 1905 232 km.
Dalslandsbanen, bredsporet sv. privatbane, 70 km.
lang, tilhører Dalslands jårnvågsaktiebolag, udgaar fra
Sunnanå ved Vånern over Mellerud i s. og v. retning op
mod Dalslands høislette og fortsætter derfra i n.v. og v.
retning til Kornsjo, hvor den forener sig med
Smaalens-banen. Banen, som aabnedes for trafik 1879, er delvis
bygget for norske penge, forsaavidt som Fredrikshalds
kommune af hensyn til banens eventuelle betydning for
denne by, tog aktier for 519 700 kr.
Dalslandsgruppen er en i Oster Dalsland
forekommende ca. 1900 m. mægtig prækambrisk (algonkisk) lag-
— ® tout en gros, å la douzaine.
hjælpe paa fode - ® auf die
Beine helfen - © help on his legs,
set up — (f) mettre sur pied, å
flot. paa staaende fod — ®
stehenden Fusses, aus dem Stegreife
- (e) off-hand, out of hand,
ex-tempore — (f) de ce pas, sur-
le-champ. staa paa en god
(spændt) fod med — (t) mit
eim. avif einem guten (gespanntem)
Fusse leben (stehen), iiber den
Fuss gespannt sein - © be on
good (bad) terms with - ® étre
sur un bon pied, en bons
(mau-vais) termes avec q. paa fri fod
- (t) auf freien (freiem) Fuss(e) - ©
at liberty, released; at large — ®
en liberté. leve paa (en) stor
fod - ® auf grossem Fusse leben
— © live in high (a magniflcent)
style - ® vivre sur un grand
pied, mener grand train. staa
paa svage fødder — (t) auf
schwachen Fiissen stehen — © be
shaky — (f) étre mal établi. paa
lige fod - (t) gleichgestellt — ©
on an equal footing - (?) aller de
pair, étre sur le pied d’égalité.
falde til fode - (t) sich de-
miitigen - © submit, yield, humble
one’s seif ^ ® s’humilier. til
fods - (t) zu Fusse — © on foot,
afoot — ® å pied. træde under
fødder — (t) etw. mit Fiissen
(unter die Fusse) treten - ©
trample under foot — (f) fouler
aux pieds. fodangel — (t)
Fuss-angel f — © man-trap, caltrop —
(f) chausse-trape f. fodbeklæd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
