Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danielsson ... - Ordbøgerne: F - forbedring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
Danmark
612
forbi—forbinde
hist og her stikker op af de løse jordlag, f. eks. i Møens
klint, som er 143 m. høi og har spidse former, og i
Stevns klint paa Jyllands østkyst; nogle steder danner
ogsaa lag fra tertiærtiden underlaget. Overfladen er
forøvrigt bolgeformig, idet D. nok er et lavt, men ikke
netop fladt land. Jylland er høiest og mest bakket. I
det østlige Jylland gaar fra n. mod s. et bakkedrag,
hvis høieste punkt, Ejer Bavnehøi, er 172 m. (det høieste
punkt i D.); længer n. er det bekjendte Himmelbjerg,
som bare er 146 m. Landskabet er her meget kuperet,
og der er fu^ldt af smaa indsjøer; i en vakker dal mellem
bakkerne flyder mod n. den største elv i landet, Gudenaa.
V. for disse bakker er landet mere fladt, og her udstrækker
hederne sig; her dannes jordbunden af ufrugtbar
kvarts-sand, ofte sammenkittet til en fast sten, uigjennemtrængelig
for planterødder, den saakaldte al. Ude ved havet er der
store hauge med løs sand, klitter; sanden er blæst op
af vinden fra havbunden, naar denne ved fjæretid ligger
tør. Klitterne blæses af vinden stadig længer indover,
men nu er man begyndt at beplante dem med marehalm
og buskfuru for at stanse sandflugten. Øerne er mest
bakket som det ø. Jylland. Fyn naar i Frøbjerg Bavnehøi
i s.v. en høide af 131 m., medens Sjællands høieste punkt,
Gyldenløves høi, er 126 m. Lolland og Falster er ganske
lave, det høieste punkt paa Falster er bare 44 m.;
Lolland er en eneste slette. Ogsaa paa øerne er der mange
smaa sjøer, særlig paa Sjælland, i n. saaledes de vakre
Arre-, Esrom-, Gurre- og Fursjøer. Der er mange smaa
elve eller aaer i landet. Før er nævnt Gudenaa, som er
150 km. lang; videre kan nævnes Skiveaa, Storaa, Skernaa,
Vardeaa, Kongeaa og Nibsaa paa J3^11and, Odenseaa paa
Fyn og Susaa paa Sjælland. — Bornholm er ganske
forskjellig fra det øvrige D., idet den dannes af fast,
gammelt (omend lavt) fjeld som Skandinavien; det høieste
punkt er Rytterknegten, 162 m. — KTima. D. har et
tempereret kystklima med mild vinter og kjølig sommer,
fugtig luft og sterk blæst. Der er liden forskjel paa
klimaet i landets enkelte dele. Middeltemperaturen er
omkr. 7.5 medens den koldeste maaned (jan.) har
omkr. 0 ° og den varmeste maaned (juli) har 15°—17°;
naturligvis kan meget sterkere kulde og hede indtræffe,
saaledes er i Kjøbenhavn maalt 25 medens den
laveste i D. maalte temperatur er -f- 29.6 Det blæser
meget i D., især fra v., og paa Jyllands vestkyst er der
ofte vestenstorm. Skjønt luften er fugtig, er nedbøren
ikke stor, omkr. 600 mm. I forhold til landets
beliggenhed er klimaet mildt, og det er gunstigt for jordbrug.
Planteverden. D.s planteverden tilhører i
plantegeografisk henseende det mellemeuropæiske floraomraade,
der omfatter Østersjøens og Vesterhavets kystlande, hvortil
ogsaa hovedparten af Storbritannien medregnes. Den
omfatter af vildtvoksende arter omkr. 1400 forskjellige
blomsterplanter, omkr. 30 bregner, kraakefodarter og
snelder og omkr. 450 mosarter. I forhoiJ til landets
størrelse rummer D.s planteverden ret betydelig
afveksling og en hel række mere eller mindre skarpt afgrænsede
«plantesamfund». Paa Sjælland, Fyn og i Østjylland er
bøken herskende skogtræ (de plantede skoge bestaar
væsentlig af naaletrær), paa Lolland, Falster og de andre
sydlige øer spiller den vigende ekeskog endnu en rolle.
Til bøkeskogen er knyttet forholdsvis faa urter, de fleste
tung. Anstalt f - (e) preparation,
preparative, arrangement — (T)
préparation f; préparatifs m pl.
forbi - ® vorbei; an . . .
vor-uber; (adv) voruber - (e) past, by;
(adv) over, at an end; (gjøre f.)
break it off — (f) devant; å c6té
(de); (adv) passé, fini; cessé; (med)
c’en est fait de lui.
forbid (e) forbyde; forvise fra.
forbidding frastødende.
forbigaa — ® (mit Stillschwei-
gen) tibergehen, -springen - (e)
pass (over): omit, leave out; pass
by (smth in silence) - ® passer
(sous silence, par-dessus); omettre,
laisser de coté, oublier, négliger;
(springe over) sauter; (ved
avancement) faire un passe-droit a.
blomstrer tidlig om vaaren inden eller samtidig med
bøkens løvspring. Skogbunden kan da som ved et
trylleslag dækkes af et farvestraalende teppe af blaa, gule og
hvide anemoner, primula-arter, lerkespore, lungeurter
(pulmonaria), guldstjerne m. fl. Senere er bøkeskogen
fattig paa blomster, dog kan snylterod og rederod blomstre
under løvtaget i dyb skygge. Den aabne, lyse ekeskog
har et langt mere afvekslende præg, eken er blandet
med lind, alm, ask, avnbøk, løn, hagtorn, hassel, slaapen
og andre løvfældende trær og buske. Bundfloraen er
rigere end i bøkeskogen. Paa de jyske heder synker
ekeskogen til at blive lavt krat (ekepurrer), der oftest
er rester af fortidens skoge. — Lyngheden omfatter et
særligt plantesamfund, hvor røslyngen endnu dækker
milevide strækninger; dens følgeplanter er hovedsagelig
lave, sterkt grenede, stedsegrønne dvergbuske af samme
præg som den selv; blandt de mere fremtrædende kan
nævnes klokkelyng, røelbær, tyttebær, skindtryte,
kræk-ling og bladlyng, desuden findes her ogsaa ener og
genista. Til lynghedens urter hører flere arter
kraake-fod, skorsoner, solblom, lyngmaure og søtearter.
Imellem og under lyngen vokser laver og moser, der nu
og da selv kan være ene om at danne
hedestrækninger. — 1 Vestjylland og, i ringere grad, andensteds
huser klitterne en eiendommelig flora, hvor strandrug,
agropijriim junceiim og marehalm er de tre hovedgræs;
her træffes urter som strandkaal (crambe maritima),
asparges, strandarve, strandtistel, strandreddik,
strandasters samt klitrose (rosa pimpinellifolia) og hagtorn.
Grænsen mellem land og hav kan, navnlig paa lerbund,
udgjøres af «vader», hvor salturt er fremherskende,
landdannende plante; indenfor vaderne træffes ofte
udstrakte strandenge med tæt bevoksning af forskj. græs,
af trehake, strandkjæmpe, strandnellik og andre
lavt-voksende urter. — I de danske myrer træffes de
«insekt-ædende» planter soldug og tættegræs, almindelig sammen
med mygblomst, tranebær og myrhat, medens myrulden
farver sine voksesteder skinnende hvide. I torvgravene
svømmer blærerod, hottonia, hydrocharis og stratiotes,
langs bredderne kneiser den gule sverdlilje, det
rosenrøde brudelys (butomiis umbellatus) og hvide
skjermplanter med iøinefaldende blomster. Nede i torven ligger
de gamle vidnesbyrd om D.s tidligere planteverden gjemt,
saaledes stammer af furu; enestaaende er fundet af den
nu i D. helt uddøde hornnød, som E. Hostrup fandt i
massevis i Gallemyren paa Lolland. — Ferskvandene
indrammes ofte af bredere eller smalere plantebelter; yderst
rager kongleaks op med sine ranke, ugrenede stængler,
længere inde mod land er tætte bevoksninger af tagrør
yderst almindelige. Ude i selve vandet træffes de talløse,
mikroskopiske alger, som sammen med forskjellige
dyreformer sammensætter det fritsvømmende «svæv». Paa
en dybde af indtil 15 m. strækker de eiendommelige
kransnaale sig fra bunden op mod overfladen, som paa
lavere vand dækkes med svømmende, hvide og gule
vandliljer, vandaks, hydrocharis og vandranunkler. Helt
nedsænkede i vand vokser hornblad (ceratophyllum),
zannichellia, vandpest og isoétes. Overfladen paa mindre,
stillestaaende damme og pytter skjules tidt under
andemad eller alger. — Særlige, snævert begrænsede
flora-omraader træffes bl. a. paa Møens klint, hvis kalkbund.
forbigaaelse — (t) tibergehung
f — © slight; neglect, omission—
® omission f, oubli m; exclusion
f; passe-droit m.
forbigaaende: i f. - ® im
Vorbeigehen, beilåufig - © in
passing, by the way, incidentally
- (f) en passant, au passage;
(— sagt) par parenthése.
forbillede (t) Vorbild, Mu-
ster n — @ (proto)type; (mønster)
mode], pattern — (f) modéle, type
m.
forbinde - ® verbinden;
ver-bunden; verpflichten — © connect,
combine; (saar) dress, bandage;
(forbundet med) attended with;
(forbunden) obliged to - ® lier;
joindre, (ré)unir (å); combiner (avec);
(saar) bander, panser; (være for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
