Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - force ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Danmark
612
førelse. 1103 blev Norden en selvstændig kirkeprovins
med erkesæde i Lund; i 1152 og 1164 udskiltes dog
Norge og Sverige herfra som egne erkebispedømmer.
I Valdemarstiden gik erkebisperne Absalon og Andreas
Sunesøn i spidsen for at høine den kirkelige kultur;
presteuddannelsen forbedredes, klostrene reformeredes,
kirkens rettigheder sikredes (Sjællandske kirkelov 1171,
Skaanske kirkelov 1174). Ved midten af det 13 narh.
opstod en forbitret kamp mellem kirken og kronen,
og rigets nedgang i det 14 aarh. blev ogsaa kirkens.
Stadig mere blev dennes høie embeder politiserende
adelsmænds bytte. I 15 aarh. sporedes i mange kredse
en religiøs inderliggjørelse. 1520 naaede reformationen D.
1526 bar Fredrik I aabenlyst lutherdom tilskue, og ved
reces af 30 okt. 1536 indførtes reformationen lovformelig.
De nve kirkeforhold besegledes ved herredagen i Odense
1539.*^ H. P. Resen (1561—1638) førte teologisk den rene
lutherdom til afgjørende seier. Under Kristian IV
prægedes iøvrigt kirken af statskirkeligt tvangsvæsen. I
for-fatningsforandringen 1660 havde geistligheden (H. Svane)
stor andel; ved den afskaffedes menighedernes ret til at
kalde prester. Enevælden kodificerede saa, hvad
udviklingen havde skabt (Danske lov 1683, ritualet 1685,
alterbogen 1688, Kingos salmebog 1699). Med 18 aarh. begyndte
den pietistiske vækkelse, og med Kristian VI (1730) kom
denne retning til herredømmet. Forkyndelsen fik nu
en anden klang, troslivet inderliggjordes, men den
aande-lige synskreds indsnævredes. 1736 indførtes
konfirmationen, 1739 organiseredes folkeskolen ved lov om skoler
paa landet. I aarhundredets sidste halvdel gjorde nye
strømninger sig gjældende, først supranaturalismen, saa
rationalismen, der mod aarh.s slutning blev næsten
ene-raadende. I 19 aarh. vender man atter tilbage til den
gamle rettroenhed (J. P. Mynster 1803, Grundtvig 1810);
rationalismen forsvinder af forkyndelsen. Ved
grundloven af 1849 fik den evangelisk-lutherske kirke en
fortrinsstilling som folkekirke. 1854 reiste S. Kierkegaard
den oprivende «sandhedsvidne-strid». I 1860-aarene
begyndte «Kirkelig forening for indre mission», og siden har
man gjerne regnet med tre retninger: centrum (Mynsters),
den Grundtvig’ske og den indre missions (Vilh. Bech).
Omkring aarhundredskiftet begyndte efterhaanden en
«moderne» teologi, paavirket af tysk religionshistorie, at
gjøre sig gjældende. 1903 blev der nedsat en endnu (1908)
arbeidende kommission til ordning af kirkens forfatning.
Siden 1868 har der været adgang til at danne
valgmenigheder. Der fandtes (1907) i D. 1097 pastorater
med 1869 sognekirker samt 25 valgmenighedskirker.
Saakaldte «anerkjendte» trossamfund er jøder,
reformerte, romersk-katoliker og metodister. Ved
folketællingen 1901 var 2 416 511 medlemmer af folkekirken,
medens 33 029 stod udenfor denne.
Undervisnings væsenet. Den lavere skole
(tidligere «almueskole») har først i det 19 aarh. naaet en
tilfredsstillende udvikling. Læreruddannelsen blev ordnet
ved den «store» skolekommission 1789—99, der affødte
den for sin tid udmerkede skolelov af 1814, hvis
gjennem-førelse dog tog lang tid. Bell-Lancasters
undervisningssystem (se Bell, Andrew) fandt i D. en overordentlig
sterk udbredelse, idet det indtil 1833 var indført i 2110
skoler. Ved Grundtvigs og andres angreb blev det efter-
å f. de ved (hjælp af), ved
(uafbrudt, stadig at . . .).
force (e), forcer (f) tvinge,
bruge vold mod; forcere, sprænge,
storme; tvinge; anstrenge; @ ogs.
fremdrive (blomster); fylde med
farse.
forcé (f), forced @ tvungen,
søgt, kunstig; il-, forceret; (e) ogs.
drivhus-, au x travaux forcés
® i tugthuset.
forcedness (e) forcerthed,
søgt-hed, unatur.
forcemeat (e) fars(e).
forcement (f) m, tvang, vold-
forcément (f) af tvang,
nødtvungen.
forcené (^ rasende, gal.
force—fordampe
haanden afskaffet. Ved aarhundredets midte opstod den
Grundtvig ske friskolebevægelse, som tilstræbte en nøiere
forbindelse mellem skole og hjem og en undervisning
bygget mere paa det levende ord end paa bogen. Skolen
staar i nær forbindelse med kirken, lærerne skal tilhøre
folkekirken. Presten er selvskrevet medlem af
skolekommissionen, provsten af skoledirektionen. Barnet er
underkastet skolepligt fra syvende til fjortende aar, og
forsømmelser straffes med mulkt. Læreruddannelsen
besørges af fire stats- og en række privatseminarier; fra
1892 haves en særlig uddannelse for forskolelærerinder
paa landet. — Latinskolen svarede længe bogstavelig til
sit navn. Først Kristian VI paabød undervisning i dansk
og brug af danske lærebøger; men det nyttede lidet, før
plakat af 1805 og lov af 1809 havde indskjærpet paabudet.
Først ved lov af 1871, der indførte en sproglig-historisk
og en matematisk-naturvidenskabelig linje, blev
moders-maalet med oldnordisk artiumsfag. Den nugjældende
lov om høiere almenskoler af 24 april 1903 gjør et skridt
henimod «enhedsskolen», idet disses første klasser
(«mellemskolen») bygger paa folkeskolens undervisning
indtil 11 aars alder, hvorefter et tre-aarigt gymnasium,
spaltet i tre linjer (klassisk, matematisk-naturvidensk.
og ny-sproglig) danner afslutningen; parallelt med første
gymnasieklasse haves som regel en «realklasse», som
fortsætter og afslutter «mellemskolen». Fællesundervisning
er ved den nj^e lov knæsat. Ved universitetet har en
skoleembedseksamen afløst den tidligere filologisk-hist.
eksamen. En mængde forskjellige fag- og specialskoler
haves; i Kbh. er oprettet et skolemuseum med tilhørende
pædagogisk bibliotek.
Retsvæsen. I retslig henseende var landet oprindelig
delt i tre provinser: Skaane, Sjælland med omliggende
øer og J3iland med Fyn; retsreglernes opr. kilde var
sed-vaneret. Deres mundtlige overlevering fæstnedes skriftlig,
provinsiallovene, blandt hvilke Jyske lov (1241) er mest
bekjendt. Disse provinsiallove var det alm. retsgrundlag
lige til Kristian V’s danske lov (1683). Fra 13 aarh. møder
man dernæst stadsretterne, der var love for kjøbstæderne,
vedtaget af byens borgere og stadfæstet af dens overherre,
i regelen kongen. Ved siden heraf udvikledes de
egentlige rigslove. Allerede under Knut den store møder vi
vederloven, der gjaldt for en bestemt klasse af borgere
(kongens hirdmænd), senere den skaanske og sjællandske
kirkeret, gaardretterne (militær ret paa befæstede gaarde)
og fra Kristoffer 11’s tid lige til enevælden
haand-fæslningerne. Fra Kristian II’s regjeringstid begynder
lovgivningsarbeidet at tage fart. Der udkom i tiden
indtil Kristian V’s danske lov en stor mængde recesser
og ordinanser, men først den sidstnævnte lov bragte dog
fuldstændig retsenhed (se Danske lov). Den følgende
tid lige til grundloven (1849) har en række reformer at
opvise. Her skal blot nævnes de gjennemgribende
landbo-love i slutningen af 18 aarh., de mange proceslove samt
de fire straffelove fra 1833, 1840 og 1841. Af vigtigere
love under den nye statsskik kan nævnes straffeloven
(1866), konkursloven (1872), skifteloven (1874), fattigloven
(1891), auktionsloven(189lX sjøloven (1892), loven om
formuesforholdet mellem egtefæller (1897), kjøbeloven (1906).
— Domstolene bestaar af underretterne, overretterne og
høiesteret. Ved underretten behandles normalt enhver
forcepS (e) & ® m, (fødsels)tang.
force-pump (e) trykpumpe,
forcere — ® forcieren — (e)
force - ® forcer; brusquer; faire
force de.
forcer (e) pumpestempel,
forcerie ® f, drivhus,
forces (f) f pi, saks.
forcet ® m, (tynd) snor.
forcettes (g f pl, liden saks.
forceur (?) m, (de blocus)
blokadebryder.
forcible (e) kraftig, sterk;
indtrængende; voldsom; voldelig,
forciére (^ f, (liden) fiskedam,
forclore ® (jur.) udelukke,
forclusion f, udelukkelse.
ford © vadested; vade over
(gjennem).
fordampe — (^ verdamnfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
