Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - fordrive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
fordummelse—fordyrelse
loven og treaarskrigens helte og begivenheder, og
Goldschmidt slaar i sit ugeblad «Corsaren» med skaanselløst
vid løs paa absolutismen. Men 1840-aarenes mest yndede
forfatter er dog sikkert Hostrup, der gaar i Heibergs
fodspor som vaudevilledigter, men eier dybere humor
end denne og kommer virkeligheden nærmere. — Trods
enkelte betydelige verker er tiden 1850—70 en
efterklangens og stilstandens tid; intet geni rager op, men
mere eller mindre talentfulde forfattere, som Kaalund,
Richardt, Molbech, Bergsøe, H. F. Ewald og Garit Etlar,
vinder stor popularitet; af disse staar de to lyrikere
adskillig over sine romanskrivende digterbrødre. Med den
geniale kritiker Georg Brandes’ berømte forelæsninger 1871
begyndte en ny periode i dansk aandsliv: realismens.
Med vidunderlig assimilationsevne følger han udlandets
aandelige strømninger og øver ved sine talrige skrifter
en vækkende, forargende, men altid frugtbar
virksomhed. Skjønt naturligvis ikke den gamle retning med
én gang forsvinder, og skjønt ikke blot de ældre, som
Kaalund og Molbech, fortsætter, men ogsaa enkelte unge,
soni E. v. d. Recke, Thor Lange o. fl., træder i det gamle
fodspor, saa er dog gjennembruddet overvældende, og
alle de betydeligste forfattere slutter sig til Brandes og
den nye retning. Litteraturen fyldes af moderne idéer
og faar den nye tids stil præg. Drachmann besynger i
flammende digte tidens revolutionære bevægelser,
Schan-dorph indfører uden romantisk udsmykning borgerfolk
og bønder i litteraturen, J. P. Jacobsen giver ud fra et
naturvidenskabeligt livssyn sine farvemættede billeder
fra fortid og nutid. — Under realismens fane fylker sig
nu flere og flere forfattere. Som de eiendommeligste kan
nævnes: H. Bang, Gjellerup, Pontoppidan, G. Wied og
Karl Larsen. — Fransk lyrik, navnlig Beaudelaire og
symbolisterne, kom til at øve en sterk indflydelse paa
en række talentfulde lyrikere, der alle debuterede i
1880-aarene; deres digtning betegner ved sin
skjønheds-dyrkelse og fantasi som ved sin mystiske inderlighed en
sterk modsætning til realismen, der netop i 1880-aarene
var blevet ret flad og aandsforladt. De betydeligste af disse
er Michaélis, S. Claussen, Joh. Jørgensen og Stuckenberg;
noget senere debuterede H. Rode, den danske digter, der
er kommet symbolismen nærmest. Det følgende tidsrum
førte atter bort fra den franske paavirkning; digtere
som V. Rørdam, L. C. Nielsen og J. Aakjær er friskere
og mere objektive, beskjæftiger sig mere med de
omgivende realiteter end med sine egne sjælstilstande. Og
paa fortællingens omraade vinder virkelighedsskildringen
nyt land, ja bliver tildels lokaliseret efter landskaber.
Blandt de mange nye forfattere, der fremtræder, kan
nævnes: J. Knudsen, Skjoldborg og J. V. Jensen; navnlig
den sidste er en original fortæller, et sprogligt geni, som
D. neppe har havt mage til siden J. P. Jacolisens dage;
hans evne til at gjengive livets yderside er forbløffende,
ligesom hans skabende fantasi er overordentlig. En særlig
plads indtager Laurids Bruun med sine eiendommelig
formede romaner. — Det 19 aarh.s videnskabelighed har
været i frodig og sterk udvikling; næsten al polyhistor!
er forsvundet; mere og mere bliver videnskabsmændene
specialister, navnlig naturvidenskabens dyrkere. At
aands-videnskaberne længe har været sterkt paavirket af
roman-tiken, og at de store teologer fra aarh.s første halvdel
42 Danmark
612
(Mynster, Martensen) ser æstetisk paa kristendommen, er
naturligt; mod dem opstiller Kierkegaard sit strenge
«enten-eller»: kristendom for sig og æstetik for sig.
Filosofien følger udlandets strømninger; efter hinanden
gjør naturfilosofien, hegelianismen og positivismen sig
gjældende i D. (Sibbern, R. Nielsen, Brøchner, Høffding,
Kromann o. a.). Store historieforskere har grundlagt et
nyt og epokegjørende kildestudium af fædrelandets historie
(Allen, C. Paludan-Muller, Holm, A. D. Jørgensen, Erslev,
Steenstrup, Troels-Lund). Litteraturhistorien dyrkes af
N. iM. Petersen, G. Brandes, Borchsenius, P. Hansen, Vedel,
V. Andersen, A. Olrik o. 0., kunsthistorien af Høyen, Jul.
Lange o. ti. Sprogforskningen har glimrende navne at
opvise, hvoraf mange verdenskjendte (Rask, Westergaard,
Madvig, Verner, V. Thomsen, Wimmer). Ogsaa
naturvidenskaben har mangfoldige store navne; idet der
forøvrigt henvises til de særlige fagoversigter, skal kun
fremhæves som de berømteste: H. C. Ørsted, Schouw,
Warming, Forchhammer, Schiodte, Steenstrup, Jul.
Thomsen, Zeuthen, J. Petersen, Niels Finsen. Idet der forøvrigt
henvises til monografierne af de enkelte forfattere, skal
her anføres nogle af de vigtigste verker, der behandler
den danske litteraturs historie: N. M. Petersen, «Bidrag
til den danske litteraturs historie) (5 bd., 2 udg. 1867
—70); P. Hansen, «Illustreret dansk litteraturhistorie»
(3 bd., 2 udg. 1902); A. Olrik, «Danmarks heltedigtning»
(2 bd. 1905—08); Rosenberg, «Nordboernes aandsliv»
(3 bd. 1878 — 85); J. Paludan, «Renaissancebevægelsen i
Danmarks litteratur» (1887); F. Ronning,
«Rationalismens tidsalder» (3 bd. 1886—99); Kr. Arentzen, «Baggesen
og Ølenschlæger» (8 bd. 1870—78); V.Vedel, «Guldalderen
i dansk digtning» (1890); G. Brandes, «Samlede skrifter»,
I—III ff.; O. Brochsenius, «Fra fyrrerne» (2 bd. 1878—
80); V. Andersen, «Litteraturbilleder» (2 bd. 1904—07).
Forfatterleksikonner er udgivet af J. Worm (3 bd. 1771
—84), Nyerup og Kraft (1820) og Erslew (6 bd. 1843—68).
Ligeledes maa henvises til Brickas «Dansk biografisk
lexikon» (19 bd. 1887—1905).
Kunst. Allerede i den forhistoriske tid forekommer
i D. som andetsteds geometriske ornamenter som
udsmykning af brugsgjenstande, helt fra den yngre
stenalders lerkar. Ved siden heraf optræder dyre- og
menneskefremstillinger saavel i broncealderen som i jernalderen
(guldhornene fra Gallehus, sølvkjedlen fra Gundestrup,
vognene fra Dreiberg). Sin rigeste udvikling fik
dyre-ornamentiken i 5—8 aarh. I 10 aarh. blev de irske
«drageslyngninger» vanlige. De ældste bevarede
middelalderlige levninger af D.s kunst er kirkelige. Fra 11 aarh.
begyndte trækirkerne at afløses af stenkirker (af granit og
tufsten). De ældste er domkirkerne i Roskilde (fuldført
1081), Ribe (1125—ca. 1160) og Lund, samt den helt
ombyggede domkirke i Viborg, alle i romansk stil, nærmest
i tilslutning til neder-rhinsk arkitektur. Af noget senere
dato er teglstenskirker med nordtysk paavirkning,
væsentlig i romansk stil (klosterkirker i Sorø, Rungsted,
Kallund-borg og Roskilde domkirke, den sidste med fransk
paavirkning og overgang til gotik). De gotiske
teglstens-kirker begynder ca. 1250 (domkirkerne i Odense og Slesvig,
S. Petri i Malmo, senere dele af domkirken i Aarhus
og klosterkirken i Maribo). Den romanske skulptur er
sparsom (søndre portal paa Ribe domkirke, gravmonu-
fordummelse — ®
Verdum-mung f — © stupefaction - ®
abétissement, abmtissement m.
fordummes — ® verdummen
— @ become stupid - (f) devenir
stupide, s’abétir.
fordums — ® ehemalig,
vor-malig - © former, quondam - ®
ancien. d’autrefois.
fordunkle - ® verdunkeln -
© darken, obscure; (overstraale)
eclipse, outshine, throw into the
shade - (?) obscurcir; (fig.) ogs.
éclipser, effacer.
fordunste — ® verdunsten —
© evaporate - (f) s’évaporer.
fordybe sig i - ® sich in
etw. vertiefen; (fordybet) ogs.
ver-sunken - © lose one’s self (be
absorbed, absorb one’s self) in.
Clive into; (fordybet) ogs. wrapped
up (deep, buried) in; intent (upon
a book) - (f) s’enfoncer, se
plon-ger, s’absorber dans.
fordybelse - (t) Vertiefung f,
-tiefen n — © absorption - (f)
approfondissement m.
fordybning — (t) Vertiefung f
— © groove, depression, (ved stød,
tryk) (in)dent(ation), (i væg) recess,
pool — (f) (hulhed) creuxm,cavité,
fossette f; (dal) (r)enfoncement m,
enfoncure f, pli m (de terrain); (i
væg) niche f.
fordyre — (t) verteuern; (-s)
teurer werden — (e) enhance the
price of — (F) rendre plus cher;
(r)enchérir.
fordyrelse — ® Verteuerung f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
