Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forbruger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
Danmark
612
forbund—force
varer var 1896—1900 gjennemsnitlig henholdsvis 366 og
250, 1901—06 444 og 342, 1906 559 og 393 mill. kr.
Den har saaledes vist en meget sterk udvidelsesevne.
Udførselen er paafaldende ensidig, idet 91 pct. af dens
værdi skyldes landbruget alene (i 1906: heste og føl
17.41, hornkvæg 24.58, smør 161.78, flesk og skinker
83.37, kjødvarer 12.58, eg 25.50, andre madvarer af dyr
16.18, kornvarer og belgsæd 7.32, foderstoffe og frø 2.52
mill. kr.). Indførselen er mere spredt over raa- og
hjælpe-stoffe, færdige industrivarer og kolonialvarer. Transitgodsets
(d. v. s. udenlandske varers) værdi var 1906 166 mill. kr.
Denne transit iberegnet blev der 1906 i mill. kr.
henholdsvis indført fra og udført til: Danske
atlanterhavsøer 6.95 og 6.16, Norge 12.17 og 14.28, Sverige 62.63 og
48.39, Rusland 77.32 og 32.39, Tyskland 233.69 og 124.39,
Storbritannien og Irland 110.59 og 291.17, Nederlandene
18.45 og 0.72, Belgien 10.57 og 2.19, Frankrige 17.96 og
1.58, de Forenede stater 128.61 og 25.54, andre og
unavngivne lande 46.68 og 12.76, tilsammen 725.63 og 559.51
mill. kr. Af udførselen gik 52 pct. til England (smør,
flesk, eg), til Tyskland 22 pct. (heste, hornkvæg, kjød),
til Norge vel 2.5 pct. (landbrugsprodukter). I indførselen
deltager Tyskland med 32 pct. (industrivarer, transit),
England med 15 pct. (kul, bomuldsvarer, skibe), Norge
kun med 1.7 pct. (trælast, cellulose, fisk). Paa Kbh.
alene falder Vio af værdien for indførsel til forbrug, ^/lo
af udførselen af landets produkter og ®/io af transiten; her
betales ^/s af tolden. Detaljhandelen er meget overfyldt,
navnlig i Kbh., hvor 30 pct. af fagets hovedpersoner har
under 800 kr. i indtægt, medens provinsbyerne og
landdistrikterne kun har 25 pct. under denne grænse. Paa
landet har forbrugsforeningerne berøvet kjøbstæderne
en del af deres omsætning; 1905 fandtes 973 foreninger
med 159 000 medlemmer. Af handelens organisationer
er grosserersocietetet i Kbh. (ca. 3000 medl.) den vigtigste.
Industri og haandverk. Haandverket finder man
spor af selv i D.s ældste historie. Den virkelige
fabrikindustri bryder derimod sent igjennem. Vistnok fik
merkantilsystemet fast fod ogsaa i D., og bag toldmure,
der naaede sin største høide 1768, søgte enevældets
konger ved privilegier og opmuntring ikke uden held at
fremelske en industri; men de spirer, der saaledes blev
lagt, ødelagdes for størstedelen i krigens og
pengeforvirringens haarde aar 1807—14, og da nationen atter
begyndte at komme til kræfter, maatte man omkr. 1825
begynde saa at sige paa bar grund. Men senere har
fabrikproduktionen skudt rask vekst og maa nu siges
at være meget blomstrende. Den nu gjældende toldlov
(af 1863) giver en moderat beskyttelse, fordelt over de
fleste produktionsgrene. Da tolden overveiende betales
efter vegt, er beskyttelsen forholdsvis størst for de
grovere, men mindre værdifulde varesorter. Industrien
har derfor særlig kastet sig over disse, medens de finere
— som markedet ogsaa er for lidet til at bære —
indføres. Industritællingen af 1906 viste, at der i D. det
aar fandtes 85 242 virksomheder, fordelt paa 249 fag, med
et samlet personale af 317 086, hvoraf 208 444 egentlige
industriarbeidere; af bedrifterne var 6235 (1897: 3856)
forsynet med mekanisk kraft (vind og vand undtaget),
og maskinernes hestekraft var 125 437 (1897: 49 201).
Disse virksomheder var fordelt paa følgende grupper:
suppression f; (budbringer) présage,
(signe) précurseur m.
forbund — ® Bund m, Biindnis
n — (§ alliance, league, confederacy,
con federation; (pagt) covenancy —
(?) alliance, union ; ligue; coalition;
(stats-, eds ) confédération f.
forbunds- — ® Bundes–(e)
federal - ® fédéral. forbundsfælle
— d) Bundesgenosse m — (e) ally,
confederate - (f) allié, confédéré m.
forbyde — ® verbieten,
unter-sagen - © forbid, prohibit,
in-hibit, interdict; (forbuden) ogs.
contraband — (f) défendre,
inter-dire; prohiber, supprimer;
(forbuden) ogs. de contrebande.
forbygning — ® Vordergebåude
n — © front-bullding - (g
avant-corps, devant m.
Antal
virksomheder. Samlet personale. [-Maskinernes-] {+Maski- nernes+} hestekr.
. . licu-ci. j^ci ouiiciic. ncoicni .
1. Tilvirkning af fortærings-
gjenstande..............12 096 55 445 35 422
2. Tekstilindustri..........3 009 19 006 11 066
3. Beklædningsindustri o. s. v. 28 862 63314 1 166
4. Jordarbeide, bygnings- og
møbelindustri............22 490 76 416 9 798
5. Trævareindustri..........4 452 13 361 9 097
6. Læder-og lædervareindustri 179 1 224 848
7. Sten-, ler- og glasindustri 1 754 17 388 13 509
8. Metal, derunder ogsaa
maskinindustri ............9 878 49 232 12 795
9. Industri af teknisk og
kemisk art..............737 9 327 25 968
10. Papirindustri............108 2 801 4 000
11. Industri i litterær og
kunstnerisk retning..........1 677 9 572 1 768
Tils. 85 242 317 086 125 437
Ingen arbeidere havde 47 117 bedrifter, 1—5 arbeidere
32 126, 6—20 arbeidere 4533, 21—100 arbeidere 1248 og
over 100 arbeidere 218. Af «dvergbedrifterne», saadanne
som kun bestaar af vedkommende «mester» eller f. eks.
en selvstændig arbeidende syerske, fandtes 73 pct. paa
landet. Af de største bedrifter (paa over 100 arbeidere)
var 52 pct. i Kjøbenhavn, 33 pct. i provinsbyerne og 15
pct. paa landet. Disse bedrifter beskjæftigede tilsammen
49 218 arbeidere. Ogsaa i Danmark viser der sig en
sterk tendens til industrivirksomhedens koncentration i
færre, men større bedrifter med forbedret teknik. De større
anlæg er for en stor del grundet paa aktier; 1905 fandtes
711 industrielle aktieselskaber med 166 mill. kr.
indbetalt aktiekapital. Trust- og karteldannelse er adskillig
udbredt; herom vidner de mange selskaber, hvis navn
begynder med: de forenede eller de danske. Af det
samlede personel var 85 268 indehavere eller personer i
ledende stilling. Den samlede aarlige produktionsværdi
af D.s handel og industri ansloges 1897 til 350 mill. kr.
Udførselen af industriprodukter andrager kun til 20 å
25 mill. kr. aarlig. Af industri- og haandverkerforeninger
fandtes i 1903 180 med 37 000 medlemmer; desuden
virker en del af arbeidsgiverforeningens 270
lokalforeninger med 7000 medlemmer ogsaa som almindelige
haandverkerforeninger. Staten støttede 1906—07
industrien med bevilgninger til et samlet beløb af 530 000
kr., hvoraf 375 000 kr. til tekniske skoler (heri er
Polyteknisk læreanstalt ikke indbefattet), 36 000 kr. til
reiser, 30 000 kr. til husflid. Af tekniske skoler findes
over 125 med over 18 000 elever, desuden er der
forskjellige fagskoler.
Kirke. Da kong Harald Klak 826 lod sig døbe,
fik han Ansgar til prest og missionær. Saaledes
stiftedes Bremer-erkebiskopernes missionskirke i D., men med
befolkningens overgang til kristendommen gik det kun
smaat. Først omkr. 960 kunde en folkekirke dannes,
ved at kong Harald Blaatand lod sig døbe og «gjorde
danerne kristne». Svein Tjugeskjeg, og endnu mere Knut
den store, bragte den unge kirke ind under eng. indflydelse.
Knut den hellige (d. 1086) var en gjæv kirkens ridder;
han sikrede kirkevæsenet økonomisk ved tiendens ind-
forbytning — (t) Vertauschung,
Verwechslung f - @ changing,
change — ®échangem; confusion,
méprise f.
forbytte se bytte,
forbøn — ® Fiirbitte, -sprache
f — © intercession, mediation;
(gaa i f.) intercede — ®
intercession; priére f; (gaa i f.)
inter-céder, prier pour.
forgage (f) m, (mynts) overvegt.
forpat®m, tugthusfange; (før)
galeislave.
force - ® Force f - © forte,
strong point ~ ® fort m; (have
sin f. i) exceller (dans, å).
force © & (f) f, kraft, styrke;
vold, magt, tvang; (pl) tropper,
stridskræfter; ® ogs. masse, haug,
braate. maison (f) de f. tugthus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
