Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forehand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
Forelle—forelæsning
Det sidste lykkedes derimod for sønnen Fredrik IV (1699
—1730), men dennes langvarige krig med Sverige («den
store nordiske krig» 1709—20) forte væsentlig kun til, at
D. begyndte at komme i afhængighedsforhold til Rusland.
«Vornedskabet» afskaffedes 1702, men til gjengjæld fik
bondestanden en haardt trykkende militærtjeneste. Disse
baand paa friheden strammedes yderligere under sønnen
Krislian VI (1730—46), som for at hindre de talrige
rømninger og til jordens «konservering» ved forordning af
4 feb. 1733 stavnsbandt alle landets bønder fra 14 til 36
aar og gav proprietærerne ret til at tage hvem de vilde
paa sin eiendom til soldat. Industrien søgtes fremmet
efter merkantilsystemels grundsætninger. 1732 stiftedes
det indbringende Asiatiske kompani, og til næringslivets
fremme oprettedes 1735 et økonomi- og kommercekollegium
(handelsdept.). Ved det tysktalende hof herskede
pieti-steri og pragtlyst. Ødselheden og statsformynderiet øgedes
end mere under sønnen Fredrik V (1746—66);
merkantilismens monopolvæsen og indførselsforbud kulminerede.
Hans søn Kristian VII (1766—1808) var under den største
del af sin regjeringstid sindssyg. 1770—72 laa styrelsen
i den doktrinært reformvenlige, til greve ophøiede tyske
læge Struensee’s haand. Han stod i et brødefuldt
forhold til dronningen, Caroline Matilde. Sammen med
sin tilhænger grev Brandt blev han efter en skandaløs
proces henrettet og efterfulgtes af den konservativt
nationale Guldberg (1772—84), som ved et forbund, «den
væbnede neutralitet» (1780), knyttede D. endnu nærmere
til Rusland. Fra 1784 blev regjeringsmagten udøvet af
kronprins Fredrik, som under A. P. Bernstorffs liberale
ledelse (1784—97) ophævede stavnsbaandet (20 juni 1788),
frigav kornhandelen og indførte trykkefrihed. Der
ind-traadte en blomstrende handelsperiode, som øgede
velstanden. Toldforordning af 6 feb. 1797 gjennemførte en
moderat frihandel. Trykkefriheden indskrænkedes atter
1799. Med Rusland, Sverige og Preussen indgik D. 1800
en ny «væbnet neutralitet». Dette ledede til fredsbrud
med England og slaget paa Kjøbenhavns red 2 april 1801,
hvorved D. lodes i stikken af sine allierede. Da D. senere
nærmede sig Frankrige, forlangte England, at D. skulde
forbinde sig med Napoleons fiender og krævede dets
flaade udleveret til pant herpaa. Dette krav afvistes og
heraf fulgte 1807 Kjøbenhavns bombardement, flaadens
tab og en syvaarig ulykkelig krig, som svækkede landet
til det yderste. Jan. 1813 kom det til en formelig
statsbankerot. 30 aug. 1812 var der mellem keiser Alexander I
af Rusland og den svenske tronfølger Karl Johan blevet
afsluttet et forbund, som gik ud paa, at Sverige skulde
erholde Norge mod til gjengjæld at støtte Rusland. For
at realisere denne plan, der indgik som et led i de
allierede fyrsters kampe mod Napoleon, hvis forbundne
D. vedblev at være, rykkede Karl Johan ind i Holsten.
Saaledes betrængt, men efter et kortvarigt felttog i dec.
1813 ingenlunde overvundet gik den svage Fredrik VI,
som siden 1808 regjerede i eget navn, med paa at
afslutte freden til Kiel 14 jan. 1814, ved hvilken han
til fordel for Sveriges konge gav «afkald paa alle sine
rettigheder og adkomster til kongeriget Norge» (se
Norge, historie). Svækket indad og udad var
tilstandene i D. i den følgende tid sørgelige; i aarene
1820—26 maatte mange gaa fra gaard og grund, fordi
Danmark
612
de ikke kunde betale skatterne. Kongens plan om at
beskytte det danske sprog i Slesvig mod fortyskning
strandede paa den slesvigske embedsstands modstand, og da han
1834 oprettede en egen regjering og høiesteret for Slesvig og
Holsten, bidrog dette blot til at paaskynde fortyskningen.
Da Fredrik manglede mandlige arvinger, gik kronen over
til hans nærmeste frænde Kristian VIII (1839—48), den
fra Norges historie i 1814 kjendte Kristian Fredrik. Som
D.s konge førte han en svag og vaklende politik
ligeoverfor Slesvig-Holsten; herved og ved sin modstand
mod frisindede reformer vakte han misnoie i D. Det
af holstenerne og de tysktalende slesvigere længe
forberedte oprør udbrød, straks efterat hans søn Fredrik VII
(1848—63) havde besteget tronen. Kongen, som var
henvist til at vinde det danske folks tillid, gav derfor i
grundloven af 5 juni 1849 landet en fri forfatning. Det
slesvig-holstenske oprør, som understøttedes af det tyske
forbund og dettes stormagter, førte til en treaarig krig,
som vistnok reddede monarkiets integritet, men iøvrigt
lod striden mellem dansk og tysk uafgjort. Under
tryk fra de tyske stater og Rusland offentliggjorde
Fredrik 1852 udkast til en ny helstatsforfatning for
monarkiet («fællesforfatning»), d.er endelig 1855 fik
rigsdagens bifald. Den gik ud paa, at junigrundloven
kun skulde gjælde for det egentlige D., hvorimod de
udenrigske anliggender, hær og flaade, told og
postvæsen blev rigsfællesanliggender, underlagt et rigsraad,
hvor de særskilte landsdele var repræsenteret i forhold
til sin befolkning. Men misnøie vedblev at herske i de
sydlige rigsdele, og sies vig-holstenerne fik atter
medhold af de tyske stater og i forbundsdagen. Allerede
1858 maatte helstatsforfatningen ophæves for Holsten og
Lauenburg, og alle forhandlinger om en ny fælles ordning
løb ud i sandet. 1863 besluttede D. at forandre
helstats-forfatningen uden hensyn til de tyske lande, og en ny
forfatning for kongeriget og Slesvig kom istand 13 nov.
1863. To dage efter døde kongen, og med ham uddøde
den danske gren af den oldenborgske æt paa mandssiden.
I henhold til traktat i London 1852 besteg en prins af
Holsten-Gliicksburg, der var gift med nærmeste
tronarving til D., Luise af Hessen, tronen som Kristian IX.
Tyskerne bestred, at han havde nogen ret til
hertugdømmerne, og satte magt bag sit krav, en tidlang under
paaskud af, at det skede til bedste for prinsen af
Augustenborg. Efterat Danevirke var rømmet 5 feb. 1864,
rykkede tyske tropper ind i Jylland, og 18 april indtog
de skanserne ved Dybbøl og 29 juni øen AIs. Medens
felttoget stod paa, samledes en konference i London for at
drøfte D.s sag, men dets haardnakkede modstand mod
enhver deling af Slesvig efter nationaliteterne ødelagde
dets sidste chancer. Det maatte derfor finde sig i ved
fredsslutning til Wien 30 okt. samme aar at afstaa ikke
blot de to tyske hertugdømmer Holsten og Lauenburg,
men ogsaa det gamle danske land Slesvig, hvis
nordlige dele fremdeles er beboet af dansktalende. Efter
den ulykkelige krig rettedes opmerksomheden paa at
sammensmelte junigrundloven med
novemberforfatningen, og efter megen strid blev dette fuldbyrdet i «den
gjennemseede grundlov af 28 juli 1866». Det lidte
landstab erstattedes forholdsvis snart ved det opsving,
D.s næringsliv i den følgende tid undergik; aldrig blom-
lie, be (placed before); (-nde) (the
matter) at issue, in question (hand),
now before us, under
considera-tion - ® étre sous les yeux de;
y avoir, exister; (for) étre soumis
å (une assemblée); (-nde) présent,
actuel; dont il s’agit (est question);
en question.
Forelle (t) f, bækorret.
forelock @ lug; (sjøudtr.) spli(n)t
(i bolt).
forelske sig — ® sich
ver-lieben - © fall in love (with) —
(f) devenir amoureux (s’éprendre,
s’amouracher) de.
forelskelse - ® Verliebtheit,
Liebschaft f; (meine erste)
Ver-liebung f - © (falling in) love.
love-sickness - (f) amour m;
in-clination f.
forelsket - ® verliebt - ©
in love, smitten, enamoured (with)
— (f) amoureux, épris. fou, éperdu
(de).
forelæg se forslag,
forelægge — (t) vorlegen — @
produce, present, (en) bring, place,
lay before, submit to; put (a que-
stion to) — (f) presenter, soumettre,
proposer (qc å q); (for) saisir (la
chambre d’un pro]et de).
forelæse — (tj vorlesen — (e)
read, recite - ® lire, faire la
lec-ture de (qc å q).
forelæser - ® Vorleser m
-(e! reader, lecturcr - (f) lecteur m,
lectrice f.
forelæsning — ® Vorlesen n,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
