Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkjedelsprængning ... - Ordbøgerne: F - follow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
medens den udviklede damp fylder rummet ovenover.
Som landkjedel benyttes meget en saakaldt
fyrgangs-kjedel med et rør (fyrgangen), som strækker sig gjennem
hele cylinderen og er fæstet til dens plane eller svagt
hvælvede bunde; fyrgangen ligger saa lavt i cylinderen,
at kjedelvandet helt omgiver den. I den forreste ende
af røret er ildstedet anbragt. Dette dannes af en rist
med askerum under. Bagtil afsluttes risten af fyrbroen,
der er muret af ildfast sten, og hvis opgave er at
forhindre brændselet i at falde længere ind i fyrgangen.
Risten bestaar af en del høie smale stænger, adskilt
ved endnu smalere mellemrum, der dels skal give den
til forbrændingen nødvendige luft adgang fra askerummet,
dels tillade asken at falde ned i dette. Kjedlen
omsluttes delvis af murverk, som understøtter den og har
kanaler for røgen. Den del af de i ildstedet udviklede
gasarter, som ikke er forbrændt i dette, strømmer
sammen med luften gjennem fyrgangen, hvor forbrændingen
fuldføres; herefter kan forbrændingsprodukterne (røgen)
ledes frem til kjedlens front gjennem to kanaler i
murverket, paa siderne af kjedlen og derpaa atter tilbage
gjennem en under kjedlen liggende kanal, som udmunder
i skorstenen. Under passagen gjennem disse kanaler
afgiver forbrændingsprodukterne varme til kjed elvæggene,
hvorfra varmen atter overføres til vandet; saavel
fyrgangens overflade som en stor del af cylinderens
overflade bliver herved hedeflade. Gjennem fyrgangen
kan der gaa tverrør (galloway-rør), som er fyldt med
vand og derfor forøger hedefladen. løvrigt adskiller
de cylindriske landkjedler sig fra hverandre ved antal
af cylindre, antal af fyrgange i hver cylinder, ildstedets
anbringelse og maaden, paa hvilken røgen føres fra
ildstedet til skorstenen. Ildstedet kan ogsaa være anbragt
under eller foran kjedlen istedetfor i en fyrgang, og
kjedlens hedeflade kan øges ved et stort antal smaa rør,
hvorigjennem forbrændingsprodukterne ledes, og som
gaar gjennem kjedlens vandrum fra bundplade til
bundplade. Det murverk, som omgiver landkjedlerne, veier
saa meget, at denne konstruktion ikke kan anvendes i
skibe. Ved skibskjedler kan man derfor ikke benytte
kjedlens cylindervæg til hedeflade, denne dannes af
flere fyrgangsrør, som ikke føres frem til den bagre
bund, men udmunder i høie kasser (forbrændingskamre)
ophængte inde i kjedlen, samt af smaarør, der leder
røgen fra kasserne frem til forsiden, hvor den ved et
røgoptag ledes til skorsten. Hvis man ønsker en kjedel
med liden diameter, kan man lade smaarørene gaa fra
forbrændingskamrets bagvæg til kjedlens bagvæg. Ved
1 o k o m o b i 1 k j e d 1 e r er ildstedet anbragt i en fyrkasse
inde i den fremre del af en cylindrisk kjedel, som her
er udvidet nedad. Fra ildstedet ledes
forbrændingsprodukterne gjennem et stort antal smaarør til kjedlens
bagre bund og derfra til et med skorsten forsynet
røgoptag. Se videre Lokomotiv. Opretstaaende
cylindriske kjedler bruges meget som transportable
kjedler paa landjorden, f. eks. til dampsprøiter, kraner
o. 1.; ildstedet ligger indvendig nedentil i cylinderen, og
fra dette fører en kanal, der oftest er forsynet med
galloway-rør (se ovenfor) op gjennem kjedlen. —
Vandrørs kjedler bestaar af to eller flere vandkamre, der
er forbundet ved et stort antal rør med forholdsvis
Dampkjedelsprængning 594
follow-fonctionner
liden diameter (2.5—10 cm.). Rørene er fulde af vand
ligesom vandkamrene. Ildstedet er anbragt under eller
mellem rørene; den udviklede damp samler sig oventil i en
cylindrisk dampsamler, der er omtr. Vs fyldt med vand og
staar i forbindelse med det øverste vandkammer, hvilket
den i nogle typer helt erstatter. I vandrørskjedler opnaar
man, fordi man faar en fortrinlig vandcirkulation i rørene,
en meget hurtig dampudvikling, hvilket har stor
betydning i krigsskibe, navnlig torpedofartøier og krydsere;
de mest brugte vandrørskjedeltyper er: Belleville,
Ni-clause, Diirr, Babcock & Wilcox, Thornycroft, Yarrow,
Normand og Schultz. For at faa en paalidelig drift af
kjedler, er det nødvendigt at forsyne dem med
forskjellig k j e d e 1 b e s æ t n i n g (amatur); hertil hører, foruden
mandhuller og renseluger, tilløb sven tiler (fødeventiler),
hvorigjennem vand føres til kjedlen, vandstandsglas
og prøvekraner til at kontrollere vandstanden,
tryk-maaler til at vise kjedel trykket, sikkerhedsventiler,
som automatisk lader dampen blæse ud af kjedlen, hvis
trykket skulde overstige det tilladelige, stopventil
for at spærre af for dampafgangen, samt adskillige
kraner til forskjelligt brug. Dampen er, saa længe den
befinder sig i kjedlens damprum, mættet, d. e. den har
samme temperatur som vandet, og denne svarer nøiagtig
til trykket; bliver temperaturen mindre, falder trykket,
og en del af dampen fortætter til vand; omvendt, naar
temperaturen stiger, fordampes vand, og trykket stiger.
Naar dampen har forladt kjedlen, kan man derimod ved
at tilføre den varme forhøie dens temperatur, uden at
trykket stiger tilsvarende; dette kaldes at overhede
dampen. Overhederen bestaar af et system af rør i
en kasse og kan være anbragt i skorstensoptrækket eller i
selve kjedlen; forbrændingsprodukterne ledes gjennem
rørene, medens dampen ledes udenom dem gjennem
kassen eller omvendt. Overhederen er i de moderneste
anlæg skilt helt fra kjedlen og har sit særskilte ildsted. —
Efterhaanden som dampen i en kjedel bruges, maa den
erstattes med vand, som trykkes ind i kjedlen ved hjælp
af en tilløbspumpe (fødepumpe). Hver kjedel maa have
mindst to af hinanden fuldstændig uafhængige
tilløbs-pumper; af disse maa mindst den ene kunne virke, naar
hovedmaskineriet staar stille, ligesom den maa kunne
arbeide ved haandkraft, naar der skal sættes vand paa
kjedlen, uden at der er damp i den. Som
tilløbs-pumpe anvendes meget en ved damp drevet
stempel-pumpe, men ogsaa en straalepumpe (injektor), hvori
en dampstraale river vandet med sig og trykker det ind
i kjedlen. Se Pumper. — Som middeltal kan man
regne, at man kan faa 8 kg. damp pr. 1 kg. kul; dette
er dog særlig afhængigt af kulsorten og tilløbsvandets
temperatur. Ved normal drift kan man faa fordampet
16—20 kg. vand pr. 1 m.^ hedeflade, og ved forceret
drift kan dette øges til 25 kg. ved almindelige landkjedler.
(Se planche D a m p k j e d e 1.)
Dampkjedelsprængning finder sted, enten naar
kjedeltrykket stiger udover det tryk, kjedlen er
konstrueret for, eller ved normalt kjedeltryk, hvis kjedlens
plader eller rør er blevet for svage. Kjedeltrykket kan
stige over det normale tryk, hvis sikkerhedsventilerne
ikke virker, hvilket skyldes mangelfuld pasning, eller at
de er spændt for haardt. Svækkelse af kjedlens dele
follow @ følge, gaa (komme)
bagefter. follower følgesvend,
ledsager; tilhænger; (tjenestepiges)
kjæreste.
foliy {e} daarskab, uforstand.
Folter ® f, pinebænk; tortm-;
pine. kval. F.knecht m, bøddel
= Folterer m.
foltern ® pine, martre,
fornent fe), fomenter (?) bade
(med varmt); nære, puste til,
fremelske.
fomentateur (f) m, fomenter
© anstifter, opmuntrer, tilskynder.
fomentation © & (f) f, (badning
med varme) omslag: © ogs.
lindringsmiddel; opelskning, næring.
fon^age (f) m, indsætning af
bund (i tønde); nedramning;
udboring, gravning.
fongaille (f) f. bundbret.
foncé (D mørk(e ); radikal, rød.
foncer ® sætte bund i;
nedramme; udbore, grave; gjøre
mørkere.
fon eier (g grund-, jord ;
grundig. fonciérement i bund og
grund.
fonction (f) f. embede,
(embeds)-forretning, bestilling, tjeneste; virk-
somhed; funktion, faire f. de
tjene, fungere som.
fonctionriaire (f) m.
embedsmand.
fonetionnarisme (f) m,
bureaukrati.
fonctionnement (f) m,
virksomhed, arbeide, gang.
fonetionner (g fungere, virke,
arbeide, gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
