Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkjedelsprængning ... - Ordbøgerne: F - follow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
fond—fonderie
kan skyldes tæring (rustdannelse), eller at dele af
hede-flnden paa grund af for lav vandstand i kjedlen er
blevet glødende, hvorved de taber meget i styrke. Naar
trykket pludselig falder, ved at kjedlen sprænges, svarer
vandets temperatur ikke længer til trykket, og vandets
overskud af varme vil medgaa til en pludselig dannelse
af en stor mængde damp, hvilket i høi grad forøger
virkningerne af en kjedelsprængning navnlig i cylindriske
kjedler, hvor vandrummet (i modsætning til
vandrørs-kjedler) er forholdsvis stort.
Dampkjedeltilsyn hører ved landkjedler under
fabriktilsynet (s. d.). Kjedlerne godkjendes af en kjedelinspektør,
som udsteder et certifikat, der bl. a. fastsætter høieste
tilladelige damptryk. D. besørges tillige af det stedlige tilsyn.
Tilsj^n med skibskjedler hører under Norsk veritas (s. d.).
Dampkjøkken, egentlig et kjøkken, hvor der koges
med damp, betegner nu somoftest et folkekjøkken, som
sælger billig mad. Saadanne d. oprettedes i Tyskland
som veldædighedsanstalter i begyndelsen af det 19 aarh.,
senere grundlagdes de paa selvhjælp, det første i Leipzig
i 1849. Efter dette mønster begyndte Kristiania d.
i 1857, det første og største i Skandinavien. Aktieeiernes
udbytte maa ikke overstige 6 pct. Anstalten, som i
førstningen gik med tab, har siden 1871 givet udbytte og er
senere gjentagne gange udvidet. Udenom det almindelige
salg bortgiver anstalten en hel del mad til fattige
gjen-nem indremissionen. D. er ogsaa oprettet i Bergen,
Trondhjem og Stavanger.
Dampkogning, vædskers kogning ved hjælp af damp,
bruges mest ved massekogning af mad. Dampen føres
fra en kjedel gjennem rør enten lige ned i vædsken og
giver da al varme fra sig, men vædsken fortyndes derved,
eller den ledes omkring vædsken i kogekarrets dobbelte
vægge eller passerer gjennem et spiralrør, som lægges
ned i vædsken. Enklere er kogning f. eks. af sygemad
mellem to tallerkener over en dampende vandkjedel,
ligeledes den almindelige potetkoger til rødder og
grønsager i husholdningen: et mindre kar underst til det
kogende vand, ovenpaa et større kar med gjennemhullet
bund til poteterne. En særegen form for d. har man
i autoklaven eller Papins gryde (se Papin), som
bruges i hermetikfabrikerne.
Dampledning er de rør, hvorigjennem dampen ledes
fra kjedlen til det sted, hvor den skal bruges. D. skal
ved kjedlen være forsynet med en stængekran og udføres
ved landkjedler mest af støbejernsrør eller ved mindre
d. af sveisede jernrør. Ved skibskjedler benyttes oftest
kobberrør og ved høit tryk heltrukne staalrør. D.
omgives med varmeisoleringsmasse.
Dampmaskinen er en varmekraftmaskine, som tjener
til at omforme drivmediets (dampens) varme til arbeide.
Ved en alm. d. indføres dampen gjennem en rørledning
fra kjedlen vekselvis til den ene og den anden ende af en
cylinder, hvori et tætsluttende stempel ved dampens tryk
bringes til at udføre en frem- og tilbagegaaende bevægelse.
Denne bevægelse bliver som regel af maskinen selv overført
til en aksel, som derved meddeles en omdreiende bevægelse.
En saadan maskine siges at være dobbeltvirkende. Dette
var imidlertid ikke tilfældet med de første
udførelses-former af d. Om end franskmanden Papin maa betegnes
som d.s opfinder (1690), var det englænderen Newcomen,
Dampkjedeltilsyn—Dampmaskinen
596
der udførte den første d., som kom til praktisk
anvendelse (1705). Ved hans d. var dampcylinderen aaben
oventil og stemplet ophængt i en svingebjelke med
mod-vegt. Cylinderen var anbragt direkte paa kjedlen,
forbundet med den ved en kran. Naar der indførtes damp
i cylinderen, trak modvegten stemplet opover; men naar
dampen ved indsprøitning af koldt vand i cylinderen
fortættedes til vand, drev det ydre lufttryk stemplet
nedover, og denne bevægelse benyttedes til at bevæge
stemplet i en grubepumpe. Denne d. kaldtes derfor en
atmosfærisk maskine. Englænderen James Watt har æren
af, efter videnskabeligt studium af Newcomens d., at have
omformet denne til en virkelig d., hvor dampens tryk
benyttedes som drivkraft (1769). Hans første d. var ligesom
de foregaaende enkeltvirkende, og først flere aar senere
konstruerede han en dobbeltvirkende maskine, hvor
stemplets bevægelse i begge retninger besørgedes ved
dampens tryk, idet modtrykket af dampen paa den anden
stempelside mindskedes ved, at cylinderen sattes i
forbindelse med en særegen beholder, dampfortætter eller
kondensator, hvori der indsprøitedes koldt vand, som sammen
med den fortættede damp fjernes ved en pumpe. 1785
opstilledes hans første dobbeltvirkende d., hvor
stempelbevægelsen omformedes i en omdreiende og benyttedes
til drift af et industrielt anlæg, Albion-møllen i London.
— Ved de første d. anvendtes kun et tryk noget over 1
atmosfære. Da det senere, efterat kjcdelmaterialet var
forbedret, var muligt at anvende damp med høiere tryk,
kunde dampfortætteren sløifes, og dampen forlader da
d. med et tryk af 1.1 atm., medens en fortætter kan
bringe modtrykket ned til 0.1 atm., hvorved dampen bedre
udnyttes. Fortætteren kan ogsaa være en
overflade-fortætter, hvori dampen føres forbi rør, som
gjennem-strømmes af koldt vand. Disse fortættere benyttes særlig
ved skibe i salt sjø. Allerede Watt fandt det uøkonomisk
at lade cylinderen staa i forbindelse med kjedlen under
hele den fremadgaaende bevægelse af stemplet (slaget).
Afbrydes forbindelsen tidligere, saa der f. eks. kun gives
en fjerdedel fyldning, vil den indestængte damp udvide
sig og drive stemplet videre, medens dens tryk synker
omtrent efter Mariottes lov (ekspansion). Medens
dampforbruget herved mindskes til fjerdeparten, vil det
midlere drivende damptryk kun synke til omtrent det halve,
og hvert kg. damp vil derfor levere omtrent dobbelt saa
meget arbeide som ved fuld fyldning. Jo høiere
damptryk der anvendes, desto tidligere kan dampen afstænges
(større ekspansion), men desto større bliver tryk- og
temperaturforskjellen ved begyndelsen og slutningen af
stempelslaget, hvilket er uheldigt. 1804 opfandt tyskeren
Woolf at lade dampen først indføres i en cylinder med
liden diameter og derefter overføres i en cylinder med
stor diameter, hvori ekspansionen fortsattes, indtil trykket
var sunket til sin laveste grænse. Tryk- og
temperaturforskjellene i hver cjdinder blev da forholdsvis mindre end
ved ekspansion i én cylinder, og d. blev derved mere
økonomisk. Han anordnede cylinderne efter hinanden
med fælles stempelstang, medens de nu som oftest
anbringes ved siden af hinanden med hver sin
bevægelses-mekanisme for overførelsen af stempelbevægelsen til
en fælles aksel. Saadanne d. kaldes to trins- eller
c o m p o u n d-maskiner. Anvendes et damptryk af 9—12
fond - ® Fonds pl - © fund,
stock — (f) fonds m. fondsbørs
— ® Fondsborse f - © stock
ex-change — (f) bourse (f) de fonds
publics.
Fond®m, baggrund; bagsæde,
fond © kjærlig, øm (indtil
svaghed); glad (i).
fond (f) m, bund; grund; det
væsentligste, hovedsagen, kjerne;
indhold (mods. form): det inderste,
nederste, bagerste; dyb; baggrund;
bagsæde: (hatte)pull; (bukse)bag:
bug (paa seil), faire f. de bygge,
stole, regne paa. article (m) de
f. leder (i avis), avoir du f.
være udholdende.
fondage ® m, udsmeltning,
fondamental (f) grund-,
hoved-, væsentlig.
fondant (f)(m), opløsende
(middel); saftig.
fondateur (f) m, stifter,
grundlægger.
fon dation ® f, grund(læggelse);
fundament(ering): stiftelse: legat.
fondé ® begrundet; berettiget;
funderet (gjæld). je suis f. å
croire jeg har grund til at tro.
f. de pouvoir befuldmægtiget,
de procuration prokurist.
fon dement ® m, grunddag,
-vold), fundament; (for)anledning;
bagdel,
fonder (?) (lægge) grund(en til),
oprette, stifte.
fonderie (?) f, støbekunst;
støberi. fondeur m, støber, fondis
m, skred, ras.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
