- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
581-582

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalslandskanalen ... - Ordbøgerne: F - fodder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

581

Dalslandskanalen—Dam

582

serie, bestaaende af sterkt foldede lag af konglomerat,
sandsten, skifer og en til kloritskifer omvandlet diabas.

Dalslandskanalen er det fælles navn for de kanaler,
som forbinder en del sjøer i Varmland og Dalsland med
hverandre og med Vånern. Den er 255 km. lang og har
en stigning paa 59 m. Anlagt 1864—68 efter en af Nils
Ericson udarbeidet plan. 1 1905 passeredes kanalen af 2792
dampskibe, 200 seilskibe og 914 prammer, alle fuldlastet.

Dalton [då’ltdn], John (1766—1844), eng. fysiker og
kemiker, søn af en fattig uldvæver, var først ansat som
lærer ved skoler i sin hjembygd og i Manchester, ernærede
sig fra 1799 som privatlærer og kemiker i Manchester
og modtog i sine sidste leveaar en liden statspension.
Hans navn er knyttet til nogle af fysikens og kemiens
vigtigste love, saaledes til lovene for gasarters udvidelse
ved varme (1801), de saak. Gay-Lussacs love, endvidere
den saak. D.s lov: i en gasblanding er trykket lig
summen af de tryk, som de enkelte gaser vilde øve, om de
andre gaser ikke var tilstede (18U3). D. har grundlagt
den moderne atomteori (1808, se Atom) og gjort
vigtige arbeider over varmeledning, vædskers udvidelse ved
varme, meteorologi o. s. v.

Dalton in Furness /då7/9n in ftnds], by i det n.v.
England, grevsk. Lancaster, 5 km. n. f. Barrow^, 13 020
indb. (1901). Betydelige jernverker og metalindustri.

Daltoni’sme, se Farveblindhed.

Dalton’s lov, se Dalton, John.

Dalvola, lill m. høit fjeld, med storartet udsigt, ved
østre ende af Aursunden, Røros herred, S.Trondhjems amt.

Dsily [déli], elv i Nord-Australien, heder først
Katherineelven, falder efter et 700—800 km. langt løb ud i
Anson-bugten (Timorsjøen). Seilbar paa en længde af 150 km.
fra mundingen.

Dalålfven, Sveriges længste elv, gjennemstrømmer
Dalarne i sydøstlig retning, dannes af Våster og Oster
Dalålf, som begge begynder ved den norske grænse.
Oster Dalålf gaar gjennem Idresjon, Sårnasjon og Siljan
og forener sig ved Djursmo (156 m. o. h.) med Våster
Dalålf, som opstaar af Fulu- og Goraålf. D., som falder i
den Botniske bugt s.ø. f. Gåfle, er rig paa fisk og danner
mange vandfald; mest bekjendt er Alfkarlebyfaldet, 8
km. fra mundingen. D. er 420 km. lang.

Dam, længdemaal i Anam -= 890.45 m.

Dam (overført fra tysk til norsk teknisk sprog, d.-n.
dæmning), fællesbetegnelse for en række bygverk, der
bevirker opsamling eller opstuvning af vand, forandring af
vandløb eller begrænsning af vandarealer. D.-bygninger
er kjendt saalangt tilbage, som historien rækker.
Saaledes i Kina fra ca. 4 000 aar før vor tidsregning. I
Ægypten kjendes kjæmpemæssige anlæg, der skriver sig
fra ca. 2 000 aar f. Kr. I vor tid indgaar d.-anlæg som
vigtige led i vandbygningstekniken. Øiemedet kan være:
Regulering af elves vandføring, særlig forøgelse af
vandstanden i den tørre aarstid og for at hindre
skadevirkning af flomme, opmagasinering af vand til
fløt-ningsøiemed for kunstig at øge flommenes varighed,
vandtilførsel for sluser og kanaler, nyttiggjørelse af
vandkraften for industrielle foretagender,
vandforsyning for byer eller anden bebyggelse, vanding af
jorder og dyrket mark, isudvinding m. v. Angaaende
d., som tjener til beskyttelse af lavereliggende land-

fodder—foe

strækninger mod oversvømmelse af elve, sjøer og havet,
se Elveregulering, Havneanlæg.
Grundridsformen kan alt efter de stedlige forhold og øiemedet
være ret, krum eller brukket. Man skjelner videre
mellem faste og bevægelige d., samt kombinationer af
begge konstruktioner. Faste d. kan anvendes i elve,
der er lidet materialførende, eller hvor passage ikke er
nødvendig, samt hvor høivand ikke kan foraarsage
skadelig oversvømmelse. De kan anordnes enten
saaledes, at d.s øverste kant (kronen) er helt over
høivand (fig. 1), hvilket reguleres ved overfaldsaabninger

Seef- for Fra,

Fig. 1. Dam med overfaldsaabning.



Fig. 3. Gruiiddam.
H.l/

for flomvand, eller som
overfalds-d. (fig. 2),
hvis krone ligger over
vandspeilet nedenfor d.,
og endelig som
grund-d. (flg. 3), hvor kronen
ligger lavere end
vandspeilet før d.s
anbringelse. Som
bygningsmateriale for faste d.
anvendes træ, sten,
beton, jord og tildels jern
samt flere af disse
materialer sammen.
Træ-d. udføres oftest
sammen med sten og jord.
Den simpleste
anordning er vist i fig. 4. En
enkelt række pæle er
nedrammet kant i kant
og foran dækket med
udfyldt sten og jord.
Anvendes dog mest til
provisoriske d. (se ogsaa
Spundvæg). Paa
ned-siden af d. er bunden
forsterket med et lag
af tømmer (flaade), der

hindrer udgravning.
Bliver d.-høiden over 1
m., afstives pælevæggen
med strævere. En
anden byggemaade
erlafte-verk (s. d.) fyldt med sten (tømmerkister), som forankres
i bunden. Den hos os almindeligste form er vist i fig.
5, forøvrigt varieres byggemaaden meget. Træ-d. er som
regel billige i anlæg og har derfor været meget anvendt
særlig i vore tømmerdistrikter; men varigheden er ringe,
og de gaar derfor mere og mere af brug. Sten-d.
anvendes nu hyppigst. De kræver solid fundament,
helst fjeld. Tversnitformen afpasses efter vandtrykket

Fig. 5. Tversnit af lafteverksdam.

ning se fodtøi. fodbold — ®

Fussball m — © & ® foot-ball m.
fodfolk - ® Fussvolk n - ©
infantrv, foot(-soldiers) — (f) soldats
(d’infanterie); fantassins m pl.
fodfæste - (t) fester Fuss,
Fuss-halt m — @ footing, foothold —
® (avoir, prendre, perdre) pied.
fodgjænger — ® Fussgånger m
- © pedestrian, (foot-)passenger -

(?) piéton(ne) m (f); (bon) marcheur
m. fodjern, lænke — ©
Fuss-eisen n, -schelle f — © iron anklet,
fetters — (f) fers m pl. fodlag
- ® Gang m - © action, gait
-(f) allure f fodpose - (t)
Fuss-sack m — © foot bag, -muff - (f)
sachet m, musette f, fodrap —
® schnellfussig — © swift-footed,
fleet - (f) léger (å la course), agile.

fodsaale — (t) Fusssohle f - ©
sole of the foot — (f) plante (f)
du pied. fodsoldat — ®
Fuss-soldat m — (e) foot-soldier - (f)
fantassinm. fodspor — ®
Fuss-spur f, -stapfe m — © foot step,
-print — (?) trace f; pas, vestige
m. fodstykke — ® Fussgestell
n — (e) foot; socle, stand — (^
pied; piédestal, socle m. fodtur

- ® Fussreise f - © journey on
foot, walk tour — (f) voyage (ra)
å pied. fodtøi - (t) Fuss-,
Schuh-zeiig n - © boots, shoes — (?)
chaus-sure f. fodsbred — ©Fussbreit
m - © foot-breadth — ® un
pied de terre; (ne pas reculer
d’une) semelle f,
fodder @ f6r(e).
foe © fiende, uven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free