Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forbruger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617 Danmark
Udgift:
De øverste statsmyndigheder......kr. 2 024 000
Gjældens forrentning.........» 7 981 000
Pensioner, invalideforsørgelse etc.....» 4 789 000
Udenrigsministeriet...........» 736 000
Landbrugsministeriet.........» 4 252 000
Alderdomsunderstøttelse........» 3 833 000
Sygekasserne.............» 1 709 000
Tilskud til kommunerne........» 1 503 000
Indenrigsministeriet forøvrigt......» 2 597 000
Ministeriet for offentlige arbeider . . . . » 2 232 000
Justits- og politivæsenet........» 2 663 000
Medicinalvæsenet...........» 3 006 000
Justitsministeriet forøvrigt.......» 1 122 000
Kirkelige øiemed...........» 476 000
Folkeskoler, seminarier, høiskoler, kurser,
folkebogsamlingerne, abnorme etc. . . » 5 431 000
Kunstanstalter og samlinger......» 526 000
Tilskud til universitetet........» 608 000
Tilskud til statens høiere almenskoler . . » 506 000
Kultusministeriet forøvrigt.......» 3 323 000
Krigsministeriet............» 12 182 000
Sjøvernet...............» 6 115 000
Lods- og fyrvæsenet etc.........» 2 109 000
Toldvæsenet.............» 3 302 000
Finansministeriet forøvrigt...... . » 2 427 000
Island................» 401 000
Afdrag paa statsgjælden........» 1 846 000
Bygning af havne, baner, telegrafer etc. . > 9 263 000
Laan og forskud etc..........» 26 872 000
Tils. kr. 113 834 000
Statsgjælden var 1867 267 mill. kr. og 1894 kun
182 mill. kr. Siden er den steget paa grund af
betydelige udgifter til jernbaner og til udlaan (til husmænd,
kommuner, fiskere, forskudsforeninger, hypotekbanken o. s.v.),
saaledes at den 1907 udgjorde 258 mill. kr.
Nationalformuen er 7—8 milliarder, idet hertil maa medregnes
alm. bohave samt statens, kommunernes og stiftelsernes
formue o. s. v.
Næringsveie. Landbruget er hovednæringsveien.
Deraf lever over to femtedele af landets befolkning.
Det deler sig i tre, oftest dog inderlig forbundne grene,
jordbrug, skogbrug, havebrug. Jordbruget er af
disse den vigtigste. Det hertil benyttede areal udgjorde
i 1901 omkr. 28 200 km.’*^ eller 28 mill. maal aker og eng.
Udviklingen af D.s jordbrug har, særlig i det sidste
femti-aar, været rask. Siden aar 1800 er opdyrket 4700 km.^,
nu lægges mest vegt paa at forbedre det, som allerede er
dyrket. Høstudbyttet stiger derfor langt sterkere end
akerarealet; værdien af høsten var i 1907 omkr. 500 mill.
kr. D.s jord er fordelt paa mange brugere, næsten alle
selveiere. Gaardsbrugenes antal var i 1905 omkr. 212 000.
Smaabrugenes antal er i det sidste sterkt øget; antallet af
store bondegaarde derimod noget formindsket. Jordbrugets
indtægter kommer for en væsentlig del af rationel
udnyttelse af husdyrene. Af storfæ holdtes i 1903 omkr.
1 841 000 stkr., i forhold til areal og folketal flere end
i noget andet land. De to fæslag, det røde danske og
det svartbrogede jyske, har naaet en høi, omtrent
jevnbyrdig udvikling. Staten søger at fremme husdyrbruget
612
forbruger—forbud
paa mange maader, ved tilskud til avlsforeninger,
dyrskuer, kontrolforeninger o. s. v. Melken forædles mest
til smør, landets vigtigste udførselsartikel; heraf udførtes
i 1906 for 162 mill. kr. Svinene, henved IV2 mill. stkr.,
giver en aarlig indtægt af over 80 mill. kr. Faare- og
gjedeholdet er ubetydeligt. Der holdes IIV2 mill. høns,
hvoraf eg for 25 mill. kr. aarlig udføres. — Det samlede
udførselsoverskud af husdyr og husdyrprodukter var i
fem-aaret 1901—05 omkr. 259 mill. kr., indførselsoverskuddet
af korn og foderstoffer i s. a. omkr. 100 mill. kr.
Skogbruget. Skogarealet er i det hele henved 3000
km.^, deraf ikke fuldt det halve paa private hænder.
Skogenes samlede værdi anslaaes til 150 mill. kr., det
samlede udbytte IV3 mill. m.^ Havebruget har i
det sidste gaaet meget sterkt frem. Havearealet var i
1870 omkr. 20 000 ha. og er f. t. omkr. 33 000 ha. Frugt
og grønsagers anvendelse er tilsvarende tiltaget.
Jagtens hovedtermin er 16 sept.—31 dec. Dens
vigtigste metoder drivjagt og jagt med hønsehund. —
Kron-og daavildt parkeret. Raavildt fornemste klovvildt. Hare
fornemste haarvildt. Fjærvildt særlig raphøns, fasaner,
ænder, bekkasiner, snepper. Aarfugl sjeldnere. Tiurfugl
under indførelse. Vildtet værdifuldt og let afhændeligt.
Af rovdyr kan nævnes ræv, maar, oter. De større rovdyr
findes ikke, derimod de vanlige skandinaviske rovfugle.
Jagtens forhold til Norges karakteriserer følgende tal;
Danmark 28 400 km.^ indmark, 9600 km.^ vildmark,
folketal 2 588 919. Norge 9000 km.^ indmark, 313 000
km.’^ vildmark, folketal 2 250 000. D. 226 mod Norge
7 indb. pr. km.’^ vildmark.
Fiskeriet er en ældgammel næringsvei i Danmark.
I de senere aar har særlig saltvandsfiskerierne taget sterkt
opsving som følge af teknikens, redskaberne og deres
brugs, udvikling. Anvendelse af motordrift i
fiskefartøi-erne har skabt et havfiske i Nordsjøen, Skagerak og
Kattegat. Fangstværdien af saltvandsfiskerierne, som i
1895 udgjorde 6 021 490 kr., var i 1905 steget til henimod
det dobbelte: 11 422 262 kr.; antallet af fiskere var i
samme tidsrum steget fra 12 951 til 16 714. Samtidig
med teknikens udvikling har nye love, ophævelse af
gamle privilegier, oprettelse af laanekasser og
assuranceforeninger, spredning af kundskaber gjennem
fiskeritidsskrifter m. m. i høi grad medvirket til denne
nærings-grens udvikling i D. De for D. vigtigste saltvandsfiske
er: rødsprette o. a. «fladfiske» ; torsk og hyse («rundfiske»)
og sild. Desuden foregaar der langs kysterne et
indbringende aalefiske med ruser, naar aalen om høsten
søger fra Østersjøen og ferskvandene ud mod havet.
Af mindre fiskerier kan nævnes makrel-, horngjæl-,
hummer-, ræke-, lakse- (især ved Bornholm) og østersfisket
(i Limfjorden). I ferskvand er aalefisket det mest
indbringende. Forøvrigt kan nævnes laksefangsten i saakaldte
laksegaarde (Gudenaa), ørret-, gjedde- og aborfisket.
Handel. Et glimrende tidsrum i den danske handels
historie fik en brat afslutning 1807. Derefter laa
handelen indtil aarhundredets midte overveiende i Hamburgs
hænder. Senere har den udviklet sig kraftig og frit med
landets egen produktion og forbrug som grundlag; i
ældre tider bestod den for en stor del i transit. Den
samlede værdi af indførselen til forbrug (altsaa med
fradrag af det gjenudførte) og af udførsel af indenlandske
(e) consume, use up - ®
consom-mer, emplover; cpuiser; dépenser.
forbruger - ® Verbraucher,
Konsument m - © consumer
-® consommateui’ m, -triee f.
forbryde — ® verbrechen,
ver-wirken: (sig) sich (gegen einen)
versehen, sich (an eim.) versiindigen;
(mod loven) iibertreten ~ ©
(forspilde) forfeil; (refl.) offend, trespass
- ® (sig imod) péclier (contre\
en-freindre, violer (qc); offenser (q);
(forspilde) encourir la perte de,
perdre; (sit liv) encourir la peine
de mort.
forbrydelse — ® Verbrechen
n — @ crime — (f) crime, délit m;
offence f.
forbryder — (t) Verbrecher m
— (e) criminal; (politisk) offender
— (f) criminel; violateur,
malfai-teur m.
forbrydersk — ®
verbrecher-isch - © criminal, guilty - (f)
criminel, coupable.
forbrænde — (t) verbrennen
— © burn, scorch — (?) bruler;
se consumer (par le feu).
forbrændelig - ® brennbar
— © & ® combustiblc.
forbrænding — (g
Verbren-nung f - © combustion - (?)
brulement m, combustion f.
forbud - ® Verbot n;
(budbringer) Vorbote, Vorlåufer m —
© prohibition, interdiction;
inhibition ; (place an) interdict (against),
(put a) veto (on); (budbringer)
fore-runner, precursor, harbinger — ®
défense, interdiction, prohibition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
