Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - fordrive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
41 Danmark
612
Sørensen Vedel, «Saxo’s» udmerkede oversætter og den
første udgiver af folkeviser, samt Arild Huitfeld. —
Digtningen er det smaat bevendt med; i 16 aarh. lød
endnu efterklang af folkevisen (H. G. Sthen); i 17 aarh.
naaede renaissancens kunstdigtning til D. over Tyskland
(se O p i t z). Arrebo indførte de nye metriske regler og
tillige alexandrineren, og ham fulgte tidens andre poeter
trolig. Det meste, som fremkom af verdslig digtning,
var oversættelser; op over det middelmaadige hæver sig
kun enkelte af Bordings digte, Laurids Koks
Dannevirkevise og enkelte ting af nordmanden Petter Dass. Men
paa det religiøse omraade viser Kingo, at «de danskes
aand kan stige ligesaa høit mod himmelen som andres».
— Dramaet var i middelalderen knyttet til kirkerne og
gik derfra over til skolen; vi har en hel del
skolekomedier, de fleste uden værd. Et lysglimt finder vi i
den vaagnende interesse for dansk sprog. Erik Pontoppidan
(den ældre), Gerner og Peder Syv skrev grammatiske
arbeider, og Matthias Moth samlede til en stor dansk
ordbog. Kristian V’s Danske lov har ligeledes stor
sproglig betydning. Ved overgangen til 18 aarh. begyndte i
udlandet en sondren mellem tro og erkjendelse, som
førtes til D. af nordmanden Ludvig Holberg. Han er
sterkt paavirket af engelske og franske idéer (især af
J. Locke og P. Bayle), og da han efter sine reiser og
studier i udlandet blev professor ved universitetet, var
han rustet til kamp mod alt det traditionelle, paa hvad
omraade det end maatte være. Selv ansaa han sin
moralfilosofiske forfattervirksomhed for det vigtigste; naar vi
er tilbøielige til at hævde hans satiriske og komiske
digtning førsterangen, er det, fordi denne er den første
bevidst nationale digtning og saaledes danner grundlaget
saavel for al følgende dansk litteratur som for det
danske teater. Holbergs skikkelse rager saa høit op i
første halvdel af 18 aarh., at vi kan være tilbøielige til
at overse de andre skikkelser; og dog staar der
pietismens salmedigter Brorson med sine inderlige og den
dag idag gribende toner. Nær beslegtet med ham er
Ambrosius Stub, der viser, at endnu lever natursansen
i danske hjerter. Ellers er Holbergs tid videnskabelig;
han har selv skrevet betydelige historiske arbeider; Hans
Gram og Langebek syslede med kildestudier og
udgiver-arbeide. Arne Magnussen samlede sine kostbare
haand-skriftskatte, Erik Pontoppidan (den yngre) skrev
religiøse, historiske, naturhistoriske og topografiske verker;
«Videnskabernes selskab» og «Selskabet for fædrelandets
sprog og historie» stiftedes. En enkelt betydelig
sprogmand havde tiden, Jens Høysgaard^, men først en langt
senere tid har forstaaet og værdsat ham. Aarhundredets
sidste halvdel kaldes oplysningstiden, som er
karakteristisk ved mangfoldigere idékrydsninger og indflydelser.
Under engelsk indflydelse skrev nordmanden Tullin sin
beundrede «Maidagen», som er en efterligning af
Thom-sons «Seasons»; efter fransk mønster (som i det hele er
raadende) lagede en anden nordmand, Nordahl Brun,
tragedien «Zarine», som imidlertid sammen med hele genren
snart druknede i latteren, efterat en tredje nordmand, ,1.
H.Wessel, havde udgivet sin udødelige parodi «Kjærlighed
uden strømper». Under væsentlig tyske impulser skrev
derimod periodens hovedforfatter, den geniale Johannes
Ewald, som brød med gamle vedtagne former og paa
fordrive—fordum
epokegjørende maade viste vei tilbage til den nordiske
oldhistorie. En interessant overgangsskikkelse (til 19 aarh.)
er Jens Baggesen; helt karakteristisk for tiden er
derimod P. A. Heibergs komedier med sin næsten
journalistiske aktualitet. Den periodiske presse faar stigende
betydning, endnu ikke som dagblade, men som
tidsskrifter, hvoraf de vigtigste er J. S. Sneedorffs «Den
patriotiske tilskuer», Rahbek og Prams «Minerva» og
Rahbeks «Den danske tilskuer». Det gjælder at
popularisere og moralisere; den samme bestræbelse ligger ogsaa
paa det religiøse omraade paa bunden af den
saa-kaldte «rationalisme», hvis hovedrepræsentant er
Bast-holm, medens biskop Balle staar som ortodoksiens
bannerfører. Historieskrivningen arbeider ogsaa i
oplysnings og morals tjeneste; Mallings «Store og gode
handlinger» gaar just ud paa at være en moraliserende
eksempelsamling. — Den betydeligste oplysningsskribent
er uden sammenligning Rahbek, som er paavirket af
den franske revolutions idéer, hvad der dog gjælder
endnu mere P. A. Heiberg og M. C. Bruun, der begge
vover sig ind paa det politiske forfatterskab og til tak
bliver landsforvist. — Med det 19 aarh. kom et nyt
livssyn og en ny digtning: romantikens tidsrum
oprinder. Retningens første og betydeligste mand er Adam
Oehlenschlåger, en sund og ligevegtig natur, som næsten
straks formaaede at omforme de romantiske idéer efter
nationalt behov, saaledes at han skabte en eiendommelig
dansk romantik, der hurtig viste sig at have livskrait.
Modstanden mod romantiken er kun svag; der var ingen
livskraft og intet talent i det gamle; Oehlenschlåger
udsendte verk paa verk, som mere og mere befæstede
seieren; efter den epokegjørende digtsamling af 1803
(«Digte») synger han geniets lovsang i «Aladdin», og 1807
udgaves hans første tragedie «Hakon Jarl». En mægtig
aand fremstod, skalden og kirkehøvdingen Grundtvig,
som førte romantiken videre ad egne nordiske veie og
1810 aabnede sin langvarige og vidtrækkende kamp mod
den herskende fornuftkristendom. Medens Oehlenschlåger
og Grundtvig paa afgjørende punkter tidlig gik sine egne
veie, opstod der en række betydelige digtere, som trods
sin originalitet dog staar i et nærmere
afhængighedsforhold til den tyske romantik. Blandt disse kan nævnes
lyrikeren Schack Staffeldt, Ingemann og Hauch. Imod
den romantiske formløshed optraadte i slutten af
1820-aarene J. L. Heiberg som den skjønne og kunstneriske
forms forfegter; han støttedes i denne kamp af Henrik
Hertz. Heiberg udøver en vældig indflydelse baade
gjennem sin digtning og endnu mere ved sin kritik.
En række digtere slutter sig nøie til den Heiberg’ske
«romanticisme»; af disse kan foruden Hertz, der med
mageløs virtuositet tumler de forskjelligste emner,
fremhæves fru Gyllembourg, der med sikker smag og et fint
psykologisk blik skriver om hovedstadens høiere kredse,
og Chr.Winther, der besynger naturen og kjærligheden som
ingen før ham. Ogsaa H. G. Andersen, den eneste
verdensberømte af de danske digtere, og Paludan-Muller, en af de
dybestgaaende, har oprindelig sit udgangspunkt i Heiberg.
Mere for sig selv staar Poul Møller, Aarestrup og Blicher.
Med 1840-aarene traadte litteraturen ind i politikens og
journalistikens tegn. Ploug, «Fædrelandet»s redaktør,
maner i klingende vers Norden til enhed, besynger grund-
— @ full of pretentions,
preten-tious, assuming; exacting, exigent;
ambitious - ® exigeant,
préten-tieux; (homme m) å prétentions.
fordringsfuldhed — ®
an-spruchsvolles Wesen n ~ @
pi’e-tentiousness, exactingness — ®
exigence f, prétentions f pl.
fordringsløs - (D anspruchslos
-(e) unpretending, unostentatious,
unambiUous, quiet — ® sans
prétentions. modeste, simple,
fordringsløshed — ®
Anspruchs-losigkeit f - (e) unpretendingness
— (|) modestie, simplicité f.
fordrive — (t) vertreiben;
(foster) abtreiben - (e) drive away,
expel, oust; dispel; (tiden) while
away, pass (away) — (?) chasser,
expulser; bannir (la crainte, les
soucis); (sj’gdom) faire passer,
guérir, supprimer; (faire) passer,
tuer (le temps).
fordrivelse - ® Vertreibung
f - © driving O.S.V.; expulsion
-® expulsion f; bannissement m;
guérison, suppression f.
fordrukken - ® versoffen
-© drunken, sottish - ® ivrogne.
fordrukkenhed - (t) Versoffen-
heit f - © drunkenness, addiction
to drink — ® ivrognerie f.
fordufte se fordunste. - (fig.)
- (t) Reissaus nehmen, sich aus
dem Staube machen — @ vanish,
make one’s seif scarce, take PYench
leave - (?) filer: s’évanouir.
fordum — (t) vormals, ehemals
- © anciently, formerly, of yore
- (?) autrefois, jadis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
