Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danegjæld ... - Ordbøgerne: F - foranstalte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
forban—forbedre
Daniel—Danielsson
608
verdensriger er: det babyloniske, mediske, persiske,
græsk-makedoniske. Da forudsigelsen jo ikke slog ind,
har man senere i det fjerde rige seet det romerske, tildels
ogsaa det muhammedanske. Og man har holdt
krampagtig fast paa, at bogen er forfattet af D. selv i eksilet.
Saaledes gjennem hele middelalderen og
reformations-tiden. Endnu Hengstenberg (og hos os hans discipel
prof Gaspari) har ment at kunne holde denne position;
den er imidlertid uhjælpelig rokket ved de nyere
undersøgelser (hvis resultat forøvrigt er foregrebet allerede af
nyplatonikeren Porphyrius i anden halvdel af 3 aarh.
e. Kr.). — Senere tillæg til D.s bog er: Asarjas bøn,
de tre jmglinges lovsang i den gloende ovn, Susannas
historie, historien om Bel og om dragen i Babylon.
Daniel, Ernst von, baron af Szamosujvar-Némethi
(1843—), ung. politiker, siden 1870 liberalt medlem af
rigsdagen, var 1895—99 handelsminister i kabinettet
Banffy, blev 1896 friherre og arveligt medlem af
magnathuset. D. forelagde 1904 den lov mod obstruktion (lex
Daniel), som foraarsagede bruddet mellem ministerchefen
Tizsa og kammerets majoritet, saa at det liberale parti
led et stort nederlag ved valgene 1905.
Daniel [danjæ’l] (Pater Gabriel) (1649—1728), fr.
geistlig og historiker, mest bekjendt for en stor
«Frankriges historie» (Paris 1713) i udpræget klerikal aand.
En af Pascals modstandere.
Daniel, Hermann Albert (1812—71), t. teolog og
geograf, var i en aarrække prof ved pædagogiet i Halle.
Hans fornemste teologiske skrift er «Thesaurus
hymno-logicus» (5 bd. 1841—53). Vigtigere er hans geogr. arbeider:
«Lehrbuch der Geographie» (82 opl. 1905), «Lcitfaden fur
den Unterricht in der Geographie» (241 opl. 1904).
Daniel [dæ’njel], Samuel (1562—1619), eng. digter,
var knyttet til det engelske hof og har skrevet en række
sonetter, skuespil og historiske digte. Hans hovedverk
er «The civil wars between the two houses of Lancaster
and York», 4 bd. Et par af hans sonetter er oversat
af Ad. Hansen i «Tilskueren», 1892.
Daniell [dæ’njel], John F r ed er i c (1790—1845),
eng. kemiker, professor ved King’s college i London fra
institutets oprettelse i 1831, har leveret værdifulde
arbeider over meteorologi, kemi og elektricitet. 1820
beskrev han et nyt hygrometer, 1821 et nyt pyrometer
og 1836 det berømte D.s element (s. d.).
Daniell’s [dæ’njel] element, et af J. F. D, opfundet
galvanisk element. Den positive polplade er kobber,
den negative zink. Kobberet befinder sig i en opløsning
af blaasten (kobbervitriol), zinken i fortyndet svovlsyre,
som indeholdes i en krukke af porøst, uglasseret
por-cellæn, der staar i blaastensoplosningen. Elementet er
meget konstant og har en spænding af 1.08—1.12 volt;
det bruges som normalelement, ved telegraf o. s. v.
Daniell’s hygrometer, se H y g r o m e t e r.
Danielsen, Anders Peter (1839—97), sv. politiker,
indtraadte 1865 i det politiske liv og gjorde sig snart
gjældende ved sin naturlige begavelse og kraftige
personlighed. Han var en af protektionismens sterkeste talsmænd
og havde en betydelig indflydelse. 1 forsvarssagen var
hans holdning mere usikker.
Danielson, Ernst (1866—), sv. elektrotekniker,
specialist i kraftoverføringsanlag afpasset efter nordiske for-
hold, har udviklet Wenstroms trefasesystem og erobret
sig et navn som foregangsmand i svensk elektroteknisk
industri. Blandt hans arbeider merkes tandem
trefase-motoren (med variabel hastighed), den kompenserede
vekselstrømgenerator og den auto-synkrone motor.
Danielson, Johan Richard (1853—), finsk historiker
og politiker, blev professor 1880, udgav 1888 «Die
nordi-sche Frage 1746—51», men vakte især stor
opmerksom-hed ved nogle skrifter (f. eks. «Finlands forening med
ryska riket», 1890), hvori han kraftig hævdede Finlands
statsretslige stilling overfor Rusland, et standpunkt, han
ogsaa forfegtede i praktisk politik. 1893-1906 var han
vicekansler ved universitetet i Helsingfors. Fra 1901
begyndte han at forlade sit tidligere klare standpunkt
og optræde mere mæglende mellem Finland og Rusland,
hvilket skaffede ham titel af rus. statsraad, men vakte
en sterk uvilje mod ham.
Danielssen, Daniel Cornelius (1815—94), n. læge,
bosat i Bergen. Begyndte i 1839 paa St. Jørgens hospital
i Bergen at studere spedalskhed, hvilket studium han
senere fortsatte sammen
med G. W. Boeck (s. d.).
Deres fælles arbeide «Om
spedalskhed» (1847 n. og
1848 fr. udg.) er et
monumentalt verdensbekjendt
verk, som har dannet
grundlaget for alle senere
undersøgelser om denne
sygdom. D. var en
merkelig alsidig og fyrig aand,
for hvem intet
menneskeligt var fremmed, og om
hvem det er sagt, at han
trods den høie alder, han
opnaaede,aldrig blev
gammel. Han var en
naturforsker af den gamle
omfattende skole; ikke alene
ved sine stadig fortsatte
studier om spedalskhed,
hvortil senere kom andre
hudsygdomme, men ogsaa ved omfattende undersøgelser
af bot. og især zool. art har han sat dybe spor. D. har
ogsaa bidraget væsentlig til oprettelsen af Bergens museum
og indtog, bl a. paa grund af den inspirerende
virksomhed, han paa saa mange vis øvede, en ledende stilling i
sin fødeby. Han var i en række aar byens
stortingsrepræsentant og siden 1849 overlæge paa
Lungegaards-hospitalet (for spedalske syge) sammest. [Litt.: Biografi
(af Brunchorst) i «Bergens museums aarbog 1893».]
Danielsson, Anders (1784—1839), sv. pohtiker, blev
paa rigsdagen bøndernes fører og arbeidede utrættelig
paa at vække deres politiske interesse. Fra 1817—18,
da bondeoppositionen kom frem, var han deres
høit-betroede organisator, som overlæssedes med tillidshverv
i den grad, at hans private forretninger forsømtes og
han, trods gode indtægter, stod paa randen af økonomisk
ruin 1835. Han beklædte stillingen som statsrevisor.
Danielsson, A x el Ferdinand (1863—99), sv.
socialdemokratisk partileder, journalist og forfatter, indtraadte
(Fot.afM Selmer, Berge;
Daniel Cornelius Danielssen.
forban ® m, sjørøver, fribytter,
forbande - ® verHuehen,
ver-wiinschen — (e) damn, curse,
exe-crate — ® maudire,
forbandelse — ®
Verwunsch-ung f, Fliich m — (e) curse,
im-pi-ecation, execration — (?)
malé-diction, imprécation f; anathéme m.
forbandet - ® verflucht,
ver-wiinscht; verteufelt - (e) damned,
cursed; (dagligtale) confounded,
deuced, devilish — (f) maudit,
satané, sacré, damné; (adv) diable-,
bigrement.
forbarme sig — ® sich
er-barmen - © (over) pity,
com-miserate, take pity (on) — (f) avoir
pitié, compasslon (de).
forbarmelse — (J) Erbarmen
n — @ compassion, coramisera-
tion, pity — ® pitié, compassion,
miséricorde f.
forbause — ® in Erstaunen
setzen; (pass.) erstaunen — @
amaze, astonish, astound — ®
étonner, surprendre; (pass.) s’éton-
forbauselse — ® Erstaunen
n — ® amazement, astonisiiment,
(yderlig) stupefaction - ®
étonne-ment ra, surprise f.
forbear © holde (styre) sig,’
lade være: afholde sig fra,
und-gaa, undlade, forbearance
taal-modighed, overbærenhed.
for-bearing taalmodig, overbærende.
forbedre - ® (ver)bessern
-© hetter, improve, amend — ®
rendre meilleur, améliorer; (reUe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
