Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danielsson ... - Ordbøgerne: F - forbedring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Danielsson- Danmark
610
1886 ved Hj. Brantings side i redaktionen af
«Socialdemokraten», men grundlagde 1887 i Malmo bladet
«Arbetet», som snart blev partiets hovedorgan for
Sydsverige, fik 1888 atten maaneders fængselsstraf for sine
angreb paa Malmo domstol, men fortsatte bagefter sin
propaganda. Efterhaanden indtog han dog et taktisk
mere moderat, revisionistisk standpunkt, og 1897
formulerede han ved socialistkongressen i Stockholm partiets
reviderede program. Han skrev bl. a. «Socialdemokratien,
dess uppkomst ocli utveckling» (1893).
Danielsson, Olof August (1852—), sv. filolog,
studerede i Upsala, blev 1890 professor i (ioteborg, 1891
professor i græsk i Upsala. Hans studier omfatter ikke
blot de klassiske, men ogsaa oldindisk og de italiske
sprog. Skrev bl. a. «Grammatische und etymologische
Studien» og «Epigraphica» (1890) og redigerer sammen
med G. Herbig det af C. Pauli begyndte indskriftsverk
«Corpus inscriptionum etruscarum».
Danien, se Kridtformationen.
Danile’vskij, Nikolaj Jak o vie vi tsj (1822—85),
rus. natur- og samfundsforsker. Deltog i en mængde
ekspeditioner og forskningsreiser fra Ishavet til det
Kaspiske hav, særlig vedrørende klima, jordbrug og fiske.
I sit store arbeide «Darwinismen» kritiserede han Darwins
teorier ud fra etiske synspunkter. Sin største berømmelse
vandt D. gjennem sit arbeide «Rusland og Europa»,
hvori de panslaviske teorier sattes i et filosofisk system.
Danile’vskij, (Irigorij Petrovitsj (1829—90),
rus. romanforfatter. Efter en tid at have foretaget
studier i klosterarkiver virkede han i sin hjembygd for
folkeundervisningen og filantropiske foranstaltninger.
Indtraadte 1869 som medarbeider i petersburgerbladet
«Pravitjelstvjenny vjestnik», hvis hovedredaktør han
blev i 1881. Hans romaner, hvoraf kan nævnes
«Flygt-ningerne i N^^rusland», «Den 9de bølge» og «Potemkin
ved Donau», omhandler væsentlig emner fra det 18 aarh.
Da’nilo I Petrovitsj Njegosj (1826—60), fyrste af
Montenegro (1851—60), efterfulgte sin farbroder Peter H
som «vladika», d. e. baade verdsligt og geistligt overhoved,
men opnaaede 1852 af den russiske keiser at faa adskilt
disse værdigheder og fik udnævnt en slegtning til
metro-polit, medens han selv kaldtes «gospodar», d. e. herre.
En krig, som D. førte mod Tyrkiet, stansedes af Østerrige,
og af hensyn til dette maatte han holde fred under
Krimkrigen; siden nærmede han sig Frankrige og søgte
ved en reise til Paris Napoleons hjælp til en
land-udvidelse. I en ny krig mod Tyrkiet 1858 seirede
Montenegro ved Grahovo, hvorpaa stormagterne mæglede
fred. I fredsperioden gjennemførte D. en del reformer,
en ny lovbog 1855 og alm. vernepligt. D. egtede 1855
Darinka Kvekitj (1837—82), datter af en rig serbisk
kjøbmand, men efterlod ingen sønner. D. dræbtes med
et pistolskud af en landsforvist montenegriner.
Da’nilo-orden, se Ordener.
Dani’lov, by i Rusland, guvernement Jaroslav, ved
elven Pelenda og jernbanen Jaroslav—Archangel; omtr.
5000 indb. Livlig handel med korn, lærred og silkevarer.
Danim, mynt i Bassora og en del af Persien ~ \ loo
kran == 0.72 øre.
Dani^smer kaldes i norsk skrift og tale ord og
konstruktioner, som er eiendommelige for d. i mods. til god n.
corriger; (lage om) réformer;
(hæve, ophjælpe) relever;
(fiilcl-kommengjøre) perfeetionner.
forbedring - ® Verbesserung
f — (e) Improvement, amelioration,
amendment - (D amélioration;
correction f. forbedringsanstalt
- ® Verbesserungsanstalt l’;
Korrektions-, Arbeits-, Zuchthaus n
— © reformatory; house of cor-
rection — (?) maison If) de
correction.
forbehold – (t) Vorbehalt m
- @ reservation, salvo, clause,
proviso, restriction; (med alt f.)
under correction (f) réserve;
(hemmeligt, stiltieade) restriction
(f) mentale.
forbeholde - (t) vorbehalten
— © reserve, keep (to one’s seif);
20
Illustreret norsk ko
ati(
forbedring—forberedelse
Dankåli (flert. danåkil) el. afer, bedschastamme
mellem det Røde hav og de abessinske prov. Amhara og Schoa.
D. er splittet i et antal af over 40 smaa nomadestammer
med egne høvdinger. De lever væsentlig a f fædrift og
karavantransport, ved kysten tillige af fiskeri; tidligere
var ogsaa slavehandel en vigtig erhvervsgren. Af
legemsbygning er de høie, slanke og velvoksne, hudfarven
mørkebrun, haaret langt og glat eller lokket,
ansigtstrækkene skarpe og regelmæssige. De er fanatiske
tilhængere af Muhammeds lære, urolige og krigslystne^
hvorfor stammefeider er almindelige.
Da’nkov, by i Rusland, guvernement Rjåzan; omtr.
10 000 indb. To kirker og et kloster.
Danmark har et fladeindhold af 38 985 km.^ og er
saaledes et af Europas mindste lande, knapt ^ 8 af Norge.
Det nordligste punkt er Skagen^ omtr. 57 45’ n. br., det
sydligste Gjedser odde paa Falster, 54 ° 33\ 2’ n. br. Landet
omgives af Nordsjøen (Vesterhavet), Skagerak, Kattegat
og Østersjøen samt de sunde, som forbinder disse to
have. Det deles naturlig i halvøen Jylland, som er
landfast med Tyskland, og øerne, ialt omtr. 150. J3Ilands
størrelse er lidt mere end 25 700 km.^ (d. e. som Kristians
amt); største bredde er omtr. 170 km., største længde
300 km. Øerne falder i 3 grupper: 1. Den sjællandske,
skilt fra Sverige ved Øresund, som paa det smaleste
(ved Helsingør) bare er 4 km. bredt; den største 0 er
Sjælland, 6 946 km.^ (d. e. lidt mindre end Lister og
Mandals amt), andre øer er Amager og Møen. 2. Den
fynske, skilt fra foregaaende ved Storebelt og fra
Jylland ved Lillebelt, som paa det smaleste bare er
700 m. bredt; den største 0 er Fyn, 2 935 km.’^ (d. e.
større end Jarlsberg og Larviks amt), andre øer er Ærø,
Taasinge og Langeland. 3. Den 1 o 11 a n d-f a 1 s t e r s k e,
s. f. Sjælland, største øer Lolland, 1 207 km.^ og Falster,
490 km.^ Desuden hører til D. endel spredte øer, Læsø
og Anholt i Kattegat, Samsø mellem Sjælland og Jylland
og Rornholm i Østersjøen s.ø. f. Skåne. — Kysterne.
Jyllands vestkyst er meget farlig. Udenfor ligger der
2—3 rækker med sandrevler med grundt vand. Her
foregaar mange forlis, og der er derfor oprettet en
sammenhængende kjede med redningsstationer paa
kysten. Gode havne mangler fuldstændig undtagen i
sydvest, hvor der indenfor Fanø er en god havn (Esbjerg)
med adgang for mindre skibe. Kysten gaar retlinjet
eller danner store flade buer; de to fjorde
Ringkjøbing-fjord og Nissumfjord er grunde og adskilt fra havet ved
klitter. Fra s. mod n. følger de fremspringende nes
Rlaavandshuk, Hanstholm, Hirshals, mellem hvilke
Jammerbugten; Hirshals er nærmest Norge, 113 km. fra
Nedeneskysten; længst i n. ender Jylland i Skagens odde.
Den nordre del af Jylland er forøvrigt en 0, idet
Limfjorden adskiller den helt fra den sydlige del. De øvrige
danske k^^ster er sterkt udtunget af havet; der er flere
gode havne og mange fjorde, Mariager-, Randers-,
Horsens-, Vejle- og Koldingfjorden paa Jyllands østkyst,
Ødensefjorden paa F^^n, Isefjorden paa Sjælland. —
Naturen. Øverfladen bestaar mest af løse jordlag,
morænemateriale og lagdelt ler, sand og grus; disse
lag er istidsdannelser, ført til D. fra Skandinavien under
istiden. Underlaget for disse dannelser bestaar mest af
lag fra kridttiden, mange steder af rent skrivekridt, som
(sig at) make it a condition that
- (f) réserver (qc å q).
forbeholden – (0 reserviert,
zuriickhaltend — © reserved, dose,
reticent - ® réservé, retenu.
forbeholdenhed — (t)
Zuriick-haltung f — © reserve ^ (f)
réserve f.
forben — (t) Vorderbein n.
-fuss m — © fore leg - ® pied
m (patte f) de devant.
forbenes ~ ® sich verknochern
- © ossify - ® s’ossifier.
forberede - (t) vorbereiten;
(være forberedt paa) auf etw.
ge-fasst sein — © prepare, arrange
— ® préparer, disposer (å, pour);
(være forberedt paa) s’attendre
forberedelse — t} Vorberei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
